Annonce

Annonce

Brev:

Antidepressiv medicin, amning og natteroderi


1. oktober 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Antidepressiv medicin, amning og natteroderi

Hej Helen.

Jeg er med i en mødregruppe på en debatside her på nettet. I forgårs læste jeg et indlæg om antidepressiv medicin. En anden mor skrev, at hendes datter havde fået et eller andet syndrom som følge af brug af antidepressiv medicin (Cipramil) under graviditeten. Jeg blev temmelig forskrækket, da jeg selv tager antidepressiv medicin (Efexor 75 mg) og lægen sagde, der ikke var nogen risiko forbundet med det. Er det noget, du ved noget om??

Jeg har også overvejet, om min følelse af at mangle mælk kan hænge sammen med, at jeg tager antidepressiv medicin??

Alfred er nu 2½ måned. Han måler 59 cm (51 v. fødslen) og vejer 5900 g (3400 g ved fødslen). Den seneste 1½ uges tid er gået rigtig dårligt. Han har gylpet/kastet op som aldrig før. I mandags var vi omkring lægen, som sendte os ud på Børneafdelingens modtagelse på Skejby. Det blev vi desværre ikke meget klogere af. Udover at tjekke ham for en urinvejsinfektion (hvilket han heldigvis ikke havde) skete der ikke rigtig noget.

Efter 6 timer derude, hvor de vejede ham og lyttede til vores beretning, blev vi sendt hjem med beskeden om, at vi 'bare' har fået et gylpebarn med maveproblemer. Det kan godt være, de har ret, men det er forfærdentligt som mor at se på, at ens barn har det så skidt, og være i tvivl om han rent faktisk kan hjælpes. Vi er frygtelig frustrerede over det, og ved snart ikke, hvor vi kan henvende os for at få hjælp.

Jeg føler, problemet bliver negligeret. Vi bliver gang på gang mødt med svaret: "Ja, men I er jo også førstegangsforældre, og I ...


Annonce

... skal lige lære Alfred at kende, og du skal finde roen, Pernille." Jeg føler hele tiden, der bliver hentydet til min rolle som mor og det faktum, at jeg tidligere har haft en depression, som jeg fortsat er i behandling for. Jeg er ikke deprimeret! Jeg er frustreret over, at mit barn har det dårligt, og at jeg ikke synes, vi bliver taget alvorligt. Og jeg bliver kun mere og mere i tvivl, om jeg er en god nok mor... I forvejen ligger det til mig med selvbebredelser, og de bliver ikke færre...

Foruden det forøgede gylperi/opkast har de seneste 3 nætter været et rent helvede. Alfred sover stort set ikke. Tidligere var hans rytme sådan, at han spiste 2 gange om natten. Det tager altid mellem 1-2 timer pr. måltid, fordi han ikke kan lægges lige efter p.g.a. gylp/opkast. Så i forvejen er 2 gange om natten rigeligt. De sidste 3 nætter har han stort set ikke sovet.

Jeg går altid i soveværelset med ham omkring kl. 19, hvor han bliver ammet, bøvset, svøbt og puttet til nat. Han er hamrende træt på det tidspunkt, fordi han jo ikke vil sove en sen eftermiddagslur, så han sover ikke fra senest kl. 16. De seneste 3 nætter har han så meldt sig igen mellem kl. 23-24. Måske har han sovet lidt igen, men efter kl. 2 har han stort set ikke sovet men bare villet spise og gylpe/kaste op. Kan vi gøre noget for at få vendt det igen??

Jeg beklager mit lange brev med de mange spørgsmål af forskellig art... Jeg håber, du vil svare på dem. I hvert fald skal du have tak for dine svar. Jeg ser frem til at høre fra dig igen.

Med venlig hilsen
Pernille

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce