Annonce

Annonce

Brev:

Skal jeg vække ham om natten?


12. oktober 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Skal jeg vække ham om natten?

Hej Helen

Jeg har en søn på 3 måneder der siden han var 1 måned har sovet rigtig godt om natten. Han sover på nuværende tidspunkt fra kl. 20/21 - kl. 7-8 om morgenen uden én eneste opvågning. Det er jo både rigtig dejligt, men også meget lang tid synes jeg og det føles lidt forkert. Til at starte med var det ikke noget problem for han tog fint på og min mælk (jeg fuldammer) kunne godt følge med.

Han har dog haft rigtig tynd mave siden han var 2 uger fordi jeg kom på penicillin 2 uger efter fødslen pga. blærebetændelse, men han blev ved med at tage fint på indtil for 3 uger siden. Han havde i lang tid kun grønne tynde afføringer og på et tidspunkt var der også lidt blod. Han er dog blevet tjekket både af egen læge og hospitalet og de mente at det skyldtes de mange hyppige afføringer. Han har også fået lavet en afføringsprøve der var helt normal.

På 2 uger tog han slet ikke på og den sidste uge har han så taget 200 g på. Han vejede 4 kg ved fødslen og var 56 cm lang. Han vejer nu 6,6 kg og er 66 cm lang. Han har hele tiden ligget to kurver over gennemsnittet, men nu er han nede på gennemsnittet. Han har ikke tabt sig - han har bare ikke taget nok på. Men både min læge og sundhedsplejerske siger at jeg stadig ikke skal vække ham om natten fordi han stadig ligger fint på kurven. Problemet er nu bare at min mælk ikke længere kan følge med fordi han ikke spiser om natten, så nu vil min sundhedsplejerske have at jeg supplerer med en flaske inden natten efter jeg har ammet ham, for det er på det tidspunkt at mine bryster føles helt tomme og han bliver utilfreds. Det føles bare forkert at supplere med flaske.

Jeg vil helst fuldamme ham indtil han er 6 måneder, men fordi han sover så mange timer om natten så hænger han i ...


Annonce

... mine bryster dagen lang og jeg er meget begrænset i at kunne lave noget/tage nogen steder hen. Samtidig kan han ikke rigtig rumme al den mælk han skal nå at indtage om dagen, så han gylper rigtig meget op igen de dage hvor jeg har meget mælk.

Mit spørgsmål er derfor om jeg skal vække ham om natten så han kan få fordelt sine måltider ud på hele døgnet og jeg kan få stimuleret min mælkeproduktion og undgå flasken? og med hvilket tidsinterval (hvor lang tid må han sove ad gangen)? Det virker også lidt overdrevet at vække ham hver 3. time når han stadig har en fin vægt. Man siger jo at man ikke skal vække en sovende baby. Hvad kan der ske ved det?

Det skal lige siges at han generelt er meget "mad"-glad, men han er også kommet ind i en lidt dum cirkel om dagen hvor han ikke sover særlig meget (ca. 1 time om formiddagen og 2 timer om eftermiddagen og det er så det indtil jeg putter ham til natten). Problemet er at han kæmper for at få mælken ud og bliver derfor rigtig træt og så får han ikke altid spist et ordentligt måltid, men hvis jeg ligger ham ind i hans seng til en lur så vågner han hurtigt igen fordi han ikke er ordentligt mæt. Men når jeg så ligger ham til brystet igen så falder han hurtigt i søvn fordi det er anstrengende at få mælken ud. Og sådan kan vi køre hele dagen nogle dage.

Jeg har altid ammet med ammebrikker for det fik jeg udleveret på hospitalet på fødestuen uden nogen speciel grund. Men han kan nu godt få fat uden og det gør det trods alt nogle gange lidt nemmere for ham at få mælken ud. For der er stadig (som regel) mælk om dagen når jeg trykker med hænderne.

Jeg håber virkelig at du kan hjælpe mig til at komme videre herfra for jeg føler at han og jeg er gået lidt i stå.

Med venlig hilsen
KHK

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Forskellige putteritualer?

Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...

Læs hele brevet og Helens svar


31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.

Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Kamillete til baby?

Hej Helen I følge vores sundhedsplejerske, så bør vi ikke give kamillete til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce