Annonce

Annonce

Brev:

Forstoppelse, distraheres for at spise, udvikling mv.


22. september 2008

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Forstoppelse, distraheres for at spise, udvikling mv.

Hej Helen.

Min søn Gustav på snart 14 måneder er en rigtig dejlig dreng og genelt set trives han og er glad for at være i dagpleje. Dog er der nu efterhånden hobet sig en hel del spørgsmål op, som jeg håber, du kan kan hjælpe med.

Gustav har fået lactulose på lægens anbefaling, siden han var 5-6 måneder. Da han begyndte at få grøntsagsmos, gik hans mave helt i hårdknude, og han græd hver gang, der kom noget som helst ned i maven, om det så bare var modermælkserstatning. Så naturligt nok var det svært at få ham til spise. Det stod på i nogle uger, indtil vi øgede dosis på lactulose. Han får stadig 15 ml. lactulose hver morgen. Hvis jeg prøver at trappe ned, får han hård mave med det samme. Mit spørgsmål er så, hvornår og hvordan han skal stoppe med lactulosen?

Vi flyttede på et tidspunkt og har fået en ny læge, som så ikke kender os så godt. Jeg spurgte hende for et par måneder siden og hun sagde, at det skulle nok komme af sig selv. Men hvordan? Jeg er lidt bekymret over, at der på flasken står, at det kan virke vanedennede for tarmen. Det har hverken den nye eller gamle læge talt noget om.

Jeg har en idé om, at fordi han havde så ondt i maven i starten, har han fået et lidt dårligt forhold til mad. I hvert fald har vi tit haft svært ved at få ham til at spise, selvom det dog på seneste er blevet meget bedre. Han bliver tit sur, når han bliver sat i sin stol for at spise, eller sur efter blot et par mundfulde. Giver vi ham så noget at tromme/slå med, eller hvis det er helt galt, sætter teletubbies på, så gider han godt spise. Det er som om, han skal distraheres fra maden. Vi har prøvet at sige, at hvis han er sulten, så spiser han nok, men det gør han altså ikke. Og får han ikke rigtig noget til aftensmad, vågner han flere gange om natten.

Vi er ved at prøve at lære ham at spise selv, men pga. ovenstående er det lidt svært. Især fordi det ikke duer, han sidder med andet ...


Annonce

... i hænderne, for så distraherer det ham jo fra at spise. Til trods for sin alder, kan han stadig ikke finde ud af det med pincetgrebet. Får han eksempelvis nogle pastaskruer eller en agurkestang, griber han om det med hele hånden og spiser kun den halvdel, der stikker frem. Resten smider han så bare. Derfor kan han heller ikke spise små rugbrødshapsere og lign. selv.

Har du nogle råd til, hvad vi kan gøre? Tit når vi ligger noget mad foran ham, er han mere interesseret i at mase og smadre det, frem for at putte det i munden. Igår prøvede vi dog at hjælpe ham med at spise pastaskruer med en gaffel. Når først skruen sad på gaffel, gik det faktisk rimelig godt med at få det i munden. Vi er nødt til at ligge maden på den bakke, der sidder på stolen, fordi han smider alt på gulvet.

Vi har prøvet med sugekop, men han er stærk nok til at få den løs. Derfor kan vi heller ikke så godt øve det med at lade ham drikke selv. Han hælder konsekvent vandet ud over sin bukser. Han drikker fint af et glas, men skal han drikke selv, er det nødt til at være en tudekop.

Generelt virker det som om, han er lidt bagefter de andre i sin mødregruppe, også drengene, selvom jeg ellers synes, vi prøver at stimulere ham. Ud over det med spisningen er han den eneste, der hverken kan gå eller sige noget endnu. Men han har også en noget "vildere" og mere rastløs personlighed. Han kravler rundt oppe i skuffer og skabe og kan blive noget så hidsig, hvis ikke han får sin vilje. Så måske spiller det ind?

Til sidst vil jeg høre, om du har et råd til den såkaldte "ulvetime"? Fra vi henter ham i dagpleje, til vi spiser omkring 17.30-18.00, er han tit helt umuligt. Vil underholdes hele tiden eller være på armen, ellers er han helt ulykkelig og hidsig. Hvis jeg er alene med ham, kan jeg knap få lov til at varme noget mad og sætte det på bordet, hvilket er lidt anstrengende.

Det var vist alt :o)

Hilsen Maria

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce