Brev:
4 måneder og problemer med amning
Kære Helen
Jeg har gennem min graviditet og min datters første måneder fuldt ivrigt med herinde, og har gjort brug af mange af dine kompetente råd. Tak for dit store arbejde med at give personlige råd til os forældre.
Nu har jeg imidlertid brug for et råd selv, og håber at du kan hjælpe med lidt tanker.
Jeg er mor til en dejlig datter, som bliver fire måneder om én uge. Hun er født 15 dage over termin (jeg blev sat igang, fødslen forløb fint), og var derfor meget sulten da hun kom ud. Hun blev suppleret med lidt erstatning indtil mælken løb til, derefter er hun fuldammet.
Hun har altid været meget opmærksom og nysgerrig. Både sundhedsplejerske, jordemoder og egen læge har rost hende for hendes opmærksomme blik og været imponerede over hvor kvik hun er. Hun har kunnet rulle fra ryg til mave siden hun var 10 uger og har gjort det mange, mange gange om dagen lige siden. Hun er generelt fremmelig rent motorisk, og jeg er "nervøs" for om hun snart kryber fremad! Det er jo dejligt med en kvik pige, men nogen gange tror jeg faktisk hun er for kvik for sit eget bedste, hvis du forstår? Hendes lille hoved kan ganske enkelt ikke følge med og hun kan blive ganske ulykkelig og have svært ved at finde ro, oftest om aftenen.
Det er dog amningen der volder os store problemer nu. De første ti uger gik det fint. Hun tog på som hun skulle og tog fint fra ved amningerne. Hun har aldrig været "brystglad" som så - hun har spist det hun skulle, men så har hun sluppet igen. Hun har aldrig gidet at hygge-sutte og jeg har ikke kunnet bruge brystet som trøst fx. Men det har jeg accepteret, jeg tror ganske enkelt hun har haft for travlt med alt mulig andet.
Siden hun var ti uger er det imidlertid langsomt gået mere og mere galt. Aktuelt er det sådan, at hun om dagen ni ud af ti gange kun vil tage fat og die, hvis jeg går rundt med hende i armene og vugger hende imens. Og selv da er det svært at få hende til at tage fat. Hun græder og vrider sig i mine arme, selvom hun tydeligt er sulten. Nogle gange lykkedes det ikke at få hende til at die, og jeg må opgive og forsøge senere. Andre gange, drikker hun hurtigt og sultent når hun endelig får fat. Atter andre gange sutter hun kun nogle få gange, så slipper hun og vi må gennem hele "kampen" igen for at få hende til at drikke lidt mere. Om natten går det bedre, da tager hun hurtigt fat og vi kan sidde ned og amme. Hun er dog hurtigt færdig, oftest efter kun fem minutter, men falder straks i søvn igen. Jeg ammer ca. 3-4 gange fra hun bliver puttet omkring kl. 20 til næste morgen.
Jeg har prøvet alt for at ændre de stressende amninger. Hvis jeg tager hende op fra lur mens hun stadig halvsover, kan det lykkedes at få hende til at die lidt længere tid, men aldrig mere end 8-10 minutter og dette lykkedes langt fra altid. Jeg har forsøgt at tilbyde brystet ofte, forsøgt at trække tiden mellem amningen for at sikre at hun er sulten, jeg har ammet i et mørkt og stille rum, ammet med hvid støj i baggrunden, ammet liggende, ...
... siddende, i tvillingestilling og stående. Jeg har roligt givet hver nye metode nogle dage hvor jeg konsekvent har holdt mig til den metode, fx. at amme med hvid støj i baggrunden, for at hun ikke skulle blive al for forvirret ved at jeg skiftede metode hele tiden.
Intet har hjulpet. Tværtimod synes jeg kun det bliver værre. Hun græder og græder ved næsten hver amning. Og det går jo desværre ud over vores relation synes jeg, når noget der burde være godt og hyggeligt, er en kamp så mange gange om dagen.
I samråd med min egen sundhedsplejerske begyndte vi for en måned siden at supplere med en flaske MME i døgnet, da hun ikke havde taget nok på. Hun tager glædeligt flasken, og kan ofte spise 150 ml. eller mere, selv hvis vi har haft en af de sjældne succesfulde amninger en time inden. Hun er nu begyndt at tage lidt mere på, men hun får ikke mælk nok hos mig.
De mange uger med ammestrejke (i mangel af bedre ord) har gjort at min mælkeproduktion er faldet, og dette bidrager jo kun til hendes frustration ved brystet. Jeg forsøger i disse dage ihærdigt på at få sat produktionen op. Min kæreste har ferie, så der er ro til at hvile og til at pumpe ud. Ligenu gør vi det, at jeg tilbyder brystet når hun viser tegn på sult. Hvis hun spiser godt er vi lykkelige :) Hvis ikke, får hun en flaske istedet og jeg malker så ud med pumpe. Derudover malker jeg ud to gange yderligere i døgnet, for at stimulere produktionen. Jeg kan mærke at det hjælper på produktionen, og jeg synes måske også at hun er lidt bedre til at tage fat og spise godt, hvis brystet er fyldt op med mælk.
Men det kan ikke fortsætte på denne måde. Nærmest hver amning er en kamp, og det er hårdt at stå op og gå rundt med hende imens. Og når hun ikke bliver mættet af min mælk, sover hun jo dårligere og er generelt mindre glad. Desuden kan jeg mærke, at det er begyndt at begrænse os ifht. at tage nogle steder. Jeg er tilbageholdende med at tage ud med hende, da jeg frygter at hun ikke vil amme og bare græder og græder. Al min energi går med at tænke på amning og bekymre mig om, om hun nu får nok, hvordan det skal gå med næste amning etc.
Har du nogen bud på, hvad det hele kan skyldes?
Er der bare nogen børn, der ikke bryder sig om at amme?
Kan det være fordi der ikke er nok mælk?
Kan vi forsøge noget andet, end det jeg har prøvet indtil nu?
Jeg er så småt ved at overveje om amningen må stoppe, og hun må få flaske i stedet. Dette gør mig meget ondt, da det har været vigtigt for mig at amme. Omvendt gør det mig også ked af det, at min datter ikke trives med det, og at hun ikke tager nok på og får den mælk hun har behov for.
Min egen sundhedsplejerske er en stor støtte og har hjulpet meget. Hun har støttet mig i min kamp for at få amningen til at fungere, men foreslog selv i dag, at vi langsomt stopper amningen, så der kan komme mere ro på det hele, og min datter får den mælk hun har behov for. Hvad tænker du?
Jeg håber meget du har et par tanker om det hele.
Med venlig hilsen
Julie
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....
5. april 2024 | Amning | 3 mdr.
Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...
2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...
27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...
25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S