Brev:
Overgang fra amning til sutteflaske
Kære Helen
Mange tak for en fantastisk brevkasse, hvor jeg har fået svar på mange af mine spørgsmål. :) Nu har jeg imidlertid fået et behov for mere specifik vejledning i forhold til mit barn og derfor er jeg blevet medlem. :)
Vi har haft en noget turbulent start, fordi min søn meldte sin søn seks uger for tidligt. Han er født d. 9/8 2014 (termin d. 18/9 2014) og er således lidt over tre måneder eller knap 9 uger gammel i korrigeret alder. I starten havde jeg masser mælk, fordi de på afdelingen, hvor han var indlagt de første 23 dage af sit liv, anbefalede en overproduktion, så han havde nemmere ved at spise, end hvis han skulle kæmpe for det - det giver jo god mening. Problemerne opstod imidlertid da vi kom hjem. Dels havde jeg en fornemmelse af, at han ikke suttede specielt effektivt, da mælken blev tilpasset hans behov, og han skulle arbejde mere for den, og dels faldt min mælkeproduktion efter en måneds tid, fordi jeg var godt på vej ind i en efterfødselsreaktion (som jeg heldigvis føler mig ude af nu).
Da han på et tidspunkt på to uger, kun havde taget 100 g på, anbefalede min sp, som jeg har haft et godt forhold til, at jeg skulle supplere dagsmåltiderne med en sutteflaske, hvilket jeg selvfølgelig gjorde, da sådan noget med et par ammedage i sengen ikke er realistisk med min søn (han er alt for urolig). Jeg var også helt indforstået med, at han måske ville afvise brystet, ...
... fordi sutteflasken er nemmere at spise af, og det er så det, der er sket. Langsomt afviser han mere og mere, og så er min mælkeproduktion selvfølgelig faldet i takt med dette.
Efter jeg ikke havde mere af mit eget mælk i fryseren, begyndte jeg at supplere med allergiforebyggende MME. Jeg havde fået anbefalet althera, da de andre slags skulle smage dårligt. Desværre havde apoteket ikke mere althera, og jeg købte nutramigen i stedet for. Han ville selvfølgelig ikke spise det, så jeg puttede 1 tsk sukker i pr. 100 ml vand. Jeg har det rigtig skidt med at give mit barn så meget sukker, så jeg har forsøgt at trappe langsomt ned, men når vi når til halvdelen, er det som om, han mister evnen til at spise af sutteflasken, selvom han har kunnet det før og stadig virker sulten. Dertil kommer, at dette også er begyndt at ske, selvom der er mere sukker i, og selvom han ikke har fået ved brystet først.
Jeg tror, jeg får nok mad i ham, fordi han virker til at trives (under præmatur-omstændighederne) og tager på, men hvert eneste måltid er en kamp, fordi han græder, vrider sig og får slugt en masse luft. Det er virkelig en ubehagelig fornemmelse, når han hverken kan ernære sig ved brystet eller ved hjælp af flaske.
Hvad kan jeg gøre for at komme af med sukkeret? Og endnu vigtigere: Hvad kan jeg gøre for at sikre, at han får noget at spise, og at måltiderne bliver noget hyggeligere?
Med venlig hilsen
C
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. april 2024 | Amning | 3 mdr.
Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...
27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...
25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...
11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...
31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.
Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.