Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke tage flaske og vil ammes hele aftenen


10. maj 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Vil ikke tage flaske og vil ammes hele aftenen

Hej Helen

Tak for en rigtig god og brugbar brevkasse :-) Denne gang har jeg nogle spm. omkring lillesøster på 7 mdr (født 8 okt. 2012).

Lidt hurtige tal på hende (som du kan se, er hun jo meget lang, men jeg er også selv høj)

(Fødsel): 3850 gram og 53 cm
(2 uger): 4,2 kg og 57 cm
(14 uger): 7,0 kg og 66 cm
(5 mdr): 7,5 kg og 72 cm
(6 mdr): 8,0 kg og 73 cm
Målte hende forleden for sjov på voksenvægt (den med at veje med og uden hende) og der fik jeg det til 8,8 kg.
(Jeg var selv lidt overrasket oversat hun mellem 14 uger og 5 mdr. kun havde taget 0,5 kg på, men sundhedsplejersken mente det var ok, for hun var tilgengæld vokset meget i højden. Uanset det var ok, begyndte jeg herefter (fra ca. 5 1/2 mdr) at supplere med grød, for det føltes som om at der nu var brug for mere end kun mælk.)

Hun er en ualmindeligt glad pige, som (på nær om aftnerne!) alle dage har været en meget artig, nem og meget smilende baby. Det barn er på imponerende vis næsten altid glad. Motorisk tror jeg også hun er ganske flot med. Amningen har overordnet kørt fint siden fødslen, og det virker umiddelbart som om jeg generelt har haft mælk nok. Indtil hun var ca 5-6 mdr ammede jeg hende efter fri buffet metoden. Min egen (nu tidligere) sundhedsplejerske mente jeg fra dag 1 efter fødslen skulle lave skema-amning hver 3-4 time dagen igennem, men dette var jeg ikke enig i (jeg syntes det var en out-datet metode), så hun har fået når hun har efterspurgt det. Da hun var helt lille var det nogle gange så ofte som hver 1 eller 2 time, men heldigvis blev det mindre og mindre ofte, og mindede mere og mere om hver 3-4 time.

Både lillesøster og storesøster på 3 år (og jeg selv da jeg var baby) har teknisk set sovet igennem fra dag 1, altså fra kl ca 22 til næste morgen kl 7! Dette har de dog naturligvis ikke fået lov til i praksis, så både storesøster og lillesøster er derfor blevet taget op og ammet i løbet af natten, også selvom de ikke efterspurgte det. I starten hver 3 time og som de blev ældre og ældre blev der flere og flere timer imellem om natten. Jeg tror lillesøster var ca 2 mdr. da vores tidligere sundhedsplejerske mente, at nu kunne hun få lov til at sove de 7-8 timer i streg uden mælk hvis hun ikke selv efterspurgte det, for hun tog fint på, så det gjorde vi. Men var meget i tvivl om det var for tidligt. Hvad mener du?

Om dagen har lillesøster også, specielt indtil de ca 6 mdr, taget nogle meget lange lure ude i barnevognen. Ofte vækkede jeg hende efter 3 maks 4 timer, for jeg tænkte at hun ellers ikke nåede at få nok mad i løbet af døgnet, når hun nu også sov så meget om natten. Min egen tidligere sundhedsplejerske mente at det er forkert at vække. Hvad plejer du at mene omkring vækning?

Lillesøster har altså været en rigtig god sover og har imellem de lange søvnstræk når hun så var vågen tilgengæld fået brystet frit og ofte. Og her kan hun ligge læææææænge og sutte, hun sover ofte men sutter stadig aktivt.

Vores problem-periode på døgnet er fra ca kl 19 til hun reelt sover for natten (alt for sent synes jeg) kl ca 22/23. Jeg ved godt, at dette tidspunkt tidligere måske var ok, men burde hun ikke pt i en alder af 7 mdr sove tidligere? Men ok, teknisk set sover hun jo faktisk også allerede kl ca 20 på ammepuden, det er bare først kl ca 23 at jeg kan få fri....

