Brev:
Mindre mælk om aftenen
Hej
Jeg har en nyfødt datter på 4 uger. Hun vejede 3644 ved fødslen og vejer nu 4535. Hun spiser ca 6-7 måltider i døgnet. Hun sutter det ene bryst tomt og spiser efter en bøvse-pause ca. 70-80% af mælken i det andet. Hun har aldrig fået hverken tilskud af MME, sut eller flaske.
Det meste af døgnet har jeg masser af mælk - især ml kl. 08-16. Det tror jeg fordi mine bryster op til måltiderne bliver pænt spændte, hun synker under måltiderne, hun har rigtig mange tunge våde bleer i døgnet, hun tager ca 50 g på om dagen, hun sover som en sten mellem de fleste amninger, hun gylper modermælk op og når hun slipper brystet løber der mælk ud af mundvigen.
Men om aftenen er den hel gal. Det er som om min mælkeproduktion falder til næsten ingenting mellem kl. 21-04. Det tror jeg fordi mine bryster spænder slet ikke, hun sutter non-stop i 4 timer ad gangen, synker ikke særlig tit og bliver ligesom ikke ...
... tilfreds og jeg kan ikke malke 2 dråber ud.
Jeg har prøvet flere ting, for at øge min mælkeproduktion om aftenen. Jeg har prøvet at drikke 1/2 maltøl, drikke spandevis af amme-the, spise masser af kalorier og proteinrig kost, drikke rigeligt, sove til middag (mig), malke ud efter måltiderne hele dagen, lade hende sutte så ofte og længe hun har lyst og lader hende tømme det første bryst før hun bliver tilbudt det andet bryst.
Det er lidt hårdt at amme så meget hver eneste aften og nat - det bliver til ialt 11 timers amning i døgnet! Hvad kan jeg gøre ved det?
Og hvorfor er det nødvendigt for hende at spise så meget ved begge bryster hver gang? Danner jeg alligevel ikke mælk nok ialt?
Og som et lille side-spørgsmål - nu er jeg velsignet med et meget roligt og tålmodigt barn, der sjældent græder. Men hvornår begynder hun at sige noget? Burde hun ikke lave bare nogen lyde?
Med venlig hilsen
JoJo
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...
16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...
6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...
7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.
Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...
4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.