Annonce

Annonce

Brev:

Efterfødselsreaktion, dagligdag mv.


15. april 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Efterfødselsreaktion, dagligdag mv.

Kære Helen

Hold da op, hvor tiden den dog går stærkt! Kan stadig huske, da jeg sad og skrev til dig under min graviditet om smerter i lænden osv. Det synes som evigheder siden.

Der er godt nok også sket meget siden da. Sebastian var 6 måneder i lørdags, og han er en dejlig dreng, kan du tro. Enormt glad, smilende, opmærksom (lægen var dybt imponeret til 5 mdr. undersøgelsen over så længe, han f.eks. kan holde blikket/fokus). Han er 75 cm og vejer 8,3 kg. Han er meget aktiv og udfordrer gang på gang sig selv på både den ene og den anden måde. Han kan både lege alene i kravlegården, men nyder selvfølgelig, når jeg gør plads i hele stuen på gulvet, så vi rigtig kan tumle. Og en tur siddende op i barnevognen er han ellevild med - alle de nye indtryk;-)
Så jeg er uden tvivl en virkelig stolt mor! :o)

Oddsene har ellers været hårde. Sebastian har både haft lungebetændelse (da han var 4 mdr.) og mellemørebetændelse lige efter, så 2 gange på penicillin har vi været igennem. Ydermere har vi været igennem en længere periode med kiropraktor, zoneterapi osv. osv., fordi han bare skreg og skreg i 2½ måned flere timer hver dag. Eftersom det stoppede ved 3 mdr. alderen formoder vi, der var tale om kolik. Zoneterapien, som han fik, da han var 2½ måned, hjalp enormt.

Oveni ovenstående har jeg haft en hårdt forløb efter fødslen. Har ikke rigtig kunne finde mig selv i moderskabet, og går nu i en terapigruppe samt til psykolog med speciale i efterfødselsreaktioner. Min reaktion kommer til udtryk ved en VANVITTIG kronisk bekymring HELE TIDEN! Det ene øjeblik frygter jeg vuggedød med det resultat, at jeg ikke tør sove om natten, men skal tjekke ham hele tiden og igen og igen. Det næste øjeblik er det angsten for de farer, der lurer forude nu, hvor han i den grad er begyndt at "møffe" omkring - ruller, kravler baglæns osv. Det næste minut er det angsten for kvælning ved indtagelse af fast føde. Halleluja, der er jo virkelig mange ting at være bekymret for, så det er vist godt, jeg får hjælp til at bearbejde denne angst nu, for den er godt nok opslidende.

Nå, det er egentlig nogle andre ting, jeg med dette brev søger råd omkring (ville bare lige give dig en update). :o)

Først og fremmest ang. søvn og sovestilling:

Sebastian nyeste påfund er at vende sig om på maven og sove, når vi har puttet ham på ryggen. Han virker til at sove rigtig dejligt, men er det ok? Jeg ved ikke, om sengen egentlig er stor nok til, at han kan vende sig om på ryggen igen (for det kan han nemlig godt - altså vende fra maven til ryggen, hvis han har plads til det, som f.eks. på gulvet i dagtimerne).

Hvornår er det en god idé at opstille den "rigtige" tremmeseng, som han skal/kan ligge i de næste par år? Jeg tænker mere, at i den vil der i hvert fald være plads til, at han kan vende sig begge veje. Lige nu sover han i en mini-tremmeseng kan man vel godt kalde den, med flg. mål: Udvendige mål: L101 B49 H77-97 cm Liggemål: 39x89 cm.

Vi har ventet med at stille den store tremmeseng op, netop fordi han er en meget aktiv og tumlende dreng, og i den vil han jo virkelig kunne tumle rundt.

Mit næste spørgsmål er vedr. kost og jerntilskud:

Sebastian får Nan2 og i snit får han vel omkring 450 ml om dagen samt 200 ml vælling ved midnatstid (jeg valgte at stoppe ...


Annonce

... amningen, da han var 4 mdr. grundet mine evige bekymringer i den forbindelse, og det var en rigtig fin beslutning for både Sebastian og mig). Derudover får han grød og mos (startede vi med, da han var 4 mdr.).

I de mange, fine opslagsbøger jeg har, står der at såfremt barnet får mindst 400 ml jernberiget MME/døgnet, er supplerende jerntilskud ikke nødvendigt. Men hvis jeg kigger på Nan2 pakken og laver nogle beregninger, så får Sebastian altså ikke de 9 mg jern, han bør have, men derimod får han ca. 5,5 mg. Kan du hjælpe med at afklare, hvorvidt han skal have ekstra jerntilskud?

Sebastians dag ser nogenlunde ud som skitseret herunder. Er det fint nok?

Kl. mellem 6 og 7: 150 ml Nan2
Kl. ca. 8.30: Havregrød (han spiser ikke vildt meget - vi startede på det i lørdags, da han var ½ år).
Flaske med Nan2 (han drikker maks 60-70 ml)
Formiddagslur ca. 1½ time
Kl. 11.30: Fuldkornsgrød, hirse, majs eller lign. Vand af kop
Kl. 12 ca.: Flaske med Nan2 (ca. 60 ml)
Middagslur ca. 2 timer
Kl. 15: Frugtmos (ofte sveskemos af hvilket han snildt kan spise et helt glas!)
Kl.16: Flaske med Nan2 (ca. 120 ml.)
Nogle gange en lille lur, hvis middagsluren har været mindre end 2 timer
Kl. 17.30: Grøntsagsmos med forskellig slags kød - indtil videre har han prøvet kalkun og oksekød (vi startede jo først med at putte kød i mosen, da han var ½ år i lørdags). Vand eller sødmælk af kop. Frugtmos til dessert.
Kl. 19 Flaske med Nan2 (ca. 100ml)
Kl. 23.30: Flaske med 200 ml majsvælling
Han sover så til næste morgen.

Jeg kan se på dine andre svar herinde, at jeg nu skal begynde på at lade ham gnave selv i f.eks. grøntsagsstave (agurk) og lign. Jeg er helt vildt nervøs herved, Helen! Hvis bare jeg laver hans grød lidt tykkere end normalt, er han nærmest ved at kaste op (det gjorde han faktisk igår morges!) Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skal lære ham at spise fast føde fremadrettet, og farmand er jo kun hjemme hele dagen i weekenden, så igang med det skal jeg jo. Nogle tricks eller andet, du kan berolige mig med?

Til sidst et spørgsmål vedr. Sebastian fysiske udfoldelser:
Han er som skrevet en utrolig aktiv dreng og han elsker at tumle osv. Jeg kan faktisk godt tumle med ham (er endda mere "vild" en faderen egentlig af og til!) ;-) Jeg er dog indimellem nervøs for, om der egentlig er noget, man bare ikke må gøre ved sådan en størrelse? Jeg har f.eks. forhørt mig omkring den der med at trække ham op i armene til stående stilling. Nogle siger: "Det må du endelig ikke!" mens andre siger: "Det elsker børnene, så giv endelig los!" Hvad er din mening herom?

Ellers slår jeg kolbøtter med ham - både forlæns og baglæns, ruller på bold, cykler med hans ben (det kender vi jo rimelig godt til efter 2½ måned med kolik!), lade ham hænge kortvarigt med hovedet nedad osv. osv. Jeg føler dog stadig indimellem, at det måske ikke er helt nok, men det kan jo godt være det bare er mig, og mine evige bekymringer ;-) Jeg havde overvejet tumlastik eller lign. med ham, men holdet var overbooket for længst. Til gengæld elsker han svømning, så det gør vi hver anden weekend sammen med farmand :o)

Pyha, det var vist det. Det blev jo en længere smøre, men sådan er det, når man kommer igang ;-)

Jeg ser frem til dine svar, Helen - på forhånd tak :o)

De bedste hilsner
Tine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce