Brev:
9,5 mdr - ammestop eller ej?
Kære Helen,
Endnu et spørgsmål fra os her i Bruxelles :-)
M er nu 9,5 mdr gammel og har været i vuggestue godt en måned. Det går fint, han spiser og sover godt derhenne, og jeg kan mærke, at han efterhånden har knyttet sig til damerne på stedet. Han er generelt en glad og tilfreds lille fyr, som spreder lys omkring sig med masser af smil og pludren.
Mit problem er ift amningen. Da jeg gik hjemme med ham, lykkedes det mig at få skåret formiddagsamningen væk uden de helt voldsomme problemer, og vi havde egentlig en ok rytme, hvor han spiste godt til de fleste måltider. Siden han er begyndt i vugggestue er der gået lidt koks i rytmen – bl.a. fordi jeg jo ikke længere selv har kontrol over den.
Jeg henter omkring 16.30 og ammer som det allerførste, når jeg kommer ind ad døren. M er helt besat af tanken, når vi kommer hjem og græder uhæmmet, indtil han er blevet ammet. Hvis jeg kommer lidt for sent, siger de i vuggestuen, at han græder og søger bryst fra præcis 16.30, så hans indre ur er simpelthen blevet omprogrammeret meget hurtigt. Derefter skal han jo spise aftensmad ved 18-tiden og her spiser han ofte ikke ret meget – jeg ved ikke, om det skyldes den sene amning eller træthed eller en kombination. Han er stadig ofte dødtræt efter sin dag i vuggestuen og kan ikke rigtig samle sig om aftensmaden. Jeg har prøvet at give ham mad allerede omkring 17.30, men det hjælper ikke, måske fordi han jo lige er blevet ammet.
Ofte vil han så ammes flere gange i løbet af aftenen, og jeg lader ham som regel få sin vilje, fordi jeg tænker, at han nok er klar til at sove – det er dog ikke altid tilfældet, hvorfor jeg nogle aftener ender med at amme 2-3 gange inden kl. 19/20, hvor han falder i søvn. Jeg har nogle gange haft held med at give ham godnat-grød, men ofte falder han i søvn, inden jeg når så langt. Så vågner han ...
... minimum 2 gange hver nat og som oftest flere gange – Jeg prøver at undgå at amme mere end 2 gange og før i tiden faldt han som regel i søvn igen, hvis han fik sutten, men han er blevet meget mere urolig på det sidste og vågner ofte med et skrig, som af mareridt, og kan ikke falde til ro igen uden brystet. Nogle gange er det nok, at han bare mærker brystet for at falde til ro, men sutten er altså ikke god nok længere desværre.
M har altid været meget glad for at blive ammet, og da han var lille, var det jo bare skønt, at det kørte så nemt. Nu hvor han er større, er amningen dog ikke altid en rar oplevelse for mig. Som jeg nævnte sidst niver og kradser han meget under amningen og har også bidt mig et par gange på det sidste. Nogle gange bliver jeg virkelig irriteret og føler nærmest væmmelse ved situationen. Jeg har også mindre mælk, hvilket betyder, at han bliver frustreret og hiver i brystet – og det er bare generelt ikke særlig behageligt at amme med tomme bryster... Jeg ville jo selvfølgelig også gerne have noget mere søvn, nu hvor jeg arbejder, så kunne M få et mere stabilt søvnmønster ville det øge mig livskvalitet drastisk. Jeg har flere gange tænkt, at jeg gerne ville stoppe amningen – men det er ikke lykkedes mig, at få M til at tage flasken om aftenen, selvom jeg har prøvet flere gange. Det er også svært at være standhaftig, når man ved, at brystet bare virker, og man gerne vil have lidt søvn selv, inden den nye arbejdsdag melder sig.
Har du et godt tip til, hvordan jeg får lidt mere kontrol over situationen? Er det overhovedet en god ide at stoppe amningen, når han ikke vil have flasken? Synes det er en stor beslutning at stoppe og ville egentlig gerne fortsætte indtil han blev 1 år, men den måde, det kører nu er ikke god, så jeg bliver nødt til at gøre et eller andet.
På forhånd tak for de altid gode svar :-)
N.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...
11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...
10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...
27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...
12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.