Brev:
Når bedsteforældre irettesætter og opdrager
Hej Helen
Dette brev bliver lidt rodet og måske langt. Men jeg håber du kan hjælpe alligevel.
Jeg har det sidste halve års tid gået med nogle tanker som fylder for meget. Det drejer sig om min 3 årige søn og hans bedsteforældre (mine egne forældre). Min søn har altid været nem at have med at gøre forstået på den måde at han har været god til at tage imod forklaringer. Når han gjorde noget som jeg synes han ikke må, har han altid været god til at forstå et nej og holde op. Han har også været god til at lytte til sine bedsteforældre når de sagde nej hjemme hos dem. Han er bedsteforældrenes første barnebarn og både af den grund og pga ovennævnte har han bare været højt elsket af sine bedsteforældre. For han var jo bare en så god dreng.
Lige for tiden ser det dog lidt anderledes ud da min søn gennemgår en hårdperiode, er startet i børnehave og netop blevet storbror og som jeg skrev i mit tidligere brev så er han enormt opmærksomhedssøgende, trodsig, laver en masse ballade og gør ikke som vi eller bedsteforældrene siger. Og når han er sådan kan bedsteforældrene slet ikke rumme ham, kan jeg mærke. De begynder at komme med kommentarer som "han er jaloux" "han er jo lige blevet storbror" osv. Og så mærker jeg at de ikke vil ham så meget længere som de ville før.
Det gør selvfølgelig ondt på en men set fra deres side, så er de jo heller ikke unge længere og kan ikke rumme børn på samme måde som vi kan. Men det som går mig på er at jeg føler behov for at tage afstand fra dem til tider, fordi jeg synes de er uretfærdige over for ham når vi er sammen. Mine forældre har i det hele taget et gammeldags syn på børn og opdragelse. De aner intet om ordet selvværd og hvis jeg skulle finde på at nævne det ifm en bog jeg har læst så får jeg kommentaren "du læser for meget og bliver forvirret af det".
Når de er uretfærdige over for min søn så er det f.eks. når vi er hjemme hos dem sammen med min bror (som har en datter der er halvandet år yngre end min søn). For et par uger siden da min søn legede (bygger hus med klodser) med noget af det legetøj som de har hjemme hos mormoren, kommer kusinen og tager nogle af klodserne. Han protesterer men får at vide at de skal dele! Han bliver ved med at protesterer og får flere nej'er og til sidst bliver han dybt ulykkelig og kommer hen til mig grædende.
Jeg forsøger at forklare ham at jeg godt ved at han lige var i gang med at lege og det er træls at kusinen kommer og ødelægger hans leg og opfordrer ham til at give hende noget andet legetøj hun kan lege med for ligesom at gøre ham glad igen og hentyde til alle de andre at de faktisk er unfair. Min søn bliver så glad og går hen og rækker kusinen en bog.
Kusinen er halvandet og det er som om hun aldrig bliver stor nok i deres øjne til at få et nej. Og jeg har flere gange hørt fra hendes ...
... mor at hun ikke kan forklare hende nogle ting for hun forstår ikke endnu! Her er jeg dybt uenig men hvad skal jeg sige??? Jeg synes de er unfair når de allesammen tillader sig at irettesætte og opdrage på min søn ganske uretfærdigt og uden at tage hensyn til at han har følelser og faktisk har en personlighed. For det samme gør jeg ikke over for kusinen.
Hvordan skal jeg tackle disse situationer? Det skal lige siges at mine forældre ikke har samme syn på børneopdragelse som jeg. De er gammeldags i mine øjne. De er dybt fokuseret på at irettesætte og hele tiden rette på ham når han gør noget forkert. Og i deres øjne er alt hvad han lige for tiden gør forkert. For de forventer ligefrem at han opfører sig som en voksen. Jeg synes han bliver rettet på hele tiden når vi er hos dem. Når han leger, spiser, taler, hele tiden altså. Hvor meget betyder det egentlig for hans generelle udvikling at hans bedsteforældre er sådan over for ham?
Det skal siges at de også er gode til at vise deres kærlighed over for ham. Og det kan han godt mærke. Han har altid julelys i øjnene når vi taler om bedsteforældrene og når vi skal over til dem. Men alligevel bekymrer det mig at han oplever alt det andet når vi er hos dem. Nogle gange vælger jeg at finde på undskyldninger når de inviterer os, specielt når kusinen er der, for at undgå at han bliver uretfærdigt behandlet. Er det forkert af mig at tænke sådan?? For jeg vil jo gerne have at han leger med kusinen. Men jeg synes ikke de får mulighed for det, både fordi de voksne hele tiden holder øje med min søn om han nu gør noget forkert og fordi kusinens mor holder øje med om min søn gør datteren noget ondt (slår eller lign.). Ikke at han gør det men bare han forsøger at ae hendes hår så tror kusinens mor at han vil noget ondt og gør det fordi han er jaloux.
Synes det er så unfair. For jeg ved hvordan han er som person og jeg har kun fået ag vide af pædagogerne i hans vuggestue at han er en meget omsorgsfuld og kærlig dreng. Og sådan oplever jeg ham også herhjemme. Både over for den nye lillesøster og os. Hvis jeg slår mig kommer han og giver et kys på mit knæ hvis det er der jeg har slået mig. Jeg kunne nævne mange eksempler endnu og derfor gør det ondt på mig at min familie ikke kan se alt det gode i ham selvom han er trodsig for tiden.
Jeg har nævnt en gang over for mine forældre at jeg synes han held tiden bliver irettesat og at jeg synes det er unfair. De blev fornærmede og sagde hvordan jeg kunne sige sådan for de elsker jo deres barnebarn højt. Hvorfor kan de ikke forstå hvad jeg mener? Hvordan skal jeg forklare dem så de forstår når de ikke engang anerkender mig når jeg taler om børneopdragelse i dag??? Lige nu har jeg bare valgt at undgå sutuationerne ved ikke at besøge dem så tit. Men det er jeg heller ikke helt tilfreds med.
Kærlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.