Jeg skriver nemlig, fordi jeg HVER aften siden hun blev født, on/of sidder med hende på brystet fra efter spisetid til ca 22/23. Her ligger hun og sutter og sover og hygger sig gevaldigt. Hvis jeg tager hende forsigtigt fra og prøver at liste hende over i sengen og erstatte brystet med en sut bliver hun meget ulykkelig og kan kun trøstes ved hendes elskede bryst. Og hvis jeg lige - i løbet af de flere timer det jo drejer sig om- løber ud for fx at tisse på et tidspunkt, foregår det ofte mens min mand står med en skrigende og ulykkelig baby i armene og venter. I de første mange måneder accepterede jeg tilstanden i disse timer, og sad bare og så film imens. Men jeg har specielt de sidste 2 mdr. begyndt at føle aftnerne som lidt af et amme-fængsel, og ville nu rigtig gerne langsomt gå over til flaske. Både pga. dette, og pga mulighed for lidt mere frihed generelt. Storesøster stoppede amning da hun var 8 mdr. dengang (kunne ikke længere følge med med mælken), og det var et rigtig god tidspunkt for os syntes vi. Storesøster ville dog gerne tage flaske, idet hun fra dag 1 havde fået begge dele pga lidt for lille mælkeproduktion.

Herudover skulle lillesøster gerne kunne passes af bedsteforældre til september, hvor vi skal være væk en aften (og noget af natten hvis muligt) til et bryllup. Lillesøster vil dog desværre IKKE tage flasken, og vi har prøvet forskellige flasketyper (pigeon, medela calma, avent, mam, ect) og typer MME, sågar også med lidt sukker i. Vand har vi også prøvet. Hun opfatter bare flasken som en bidering/ legetøj og ikke som næringskilde :-( Og vi har prøvet mange gange i de sidste 2 mdr. Hun bliver ikke sur, men leger bare med den uden at bruge den rigtige teknik.

Jeg har hørt om, at andre med samme problem har nægtet barnet brystet indtil det efter måske 1/2 døgn tilsidst tager flasken, men er denne metode ikke for hård? Jeg ville personligt være bange for unødig dehydrering og idet hele taget ville jeg ikke have det super godt med det. Findes der mon andre og mere humane fifs til at få et barn til at tage flaske i denne alder? Fx tidspunkter der er gode at prøve på, fx om natten. Vi har prøvet at lade både far og mormor prøve med flasken også, så tror ikke at det betyder noget hvem ...


Annonce

... der giver. Og er det overhovedet realistisk at få et på det tidspunkt 11 mdr gammel baby passet af bedsteforældrene en aften (og nat), hvis barnet (evt. stadig) ikke vil tage flaske?

I forlængelse af dette skal nævnes, at både storesøster i sin tid og nu også lillesøster pludselig holdt op med at sove igennem ved de ca 5 mdr, og nu vågner lillesøster et sted mellem 1-5 gange i perioden 23-6, dog oftest ca 2 gange. Også af denne årsag tænker jeg, at introducering af en godnatflaske (fx med vælling) måske ville forbedre tilstanden...

Til Info er lillesøster dygtig til at drikke af kop synes jeg, men man kan jo ikke få tilnærmelsesvist ligeså meget i dem via kop som via en flaske, hvor de jo på en gang kan drikke fx 200 ml. Skemaden går også overordnet ok, hun er ofte ikke så flink til at åbne munden, men ved lidt leg og distrahering og blidt lirken med skeen for at åbne munden (hun bliver ikke spor sur over det, ellers stopper vi selvfølgelig) får vi faktisk fine mængder i hende tror jeg.

En typisk dag (selvom de dog varierer)

06-07: ammes og sover evt videre (oftest sover hun dog ikke videre)

08: grød (ca 3/4 dl eller 1 dl) og vand af kop (hun kan bedst lide købegrød, men jeg er langsomt ved at prøve at lokke min hjemmelavede havregrød i hende ved at tilføje frugtmos og iøvrigt blende den lidt, og så langsomt stoppe med blenderen.... virkede for storesøster dengang, hun var på samme måde, og foretrak pulvergrød)

08.30-9.00: ammes fra begge bryster. Denne amning er hun meget glad for, og råber på mig hvis jeg ikke lige gør det hurtigt nok. Hun vil med andre ord nok brokke sig lidt i starten hvis denne amning skal fjernes, og her er hun også nogengange tydeligt træt. Omvendt begynder jeg pludselig at mistænke om det måske særligt er denne amning der pludselig er begyndt at skabe ballade, for når hun ammes her falder hun altid i søvn når hun spiser og spiser videre i søvne (som hun iøvrigt gør ved de fleste amninger). Og de seneste dage har hun pludselig nærmest ikke ville sove lur, specielt den om formiddagen har jeg oplevet at hun pludselig helt springer over trods ihærdige forsøg i timevis i barnevogn rundt i nabolaget. Måske det kan være den lille halve times søvn ved brystet som pludselig gør at hun ikke længere vil sove videre ude i vognen bagefter, som hun ellers ville tidligere?

Sover lur. Tidligere ca 3 timer, nu dog pludselig langt mindre, nu måske 1-2 timer, og forleden nægtede hun overhovedet at sove denne lur trods ihærdige forsøg rundt i nabolaget med barnevognen. Det er typisk dagens første lur, der plejer at være dagens længste. Tidligere kunne jeg iøvrigt også bare lægge hende ud i barnevognen uden at vugge, så faldt hun selv i søvn. På det sidste skal der virkelig vugges og arbejdes for sagen. Hvis jeg bare lægger hende ud nu, ligger hun bare og pludrer og holder fest istedet for at sove.

Ca 11/12: grøntsagsmos evt med lidt æg eller kød/fisk og vand af kop. Her lykkedes det mig tit at 'lokke' en god portion i hende, måske 1 dl eller måske endda 1 1/2 (det er svært at bedømme på øjemål)

Ca 13 ammes igen fra begge bryster.

Ca 14: med nede og hente storesøster i børnehave (børnehaven har desværre ikke et sikkert sted i ly for børnehavebørnene at stille en barnevogn med et sovende barn, så jeg er desværre nødt til at have lillesøster med ind i en bæresele (vendt ind mod mig). Oftest er hun dog alligevel vågen, men jeg har tit tænkt, at dette børnehave-virvar ikke er helt optimalt for lillesøster, men kan bare desværre ikke komme på et bedre alternativ. Storesøster er lige startet børnehave for nogle uger siden, så det med at komme med i bæresele er altså ikke fra lillesøster var nyfødt. Alligevel kan jeg godt tænke, om hun mon kan blive hel forvirret oppe i sit hoved af al den virvar der jo er i en børnehave, eller om disse daglige 10 minutter ikke betyder det store?

På hjemturen fra børnehaven plejer lillesøster at falde i søvn, og får så lov til at sove videre i vognen hjemme i haven. Denne lur varer nu ca 1 maks 1,5 time. (Tidligere da hun var under 5 mdr, varede denne lur også ca 2-3 timer, og så vækkede jeg hende typisk hvis luren var over 3 timer. Hun har altså meget tidligt været nede på færre men tilgengæld længerevarende lure. Betyder dette noget, så længe man får det antal timers søvn man skal have?)

Ca 16/ 16.30: tidligere amning, nu erstattet med lidt grød og/eller frugtmos og vand af kop

Ca 18/18.30: aftensmad. Grøntsagsmos ofte med lidt kød/fisk og vand af kop. Her kan vi i gennemsnit lokke ca 1 dl i hende (noglegange - oftere og oftere- lidt mere end 1 dl)

Ca 19.30: uafbrudt amning/sovning på ammepuden, hver gang jeg prøver at liste hende over i egen seng vågner hun og protesterer. Denne øvelse lykkedes som regel først ca kl. 22/23. Og her sover hun MEGET let, den mindste lillebitte lyd vækker hende.

Og så ca 1-4 opvågninger i løbet af natten, prøver mere og mere at klare disse ved hjælp af sut og kærtegn istedet for brystet.

Pyha, det blev langt, det beklager jeg :-) Håber du evt kan komme med en løsning til hvordan vi kan få vores aftener lidt igen, fx ved at lillesøster en dag skal kunne puttes kl 20 ligesom storesøster. Og så evt et gyldent råd ifht. at få hende til at tage flaske, eller er det løb kørt på nuværende tidspunkt? Stod det til mig gik hun nemlig snart mere og mere over til flaske, ville ikke have noget imod at stoppe amningen snart...

Og til slut; kunne godnatgrød evt være en ide, og i så fald skal den erstatte en amning/flaske?

På forhånd tak :-)

Venlig hilsen
C

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce