Annonce

Annonce

Brev:

Mine pige bliver skubbet og slået


12. maj 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Mine pige bliver skubbet og slået

Hej Helen

Jeg har brug for at høre dine tanker om vores situation.
Vores datter går i dagpleje, hvor hun er næstældeste barn. Den ældste pige har altid været voldsom og udfarende, men for godt et halvt år siden begyndte det at gå helt skævt - hver morgen blev vores datter mødt med skub, slag, spark eller ting, der blev kastet efter os. Vi måtte nogle gange fysisk afskærme vores datter. Hun blev selvfølgelig utryg og stod og trippede i døråbningen.

På vej til dagplejen snakkede hun tit om, at hun var bange, at jeg skulle blive og passe på hende osv. Derfor blev jeg tit hængende indtil de tog afsted til legepladsen. Det fik os selvfølgelig til at reagere og den tilsynsførende pædagog blev involveret. Hun og dp lagde nogle planer og det blev langsomt bedre. Den ældste pige har i mellemtiden fået diagnosen ADHD.

Nu et halvt år efter kan jeg forstå på dp, at de to piger dagligt har konflikter og at vores pige stadig bliver slået og skubbet (hvilket hun også selv fortæller ind i mellem). Pædagogen er i løbende kontakt med dp, men det trækker åbenbart i langdrag med at finde en holdbar løsning.

Det er så svært for mig at vurdere, hvor alvorligt det her er, for jeg ser jo ikke konflikterne, men det gør mig ondt når min datter beder om min beskyttelse og jeg ikke kan give hende den. Det synes jeg er et svigt, selvom dp selvfølgelig gør sit bedste for at stoppe sammenstødene. Dp har også hver dag en hyggestund med vores datter, når den anden pige sover til middag. Vi har snakket meget med vores datter om at det er forkert det den anden pige gør, at det er ok, at blive sur og sige fra. Men ...


Annonce

... det føles lidt hyklerisk i længden, når vi bliver ved med at sende hende tilbage til pigen...

Lidt om hendes trivsel:

Vores datter siger tit, at hun har haft en ’ikke så god dag’ fordi hun er blevet slået. Ellers er hun meget glad for dagplejen, også de andre dagplejere, elsker deres ture til legepladsen og er rigtig sød over for de små børn. Herhjemme synes jeg også hun stortrives, bortset fra søvnproblemer, som handler om, at hun ikke vil sove alene, at vi ikke må gå fra hende og angst for monstre og løver og sådan noget.

Hun eeelsker sin mor og far og det får vi at vide mange gange dagligt med ord, kys og kram. Hun er høflig, men kan bestemt også været flabet. Når der er konflikter, får vi at vide, at vi er dumme og ’hvorfor skal I bestemme alting?’. Parallelt med konflikten i dagplejen har hun været meget morsyg. Hun vil stadig være tæt på mig hele tiden, og kræver min opmærksomhed 24/7, men far er heldigvis kommet ind i varmen igen.

Hun er en glad, aktiv og meget kvik pige med et avanceret sprog. Hun kan tælle op til 14 genstande, har en imponerende hukommelse og går meget op i aftaler. Hun spørger ’hvorfor’ om alt lige nu, er meget selvhjulpen og egenrådig. Hun er kommet lidt ud af sin skal og henvender sig ofte til fremmede børn på legepladsen. Jeg synes bestemt hun er børnehaveklar, men jeg ville være så ked af at køre hende ind nu, da vi planlægger flytning til efteråret, sandsynligvis i en helt anden by. Som barn blev jeg selv meget ulykkelig over et børnehaveskift, derfor har jeg svært ved at tænke objektivt om den sag :-)

Jeg ser frem til at høre dine tanker

Løvemor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce