Annonce

Annonce

Brev:

Ammeproblemer - 3 mdr.


14. november 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Ammeproblemer - 3 mdr.

Hej Helen

Jeg har en lille dreng på godt 12 uger som ikke rigtigt trives. Jeg ammer fuldt ud, men det er ikke uden kamp.

Han startede de første 2 uger med at sutte hul på begge bryster og kaste blod op efter hver amning. Det fik vi ordnet med kogtvandsklude og ammerestriktioner til ca. hver 3. time. Han har hele tiden været meget urolig under amningen og skriger og prutter meget, hiver i brystvorten og er "af og på" mange gange under hver amning.

Jeg forsøger at amme igennem på det første bryst før jeg flytter ham, men oftest har han fået sig arbejdet så meget "op i det røde felt" under amningen at han bare skriger og ikke vil sutte mere efter mindre end 10 min. og han vil slet ikke tage det andet bryst. I en lang periode har han været meget stoppet i næsen og har haft endnu sværere ved at sutte ordentligt. Det virkede nærmest som om han gik i panik når han havde fået munden fuld af mælk og så ikke kunne få vejret igennem næsen. Vi giver saltvandsspray før amningen men det hjælper ikke så meget.

Han begyndte i den periode at skrige bare jeg forsøgte at lægge ham til. Han er meget urolig generelt og sover ikke meget på noget tidspunkt af døgnet og er sjældent vågen uden at være svøbt og på armen. Det er helt umuligt at "lægge ham fra sig" så skriger han bare endnu højere.

Han har været til zoneterapi og kiropraktor. Begge dele har hjulpet - nu kan han meget bedre dreje hovedet og er ikke længere helt så stiv. Der er dog stadig mere end 14 dage imellem afføringerne og han har tilsyneladende stadig meget ondt i maven.

Mit problem lige nu er så at jeg de sidste par dage har prøvet at veje ham på de badevægte jeg er kommet forbi og tilsyneladende har han tabt sig et par 100g siden hans 5-ugers undersøgelse. Han vejede 3350g ved fødslen og eksploderede så til 5240 efter 5-6 uger. Men nu er vægten tilsyneladende nede på kun lidt over 5 kg her mere end 4 uger siden sidste vejning.

Min sundhedsplejerske er på ferie så jeg har lige bestilt tid hos lægen hvis vægt han sidst blev vejet på, så vi kan være sikre på tallene. Jeg har godt nok haft på fornemmelsen at han især de sidste par uger ikke er blevet helt mæt. Men så har jeg prøvet at følge rådene med at lægge ham til ofte og er nu oppe på omkring 12 amninger i døgnet igen, og hullerne på vorterne er på vej tilbage. Amningerne og især timen efter dem, er stadig prægede af skrigeri og jeg er har på fornemmelsen at der bliver mindre og mindre mælk.

Jeg har i forvejen en dreng på 17 mdr. som godt nok er i vuggestue, men der er ikke rigtigt tid til at slappe af i løbet af dagen også fordi den lille skal være på armen og gerne i bevægelse for at være nogenlunde rolig. ...


Annonce

... Jeg har købt bogen "Alt om amning" og ellers læst alt hvad jeg har kunne få tid til også andre steder, og det fremgår at amning meget er et spørgsmål om vilje og at "for lidt mælk" er en myte. Så hvad er det jeg gør galt?

Med min første søn gik amningen også i stykker efter 2 mdr. Han havde fået flaske/sonde i den første uge på hospitalet og var efterfølgende meget svær at få over på brystet og vi vænnede os aldrig rigtigt til amning. Så efter 2 mdrs. skrigeri gik vi på flaske. Men jeg har tit spekuleret på om jeg opgav for let, så her med nr. 2 har det været meget vigtigt for mig at få amningen til at fungere, også fordi man bliver mødt med en del skeptiske blikke og spørgsmål når man er ude og hiver flasken frem.

Ved nr. 1 var der tilsyneladende en grund til at det gik galt men nu er der ikke noget konkret jeg kan sætte en finger på, så jeg føler nu at fejlen må ligge hos mig, men jeg kan ikke finde ud af hvad jeg kan gøre bedre. Hvad kan jeg gøre for at han tager på og bliver lidt gladere og mindre skrigende?

Kiropraktoren sagde at hvis der var ammeproblemer skulle jeg malke ud efter hvert ammeforsøg for at holde produktionen oppe samt have noget at give ham i flaske hvis det blev nødvendigt. Hun mener at man gør sine børn en bjørnetjeneste ved at give dem mme, da de så er sikre på at få problemer senere hen. Så det har jeg prøvet de sidste par dage, men det er svært at få det gjort efter amningerne, når han skriger og ikke kan lægges ned, så jeg mangler et par ekstra arme. Og det tager jo også tid fra nattesøvnen som der i forvejen kun er et par timer af, samt tager tid fra min store søn som jeg også har dårlig samvittighed over ikke at have så meget tid til længere. Der kommer heller ikke rigtigt noget ud af udmalkningerne, det er kun blevet til omkring 200 ml samlet over 2 døgn.

Jeg føler efterhånden jeg er løbet tør for tålmodighed og løsningsforslag og et par gange har jeg bare fået en frygtelig lyst til at slå ham når han ligger der og skriger vildt og ikke vil ammes. Men for det meste synes jeg bare jeg burde give ham væk til nogle der kan finde ud af at behandle ham ordentligt. Og så får jeg bagefter så dårlig samvittighed over at jeg kan finde på at tænke sådan om min egen søn. Han er jo bare en uheldig lille fyr der har fået en dårlig mor.

Det er jo ikke min mission her i livet at få uintelligente astma/allergibørn som har svært ved nære menneskelige relationer og hvad jeg ellers får at vide sker når man ikke ammer, men jeg er altså i tvivl om hvad jeg skal gøre hvis min søn ikke tager på som han skal.

Du må undskylde det blev lidt langt, men jeg er lidt fustreret.

Med venlig hilsen
en ammefiasko

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Forskellige putteritualer?

Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...

Læs hele brevet og Helens svar


31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.

Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce