Annonce

Annonce

Brev:

Mor er hypersensitiv, tandbørstning og barn nr. to


28. januar 2009

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Mor er hypersensitiv, tandbørstning og barn nr. to

Hej Helen.

Jeg kan heldigvis se at jeg ikke er den eneste, der sender mange spørgsmål til dig i rap. ;-D

Nu ved jeg ikke om det ligger inde under dit fag, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om du har nogen viden om HVORFOR mødre bliver så følsomme efter at de har fået barn?

Jeg har altid være meget sensitiv, især hvordan andre har det, men her efter Isabella er kommet til...WOW! Og problemet er at jeg synes faktisk det ER ved at blive et problem i hverdagen. Ikke hver dag, men tit.

Jeg har mistet meget i en tidlig alder, og har deraf selvfølgelig en angst, som jeg både har talt med psykolog om og sådan nogenlunde fået styr på.

Men efter jeg har født, er denne angst godt nok blusset op! Jeg ser jo nærmest farer overalt! Kan forestille mig de sygeste situationer, hvor min datter kan komme til skade/eller værste fald, miste livet.

Er meget opmærksom på IKKE at overbeskytte hende, da jeg mener hun skal have lov til det meste...altså med måde...og at min angst/frygt ikke skal ødelægge hendes appetit på livet.

Men udover dette, så kan jeg hyle over næsten alt, især hvis det har med børn at gøre. Når jeg hører om nyheder, om små børn der bliver mishandlet eller dræbt, er jeg dybt ulykkelig hele dagen, og nogle gange dage efter.

Men jeg har svært ved at gennemskue om det er sådan det er at være mor? For jeg oplever at andre mødre har det på samme måde, dog er det svært at finde ud af i hvor stor en grad.

Er det noget du har en erfaring med, og hvis ja, hvad f***** skal man ...


Annonce

... gøre ved det? Man kan jo ikke melde sig ud af samfundet, selvom jeg tit undgår nyhederne af samme årsag. Er alle mødre sådan?

Så har jeg et helt andet spørgsmål.
Hvor grundigt skal man børste tænderne på ens barn? Det er jo ikke fordi hun synes det er specielt sjovt, så jeg har givet hende lov til selv at børste dem, hvilket lige pt. er det der virker. Så skynder jeg mig lige at børste hurtigt, inden hun bliver gal, men jeg er i tvivl om det er grundigt nok? Og hvor meget skal man tvinge dem? Jeg vil helst ikke ødelægge det fremover, så hun forbinder tandbørstningen som noget skidt.

Og så lige et sidste:

Da jeg er 33 år, vil jeg meget gerne have et barn mere inden jeg bliver 35, hvis naturen er med på det. ;-)..og min kæreste er enig.

Vi har aftalt, at vi overvejer at gå igang sidst på året, men ellers tager vi det som det kommer...som man nu kan.

Men hver gang jeg tænker på at få et andet barn, får jeg den sorteste dårlige samvittighed overfor Isabella! og så kommer jeg lige pludselig i tvivl om jeg har nok kærlighed til et næste barn! Jeg ved godt, at det sagtens kan lade sig gøre, da jeg har talt med venner og familie om det med flere børn, men det kan jo godt virke lidt skræmmende at have det sådan, for i min verden er der jo kun eet barn; vores dejlige datter.

Alligevel skal hun helst ikke være enebarn, men jeg vil bare lige høre om det er normalt at have sådanne tanker/føleleser om barn nummer 2?

Det var vist det. :-)

1000 tak for dine svar.

Kærlig hilsen Camilla

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce