Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, amning og vågentid


29. december 2015

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Søvn, amning og vågentid

Hej Helen

Jeg er den heldige mor til William på 6 uger, som også er mit første barn. Som alle andre første gangs mødre, så opstår der en masse spørgsmål, og vi har lidt udfordringer omkring hans søvn, som påvirker amning og hans vågentid. Disse har jeg også snakket med min sundhedsplejeske om, men vil gerne høre en andens tanker omkring dem.

Først lidt generelt om William. Han var en super fin baby på 3290 gram og 51 cm, da han blev født, og da han var 5 uger målte lægen ham til 4800 gram og 58 cm. Han er en temperamentsfuld størrelse, som hurtigt går fra 0-100, når han bliver utilfreds og samtidig er hans signaler ikke så tydelige, så vi når hurtigt op i meget ulykkelig gråd før jeg finder ud af, hvad han gerne vil/ikke vil, og ofte er det gætteri, når jeg finder ud af, hvad det er han er utilfreds med. Tilgengæld tager det ikke lang tid, at trøste ham. Det er sjældent, at han græder mere end 5-10 minutter. Desuden prutter han rigtig meget, men bliver ikke ked af det, når han skal af med luften.

Søvn
Udfordringerne med hans søvn ligger i, at han ikke sover ret længe ad gangen. Han sover 11-13 timer i døgnet, som er fordelt på 10-12 lurer. Om dagen sover han 0,5-1,5 time ad gangen, og tit når han vågner, så bliver han skiftet og ammet og falder så i søvn igen. Han vågner tit fordi han spjætter eller mosler rundt for at komme af med en prut. Min fornemmelse er, at William ikke er ordenligt udhvilet, når han vågner, og at vi måske tager ham op til os for tidligt. Kan man hjælpe ham til at sove længere?

Vi har forsøgt at vugge vuggen og give sut for at få ham til at sove igen. Jeg har tænkt på at købe en voksipose, så han er ”svøbt” i den, hvilket måske også kan hjælpe, når han spjætter og mosler. Det skal dog lige siges, at om dagen står vuggen i stuen, hvor jeg er og fjernsynet kører på lav volumen. Er det bedre at putte ham i et andet værelse med mere ro?

Om natten kan han godt sove 2,5 time ad gangen, men det sker kun 1 gang eller 2 i løbet af natten, ellers sover ...


Annonce

... han 1,5 time og vågner så igen. Oftest sover han bedst om natten, hvis han falder i søvn ved siden af mig, efter han er blevet ammet. Jeg vil dog gerne have ham til at sove i vuggen, men tit når jeg ligger ham over vågner han, og det kan tage 1 time at vugge ham i søvn igen. Om natten er han dog sjældent ked af det, når han vågner, men er bare vågen og kigger lidt rundt, mens han grynter, knirker og mosler.

Han bliver lagt i seng mellem kl. 21 og 22, hvor jeg også går i seng, men skal jeg ligge ham i seng noget før? Og kan vi om natten også hjælpe ham til at sove lidt længere ad gangen?

Amning
Jeg ammer 10-12 gange i døgnet, som også er påvirket af, at William har mange korte lurer. Ofte tilbydes han bryst, når han vågner og er pjevset. Min sundhedsplejeske har sagt, at jeg gerne må strække tiden, så der går minimum 2,5 timer mellem amningerne, for at minimere hans luft i maven, men tit går der nærmere 1,5-2 timer. Dette er lidt fordi han hurtig bliver dybt ulykkelig og amningen er med til at berolige og skabe trykhed, så han kan falde i søvn igen. Det virker også til at han altid tømmer brystet, så jeg er sikker på, at han ikke er sulten efter 1,5 time, men han spiser stadig godt, selvom der ikke går længere tid. Hvad synes du om at trække tiden mellem amningerne? Vil dette også hjælpe på hans søvn?

Vågntid
Han er gerne vågen 1,5-2 timer, om formiddagen efter vi er stået op efter nattesøvnen, hvor han pludrer og er opmærksom. Herfra er han næsten kun vågen for at spise og blive skiftet, dog har han også 1 times tid om aftenen, hvor han pludrer. Er dette okay for hans alder? Jeg tror at disse mange korte lurer i løbt af dagen gør, at han ikke er frisk nok til at have mere vågentid.

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg godt ved, at William kun er 6 uger, og der ingen system er i hans søvn endnu, men der skal jo lige så stille arbejdes med det, så tænker man kan tage hånd om nogle af udfordringerne allerede.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Sofie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce