Brev:
Snart storebror og institutionsskift
Hej Helen,
Jeg er nyt medlem her på siden, men har allerede gjort brug af dine brugbare svar til andre medlemmer - tak for det.
Mit spørgsmål går på, hvordan min kæreste og jeg bedst hjælper vores søn Anders (2 år og 10 måneder) med skiftet fra vuggestue til børnehave, dét at blive storebror om ca. 8 uger, og dét med renlighed.
Det kræver en smule forhistorie.
Vi flyttede fra Århus til Fyn i december og Anders flyttede i den forbindelse vuggestue. Han tog både flytning og skift af institution pænt, og der var "kun" tre større reaktioner, hvor han græd og ville "hjem til det gamle hus/hjem til vuggestuen", den ene gang fik han hidset sig så meget op, at han kastede op på gulvet af raseri!
Han er en super aktiv og motorisk stærk dreng, som godt kan lide, når legene går vildt til. Hans væsen er normalt roligt, og han er meget socialt anlagt. Han funderer meget over ting, og er god til at formulere sig og sætte ord på sine følelser. Han lader sig ikke slå ud af ret meget og græder nærmest aldrig selvom han slår sig, men han har sandelig også temperament, når han føler sig uretfærdigt behandlet, og han siger hvad han mener - og holder fast i sin mening!.
Vi tog hans reaktioner stille og roligt, og ser det egentlig som et sundhedstegn, at han reagerer på sådan en omvæltning. Vi har talt meget med ham om det nye hus og vuggestuen, og han vænnede sig da også hurtigt til den nye vuggestue, hvor han især knyttede sig til en af pædagogerne.
Det er en integreret institution og i foråret anbefalede de ham til at komme i børnehave til maj, da de ikke mente han fik udfordringer nok blandt de små i vuggestuen. Han elsker tal, puslespil, bogstaver og andre ting, der egentlig er svære for hans alder, og det var det, at pædagogerne hæftede sig ved. Egentlig så alt fint ud i foråret, men så indtraf det uheldige. Der udbrød lussingesyge i institutionen. Jeg er gravid og fandt ud af, at jeg ikke selv har haft sygdommen, som dermed udgjorde en risiko for babyen i maven.
Efter rådslagning med lægen, blev løsningen, at holde Anders hjemme indtil epidemien var ovre. Men det trak ud med nye sygdomstilfælde. Anders endte med at være hjemme ved mig fra 23. marts til 27. april. Uheldigvis fik jeg i samme periode konstateret ekstrem lav blodprocent, så jeg var mega træt konstant. Da jeg stadig arbejdede hjemmefra, blev det hele en meget uheldig kombination. Anders blev vred på mig, fordi jeg ikke længere var sjov mor, men bare måtte hvile "mor vil ikke lege med mig/mor vil ikke noget". Jeg havde svært ved at forklare ham, at jeg gerne ville læse bøger, tegne og vi kunne se fjernsyn sammen.
Ind i mellem er det helt fint for ham, for han kan godt fordybe sig, men over en hel måned, var det jo langt fra nok aktivitet for ham. Vi fik hjælp af bedster og fik legeaftaler i stand i familien, men igen, var det langt fra nok for ham. I samme periode droppede han sin middagslur, og krævede mere aktivitet af mig i dagtimerne. Når han så var puttet om aftenen, kunne jeg så forsøge at indhente dagens forsømte arbejde, men det sidste min krop havde lyst til, var selvfølgelig at sidde i en kontorstol til ud på natten.
Min kæreste forsøgte virkelig at bakke op i perioden, men han pendler, og er kørt om morgenen længe inden vi står op, og kommer sent hjem, hvor så han gør sit til at krudte Anders af og sørge for badning og puttetid.
Lige efter påske blev jeg sygemeldt, men det ændrede jo ikke på situationen med at ...
... Anders stadig var hjemme. Da han var skrevet op til børnehave i maj, gik han glip af de små ture på besøg i børnehaven, som vuggestuepersonalet ellers ville have taget ham på, for gradvist at vænne ham til den ny situation.
Han har selvfølgelig haft svært ved at forstå, hvorfor han ikke skulle tilbage til vuggestuen (og den pædagog han var knyttet til), men starte direkte i børnehave. Vi har snakket meget om det, men han vil ikke høre tale om det! Indtil nu har der egentlig ikke været bøvl med aflevering, og hans dage er ikke længere end ca. 5 timer. Det fungerer bedre for mig, da jeg nu kan hvile om formiddagen og har det overskud, der skal til for at lege om eftermiddagen (blodprocenten er også ok igen). Men de sidste dage har været helt anderledes - her har han reageret kraftigt på at skulle i børnehave, og vi har lange snakke/diskussioner om morgenen, hvor han ikke vil afsted.
Han forsøger at trække tiden med en masse ting, vil have vand/mere vand/tisse på potte/ny ble/ikke de sko på osv., og jeg holder fast i at vi skal afsted. Det ender i hyl, og selvom jeg forsøger at tage det roligt, går det mig virkelig på og kan jo nok ikke skjule mit kropssprog (man er jo også lidt overfølsom, som højgravid). Han bliver vred på mig og er stædig "jeg vil ikke snakke med dig", samtidig med at han holder mig fast ovre i børnehaven og ikke vil have jeg går, uanset hvor meget jeg garanterer at jeg jo henter ham igen.
Pædagogerne fortalte om en episode, hvor han var ked af at komme på tur hen til en anden legeplads, for hvis nu mor ikke kunne finde ham der. Så han er bekymret.
Hvordan får jeg vendt børnehaven-situationen til noget positivt?
Personalet siger selv, at de hele tiden skal minde hinanden om, at han stadig er lille, og at deres krav til ham ikke bliver for store (han kan f.eks. ikke selv tage sko/jakke af og på endnu, selvom vi øver hjemme - og han er heller ikke renlig og siger heller ikke til, men benægter pure!), men at det er svært for personalet at huske, fordi han fysisk og på andre planer virker noget ældre.
Jeg har længe forsøgt at introducere potte herhjemme, med meget svingende resultat. Jeg vil heller ikke forcere noget. Min kæreste er inderligt imod at lade ham gå uden ble, når det bliver varmere i vejret (han er øm over sit nye hus!), hvor jeg synes at vi godt kan starte så småt i weekender/eftermiddage.
Jeg ville ønske, at vi kunne finde en middelvej, hvor vi voksne ikke kommer til at modarbejde hinanden. Anders beder ind i mellem om ny ble, siger en sjælden gang at han tisser, men siger langt oftere at han ikke vil på potte fordi "det er alt for sent" og har han lavet stort, benægter han pure.
Hvordan griber vi det bedst an med renligheden?
Han bliver storebror til juli, og er meget interesseret i babybøger/graviditetsbøger, og i at hjælpe til med at indrette babyværelset, finde babylegetøj frem osv. Han er i det hele taget meget med i det huslige, og hjælper mig meget med madlavning, tømme opvasker, hente klemmer og den slags.
Hvordan involverer jeg ham bedst muligt, når først den lille ny er der, og kræver sit af mig?
Jeg frygter at jeg ikke kan dele sol og vind lige. Igen kommer jeg til at være en del alene om det, da min kæreste pendler og arbejder meget, til gengæld tager han tre måneders barsel sidst i perioden.
Det blev en ordentlig stil, og jeg håber du kan hjælpe mig, nu hvor jeg har så mange spørgsmål, der rumsterer.
På forhånd tak.
Anders mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...