Brev:
Kontakt til bedsteforældre
Kære netsundhedsplejerske
Hvor højt synes du, man skal prioritere barnets relation til bedsteforældre, hvis det forholder sig sådan, at bedsteforældrene ikke vil acceptere børnenes mor og også viser dette ved at opføre sig på en måde overfor hende som man sagtens betegne som en form for mobning?
Mine svigerforældre har aldrig rigtigt ville acceptere mig på trods af, at jeg altid har levet et meget ordentligt og roligt liv. Jeg har altid været flittig og glad for at gå i skole og er nu blevet den første akademiker i min familie. På den måde har jeg brudt mange mønstre i min egen familie. Jeg ser mig selv som en stærk person der har kunnet gøre op med den sociale arv på utallige områder. F.eks. ryger jeg heller ikke selv om mine forældre er storrygere og mine søskende også har taget denne uvane til sig.
Det jeg prøver at sige er, at jeg ikke kan forstå, hvad det er ved mig, de med det samme tog så meget afstand fra, for jeg kunne da godt have forstået det lidt, hvis jeg havde været bistandsklient med ring i næsen og grønt hår. Men jeg havde langt hår og et feminint ydre og gik tit i kjole med en perlehalskæde eller lignende.
Jeg anstrengte mig meget for at være sød uanset om jeg fik den kolde skulder eller ligefrem blev ydmyget med sårende bemærkninger. Enten talte de slet ikke til mig eller også var det en form for psykisk vold. Nogle gange pakket ind men ikke til at tage fejl af for den det gik ud over.
De var især meget hårde ved mig, da jeg var gravid og viste mig på alle måder at de ikke syntes det var en god ide. Faktisk græd jeg tit meget voldsomt efter at jeg havde haft kontakt med dem. Min mand havde svært ved at tage mit parti uforbeholdent.
Jeg håbede også at det ville ændre sig efterhånden. Men når jeg ville fortælle min svigermor noget om graviditeten sagde hun lige ud, at hun ikke ville have noget med "det" at gøre. Som om vores dejlige ønskebarn var en beskidt affære, man skulle skamme sig over. Efter fødslen hvor jeg i øvrigt var meget bange for at barnet skulle komme noget til - fordi svigerfamiliens fjendtlige indstilling til graviditeten havde gjort mig extra utryg - ja så blev det kun værre. Jeg blev nu på mange måder chikaneret i mine forsøg på at være en god mor.
Min amning er gået perfekt - Jeg har haft masser af mælk og det har bare været nydelse og vi har fået et meget triveligt barn ud af det - både fysisk og psykisk og vi fastholder at vores barn skal ammes så længe han selv har lyst.
Men svigerfar kan ikke rigtig have det. Han generer mig og siger på en ondskabsfuld måde at jeg ammer "for meget" og at jeg er "for meget mor"!
Jeg bliver vred og synes han er ...
... fuldstændig ignorant i forhold til små børns behov. Men alligevel gør det mig ked af det, for jeg føler at det mest er noget han siger, fordi han ikke kan lide mig og derfor ikke kan lide at jeg har så nært et forhold til hans barnebarn.
Jeg føler at hver gang vi er sammen med ham og hans nye kæreste så drejer det sig om at udkonkurrere os som forældre og prøve at overtage vores forældrerolle. Det er bare rigtig ubehageligt. Han og kæresten prøver hele tiden at mase sig ind imellem mig og mit barn uanset at barnet græder og de slet ikke kan trøste det. Bagefter føler jeg mig rent ud sagt forulempet for de overhører mine udsagn om at nu vil jeg godt have lov at amme mit barn osv.
De er også meget arogante i forhold til vores krav om at de skal investere i sikkerhedsudstyr hvis de vil køre i bil med vores barn. Jeg får igen en følelse af at det meget handler om at sætte mig på plads og devaluere mig som barnets mor.
Efterhånden har det skabt en masse problemer i vores parforhold.
Min mand ved godt at den er helt gal med hans forældre og deres forfærdelige opførsel, men han tør ikke altid sige noget til dem. Så nu er det lige før vores parforhold også er i fare og jeg synes at vore skænderier om bedsteforældrene er noget af det værste for et barn.
Jeg kan blive så vred over at de skal skabe så mange problemer.
Jeg har en meget klar følelse af, at det de hele tiden kommunikerer mere eller mindre non-verbalt til min mand er, at han skulle tage og gå fra mig - og evt. tage barnet med. For de vil ikke rigtig tage mig ind i varmen i hans familie uanset at jeg har født sådan et dejligt barnebarn til dem.
Jeg håber du tror på at de virkelig er sådan - det er desværre ikke som jeg meget længe håbede misforståelser fra min side!
Hvor meget synes du så at vi skal føle os forpligtede til at omgås disse bedsteforældre. Nogle gange synes jeg de gør så meget dårligt, så jeg næsten synes det ville være bedre ikke at se dem, men de er jo trods alt familie.
Men hvad synes du? Kan man tillade sig at distancere sig til bedsteforældrene så man f.eks. kun ses en gang om året eller måske to?
Dette ville jeg vælge for at de skænderier min mand og jeg har om hans forældre ikke skal fortsætte og ødelægge både vores parforhold og vores børns opvækst. For ud over ovenstående har vi det jo godt. Men efterhånden fylder denne problemstilling så meget.
Jeg har jo også dårlig samvittighed overfor bedsteforældrerelationen, men jeg frygter bare at vi ikke kan klare deres pres ret meget længere. I forvejen er vores skænderier om emnet noget voldsomme og det giver mig sort samvittighed.
Mange hilsner fra den uglesete svigerdatter.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...
16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...
6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...
7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.
Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...
4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.