Annonce

Annonce

Brev:

Vi overvejer at gå fra hinanden - men hvad med børnene?


15. september 2010

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Vi overvejer at gå fra hinanden - men hvad med børnene?

Kære Helen

Jeg har i længere tid overvejet at gå fra min kæreste - og han har overvejet det samme. Vi har faktisk slået op en del gange i de 7 år, vi har været sammen. Vi har også gået til parterapi. Men det er som om, at vi bare ikke passer sammen - andet end, at vi er gode forældre, gode til at samarbejde, gode "kollegaer".

Grunden til, at vi stadig er sammen, er vores to børn, vi har en dreng på 4 år og en pige på 20 måneder.

Pigen er MEGET morsyg. Hænger på mig, fra hun vågner og til hun skal i seng. Hvis jeg f.eks. skal ud og tisse om morgenen, og jeg sætter hende fra mig, så står hun og græder hjerteskærende ude foran toiletdøren, og lyder som om hele verden er ved at bryde sammen, og holder først op, når jeg kommer ud igen, og tager hende op.

Når jeg laver mad, står hun også og hænger i mine bukser og piver og piver, og selvom jeg prøver at gå, bliver hun bare hængende. Så nu er jeg begyndt at sætte hende op på køkkenbordet - selvom det er lidt farligt, men dér klager hun i det mindste ikke.

Når jeg henter hende i vuggestuen, begynder hun også altid at "klage" når hun får øje på mig (først når hun får øje ...


Annonce

... på mig) - som om hun vil sige "mor jeg har haft det så hårdt!!" og så hænger hun på mig, og skal have sutten med det samme.

Er det helt normalt eller? Jeg kan nemlig ikke huske, at storebror var ligeså slem.

Nå, men mit spørgsmål: Hvis/når vi vælger at gå fra hinanden, hvad vil så være den bedste løsning for børnene: At bo hos den ene af os fast (og i så fald hvem?), eller er det ligeså godt, at de bor skiftevis hos mor og far? Er der stor forskel på, hvordan et barn på 4 år tager en skilsmisse i forhold til et barn på 1½?

Jeg ville selvfølgelig helst have, at begge børn fik "fast adresse" hos mig - men de skulle selvfølgelig have mulighed for at besøge deres far så tit som muligt. Men desværre tror jeg også, at faren helst så, at de fik fast adresse hos ham - selvom han synes det er mega-hårdt at have børn, og f.eks. ikke har mulighed for at hente dem i institution pga. arbejdssted og -tid.

Jeg håber du kan give nogle gode råd til, hvordan vi kommer videre, og hvordan vi bedst løser dette i forhold til at gøre mindst mulig "skade" på vores kære børn!

Mange tusind tak på forhånd.

Kærlig hilsen
Den usikre mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.

Rutiner og weekend, del 2 - Lur

Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.

Rutiner og weekend

Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce