Annonce

Annonce

Brev:

Bebrejder mig selv


14. oktober 2010

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Bebrejder mig selv

Kære Helen

Da min søn var 9 dage gammel, var han stadig meget gul og havde tabt sig, hans tal var lige på grænsen til, at han skulle i lys, derfor bad de mig på sygehuset om at supplere med mme, hvilket også hjalp. Men i forhold til min amning gik det helt i hårdknude, jeg blev så forvirret og ked af det og kunne slet ikke finde ud af det med at amme og lave flaske, og samtidig have overskud til mine piger, så enden på det hele blev, at jeg fik nogle piller til at stoppe mælkeproduktionen, da han var 18 dage gammel.

Jeg kan mærke på mig selv, at det har jeg det slet ikke godt med. Jeg er ked af det og har dårlig samvittighed over for ham – og bebrejder mig selv at jeg ikke gav det en større chance, så han kunne få den bedste start på livet lige som hans søstre – som jeg ikke havde nogle problemer med at amme. (har fået en brystoperation siden jeg fik min yngste datter).

Det bekymre mig meget om han får nærhed og tryghed nok, når nu jeg ikke ammer, synes ikke det, er det samme med flaske, selv om jeg putter ham ind til mig, det er ikke nok for mig, jeg føler at der mangler noget – at jeg ikke er så tæt på ham og det går mig meget på.

Jeg er begyndt at gå i brusebad med ham, i stedet for, at han kommer i badekar, for så er han tæt på min hud og det nyder han meget. Om aften når alle er puttet og han får sine flasker sidder jeg gerne med ham i mine arme mens han sover, også gerne i nogle timer, og det gør jeg også om dagen hvis ikke vi skal ud, men alligevel føler jeg at jeg har svigtet!? Jeg kan jo ikke skrue tiden tilbage, og vil gøre det bedste for ham, men ved ikke hvordan, jeg tvivler meget på mig selv og det har jeg ikke på noget tidspunkt gjort med mine piger – kan det ”bare” være pga. amningen??

Jeg synes der har været mange problemer med det at give flaske, han har svært ved at komme af med afføring, på trods af at jeg giver ham NAN HA (har prøvet med det syrnet, men det hjalp ikke) han får 2x2 ml lactulose om dagen, men synes stadig at det er svært for ham at komme af med noget – han har dog afføring en gang om dagen, men til tider ikke særlig meget, men nogle dage er det samme konsistens som ved mm, og gangen efter er det hårdt?.

Jeg synes ikke det er særlig rart at skulle give sin 4 uger gamle søn afføringsmiddel, men når jeg stopper bare en dag, kan jeg se at han kæmper mere.

Han har svært ved at bøvse, men prutter meget, synes det er hårdt og forvirrende at give flaske – måske fordi man bliver så opmærksom på hvor meget de får og man lægger mere mærke til hvor ofte man skal lave en flaske.

Om formiddagen går det ok, der spiser han ca. 100 ml pr flaske, og ...


Annonce

... sover ok. Om eftermiddagen og aften kan han slet ikke finde ud af det. Når han vågner ca. Ved 15-16 tiden får han en flaske og derefter starter det (ofte allerede mens han spiser) med at han bliver utilfreds, vil spise, vil ikke alligevel, så skriger han, så sover han lidt, vågner kort tid efter og vil spise, men begynder næsten altid at græde mens han så får en flaske og er næsten ved at blive kvalt i det, og nogle gange gylper han helt vildt meget op – næsten mere end jeg lige synes han har fået - og sådan forsætter det frem til 20-21 tiden – jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre?

Har prøvet at gå i et andet rum, hvor der er mere ro, men det hjælper kun kort, også bliver han ked af det igen. Skal det bare være sådan det næste stykke tid? Eller har han mon ondt i maven og er sulten på samme tid? Eller kan det passe at han allerede er træt igen?

Fra kl. er omkring 21 falder han til ro og jeg sidder som regel med ham i mine arme mens han sover, og så vågner han senere hen på aften og får en flaske, og her går det fint igen, så går vi i seng – natten forløber oftest stille og rolig. Han vågner ca. hver anden time og får en flaske på omkring 100 ml (nogle gange mindre og andre gange mere), men her på det sidste når han har spist der ved 4 tiden, vågner han så allerede en time efter og vil spise igen – får han mon for meget?

Har forsøgt med en sutte men den går ikke – kan det være rigtigt at han skal have ca. 5 flasker fra kl. er 24-7? Det er lidt hårdt synes jeg, for sidder jo med ham længe for at få ham til at bøvse inden jeg lægger ham ned igen, men han sover bare på min skulder! Ofte kommer der lidt mælk ud af mund

Jeg er meget forvirret og ked af det omkring alt dette, synes at han bruger mange af sine vågne timer på at være ked af det, når han har spist er han utilfreds og ked af det, og falder ofte i søvn (undtagen om aften og natten) og vågner så måske 15 min efter, så kan han bedst lide at ligge i mine arme og kigge lige så stille, også måske falde hen igen. Det undre mig at han ikke sådan vil ligge selv og kigge og blive snakke med – det gider han måske 2 gange om dagen i max 10-15, også bliver han ked af det igen, og vil op og putte i armene – og sove lidt igen - Er det normalt at de ikke er mere aktive? Bliver han mon understimuleret?

Beklager mit lange brev, men bruger mange af mine vågne timer på at spekulere, og søge på nettet efter lignende problem, jeg er ved at være udkørt, både fysisk og psykisk, og er hele tiden bange for at der er noget galt med ham. Havde bare lige brug for at skrive til dig i håb om at du måske havde nogle svar.

De bedste hilsner
Mette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce