Annonce

Annonce

Brev:

Spiser kortvarigt


6. juni 2011

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Spiser kortvarigt

Hej Helen

Jeg er ny her på siden, men man ved ikke alt, selvom man har et barn i forvejen, og som andengangsmor er der lidt langt mellem SP besøgene.

Jeg fik en søn på 3930 gram, 53 cm lang. Han er nu 6 uger gammel.

Vi blev indlagt da han var 14 dage gammel, da han kastede op nogle gange, havde tynd mave og sov meget. Det viste sig at han havde en adenovirus i tarmen, men kom hurtigt ovenpå igen. Han har dog altid haft rimelig tynd gul til gul-grøn afføring.

Jeg har indtil nu ammet rimelig ofte ca. hver 2.-2.5 time, da jeg har svært ved at afkode om han er sulten eller bare utilfreds.

Han har altid spist meget kortvarigt, omkring 5 min., og altid kun af et bryst ad gangen. Herefter vender han hovedet væk, og begynder at klynke/græde, og rækker tunge og virker mæt og næsten forkvalmet. Hvis jeg giver ham sut tager han den gladeligt og falder til ro med det samme. Han gylper sjældent, og bøvser af og til.

Af og til kløjs han i mælken under nedløbsrefleksen, og det flyder ud af munden på ham, men jeg har ikke indtrykket af at jeg har for meget mælk. Kun sjældent oplever jeg at han har "tømt" brystet. Dette skal han have flere amme-omgange for at gøre, og jeg har altså ikke de store bryster..

Jeg har så skiftet ham og bøvset ham af, men ofte har jeg måtte lade der gå 30 min. før han var klar til at spise bare lidt af det samme bryst igen.
Det er indtil videre gået fint, på den måde at han har taget ok på, og vejer nu ca. 5300 gram.

Men jeg har altid været i tvivl om ...


Annonce

... han fik den fede mælk med, og nu er han gradvist er begyndt at blive endnu mere ked af det/vred under amning, virrer/slår med hovedet og skiftevis tager og slipper brystvorten efter 5 min. både når mælken løber og den ikke gør. Der går stadig længere tid mellem at han melder sig, og spiser stadig kun meget kortvarigt.

Han er meget glad for sutten, og kan gå helt i panik, hvis den ikke er i munden på ham både når han er vågen og når han sover. Nogle gange virker det som om han bare vil sutte, selvom der er gået 3-4 timer siden sidste amning.

Jeg har prøvet at fjerne sutten, men det resulterede bare i skrig og skrål i 3 timer hvorefter han faldt i søvn og sov 3 timer. Han nægtede at tage brystet undervejs, og virkede ikke mere sulten næste gang jeg lagde ham til.

Vi har vejet ham derhjemme, og den sidste uge har han kun taget 100-150 gram på, så jeg er også ved at gå i panik...

Min usikkerhed går på om han vitterligt kan få nok på så kort tid, og om jeg har presset ham for meget ved at tilbyde så tit? (jeg har aldrig holdt hans hoved, eller stoppet brystet i munden på ham). Jeg har forsøgt forskellige ammestillinger, men det bliver bare endnu mere anstrengt.

Kan han sutte så meget på sin sut, så han ønsker den mere end brystet?

Hvordan kommer jeg videre herfra, for der er ved at være lavvande i brysterne og det piner mig meget at han pludselig ikke tager så meget på og ikke virker glad for at spise.

Hvad foregår der inde i hovedet på den lille fyr..?

Med venlig hilsen
Ann

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce