Annonce

Annonce

Brev:

Er jeg for emsig


19. oktober 2013

Alder:
13 mdr.

Er jeg for emsig

Hej Helen.

Er jeg for emsig?

Jeg har virkelig et problem med mine svigerforældre.
De elsker vores lille pige, men jeg er ikke tryg ved at de passer hende, det går bedre nu, når bare det er om dagen og her hjemme ved os. Her er jeg tryg ved det.
Jeg bliver nød til at fortælle om mine svigerforældre, for at du kan få et helt billede.

Mine svigerforældre er meget gammeldags, ikke af alder, men af sind. De har totalt mangel på selvindsigt, de har ikke styr på deres liv generelt og viljen til at tale om tingene, er bare ikke eksisterende.

Min svigermor er manio depressiv og har haft mange anfald, da hun tit ikke tager sin medicin, og hun drikker tit mere end godt er. Vi er nogle gange kommet derud, hvor vi har kunnet mærke at hun har virket alkoholpåvirket. Min svigerfar er førtidspensionist og er generelt meget negativt på hele verden, fair nok livet har sgu heller ikke været go’ ved ham, men det undskylder ikke, at man ikke kan prøve at være lidt positiv og måske ændre sig lidt. De ryger begge 2 og de er hvad jeg vil kalde store ryger, de påstår de ikke ryger inden døre mere, men huset lugter af røg!

Min mand opføre sig som forældre, for sine forældre, han har ofte været ude og lege parteraput, når hans mor har anfald og de vil skilles, som de truer med stort set hver gang, hun er fuldstændig ude af kontrol, fuldstændig oppe at køre. Han er bekymret for deres økonomi og tænker tit på, hvordan han evt. kan hjælpe dem med penge, her har jeg dog kraftigt sat foden ned! Nul, jeg vil gerne hjælpe dem, men de er også voksne mennesker, og vi andre må også skære ned, hvis vi ikke har så mange penge.

Når men til problemet. De vil så gerne passe vores datter og min mand synes de skal have lov, for det er jo synd for dem, at de ikke må. Vores datter har generelt aldrig været passet ret meget og når mine svigerforældre gjort det, har det været her. De har en enkelt aften passet hende, og vi kom tidligt hjem. Men min mand synes det kunne være super fint at hun sov ude ved dem, men det er jeg bare ikke tryg ved, selvom ...


Annonce

... min svigermor lader til at være mere stabil og det med medicin lader til at være sevet ind, at det er vigtigt, så stoler jeg bare ikke på at hun ikke lige pludselig vender og bliver uregerlig og måske kombinerer det med alkohol.

Min mand siger hans far vil sige fra og det ikke går og at hun ikke drikker, når hun passer børnebørn, nej indtil nu har hun ikke gjort det, af hvad vi ved af. De har flere børnebørn, som de jævnligt ser og de overnatter hos dem, men hvad andre gør med deres børn er ikke mit problem, så længe det er lovligt.

Mit andet problem er de ryger! Jeg er mega antiryger, og kan bare ikke udholde tanken om at mit barn skal udsættes for passiv rygning og de fatter bare ikke hvor meget lort der er i deres udåndingsluft, især når de ryger så tit. Da hun var lille måtte de knap holde hende, da jeg hadede tanken, faktisk frygtede den mht. til vuggedød osv. Jeg forlangte de skulle vaske hænder inden de måtte holde hende og det var kun kort, både de og min mand synes jeg var alt for emsig, når det kom til røg. Det er jeg måske også?

Når men udover det, bor mine svigerforældre meget koldt, de hader varme, og jeg kan ikke udholde tanken om at hun måske skal ligge og fryse, jeg knagfryser selv, når jeg er derude om vinteren, så selvom min mand siger de tænder for varmen, når børnene kommer, når huset ikke at blive gennem varmt.

Jeg har aldrig været en nat væk fra min datter, og ved ikke helt om jeg har lyst til det, selvom en nats søvn lyder tiltalende. Problemet er nu at vi begge skal til julefrokost samme dag, hver for sig. Jeg føler mig nogenlunde klar til at mine forældre, dog alder helst min søster har hende den nat, men hvis ingen af dem kan, ved jeg min mand vil presse på for at hun skal til dem, og jeg får det dårligt bare ved tanken, som sagt skal det være dem, så er det her, så holder jeg mig hellere ædru og kommer tidligt hjem.

Men Helen er jeg for pylleret? Skal jeg bare sende hende af sted?

Det skal siges vi har en meget social datter, der faktisk aldrig har frygtet fremmede.

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2024 | Kost og ernæring | 15 mdr.

Vitaminpiller til børn

Kære Helen Godt nytår :) Jeg har lige et par korte spørgsmål i dag....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce