Annonce

Annonce

Brev:

Kost og udvikling


7. august 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Kost og udvikling

Kære Helen,

Tusind tak for dit seneste svar til mig. Det hjalp mig en del at læse, at du synes, at min reaktion på Marcos refluksproblemer og min mands sygdom er helt normal:-)

Jeg skriver nu med en meget blandet landhandel af spørgsmål. Det første handler om min søns udvikling. Jeg er lidt bekymret over, at han ikke svarpludrer. Det gjorde han ellers engang, før han fik mange smerter pga. refluksen. Men nu er det som om, at han har glemt det, også når han er smertefri. Han laver ganske vist lyde, pludrer (bare ikke som svar) en del, især når han ligesom brokker sig over, at han ikke har det så godt. Han hviner også. Og så snakker han er del, når hans far læner sig ned mod ham, når han bliver puslet. Her rører Marco ved hans næse og ansigt og snakker løs.

Det virker ikke som om, at der er noget galt med hørelsen, da han reagerer på lyde og vender sig mod dem. Kan det have noget med hans refluksproblemer at gøre? Og skal vi være bekymrede? Han er ellers helt normal socialt i den forstand, at han har langvarig øjenkontakt, smiler meget og klukler så meget, at folk kommenterer det. Fysisk er han også godt med. Det er måneder siden, at han begyndte at rulle både den ene og den anden vej og han drejer rundt om sin egen akse, når han ligger på maven. Han kan dog ikke kravle eller møve sig fremad. Har ligesom ikke fattet, at man skal sætte af med benene for at komme nogen vegne.

Mit andet spørgsmål går på skemad. Marco har lige fra første gang, vi forsøgte at give ham skemad, været meget ivrig og er bestemt ingen kostfornægter. Han har altid åbnet munden på vid gab. Dog har han nogle gange problemer med refluks, når han spiser. Men her på det sidste (de sidste tre-fire dage) har han afvist maden. Han lukker munden og hvis han spiser noget, så ser det ud som om, at han får opkastfornemmelser. Han vil dog gerne ammes. Han har ikke forstoppelse, men jeg tænkte på, om det kunne have noget at gøre med tænderne? Han virker nemlig som om, at han har ondt for tænder. Eller hvad kan det ellers være? Han har ikke feber eller virker syg.

I forbindelse med skemaden ville jeg også høre, om han må få torskerogn fra dåse? Det er jo så blødt i konsistensen. Og er det smarteste ellers at finddele kogt kød/fisk ved at komme det i en foodprocessor?

Mit tredje spørgsmål handler om mad på ferierejser. Vi har længe haft planlagt at tage til Italien i 10 dage til september. Vi har dog overvejet at blive hjemme ...


Annonce

... pga. Marcos refluks, men vi har besluttet, at vi alligevel tager afsted med mindre han pludselig får det meget dårligt (pt. har han stadig meget refluks men virker ikke smertepåvirket – formodentlig fordi han får Losec), for han får det jo ikke dårligere af at være et andet sted, regner vi med.

Tværtimod virker han altid som om, han har det lidt bedre, når der sker noget nyt omkring ham. Han er ustyrlig nysgerrig. Så vi mener, at det er den rigtige beslutning, også for os som forældre, der har brug for at komme lidt væk efter mange mange måneder med kræftsygdom og barnegråd.

Mit spørgsmål er så, om babyer (han er 7 mdr. når vi tager afsted) må drikke flaskevand? Jeg mener, der er jo mineraler i og jeg tænkte, at der måske var nogle, han ikke kunne tåle? Vandet i Italien er nemlig ikke altid lige godt. Dernæst tænkte jeg, at vi, når vi tager på små ture, kunne have en flaske kogt vand med i termoflaske til at opvarme hans frokost med eller blande direkte i grødprodukter. Er det ok eller ophober der sig bakterier, når vandet holdes varmt på den måde?

Mit fjerde spørgsmål går på, at jeg er bekymret over, at han uden at vi var opmærksomme på det, har fået lidt fennikeludtræk en fire-fem gange, da han var tre-fire måneder. Vi gav ham noget, der hedder gripe water mod kolik, og det viser sig altså, at der er fennikel i. Det skal lige siges, at det er noget næsten alle forældre til kolikbørn anvender i USA og England. Er det noget, han kan tage rigtig skade af? Han har aldrig været blå eller haft vejrtrækningsprobler efter at have fået det. Vi giver ham det selvfølgelig ikke mere.

Til syvende og sidst vil jeg lige komme med et godt råd til andre forældre til refluksbørn, som du jo så kan give videre. I mit sidste brev skrev jeg, at jeg ikke vidste, hvor Marco skulle sove, nu hvor han var ved at vokse fra liften. I mellemtiden har vi anskaffet en slags slynge/hængekøjevugge, der hedder ”Ambi baby” (http://www.amby-baby-europe.com). Billig er den ikke, men han ligger naturligt eleveret og ryger ikke ned i en hård fodende og vågner af det. Desuden vugger vuggen af sig selv hvis han bliver lidt urolig om natten. Det betyder ikke, at han ikke vågner og skal tages op og vugges i arme mere, men han sover meget bedre end før. Ulempen er dog, at de ikke kan bruge den så længe – kun til de er en 9-10 måneder.

Det var en lang smøre. Endnu engang tak for dit seneste svar til mig.

Mange hilsner,
Hanne og Marco

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce