Annonce

Annonce

Brev:

Amning om aftenen


26. juni 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Amning om aftenen

Hej Helen,

Først og fremmest; tak for en nyttig og god brevkasse. Jeg har kunnet bruge flere af de råd, som du har givet andre brugere.

Jeg har dog et enkelt spørgsmål, som er så specifikt, at jeg ikke har kunnet finde et lignende.

Det drejer sig om amning af min søn på 5 uger om aftenen.

Amningen er blevet etableret ret problemfrit på trods af en kompliceret fødsel med indlæggelse på børneafdelingen til observation for grønt fostervand i lungerne. Udskrevet uden anmærkninger - altså kommet sig helt. Men det betød, at vi blev nogle dage forsinket med at etablere amning efter fødslen.

De første 2-3 uger forløb amningen helt problemfrit, hvilket den for så vidt stadig gør - i hvert fald det meste af tiden. Min søn tager da også godt på - han har øget sin vægt fra 3100 gram ved fødslen til 5100 gram efter 5 uger - altså 400 gr i snit pr uge.

Jeg føler da også, at jeg har mælk nok, men bliver ind i mellem i tvivl om aftenen. Der er nemlig ved at tegne sig et mønster, hvor han er utrolig svær at få til at sove om aftenen. Er ofte vågen fra omkring kl 17-18 tiden og 3-5 timer frem. Efter den første vågne time eller to virker han træt og pylret og jeg forsøger igen og igen at mætte ham ved amning, så han kan finde ro, men de fleste aftener uden held. Det ender med, at han først falder i søvn mellem kl. 22 og 23. Det er ikke optimalt. Dels fordi det jo er synd for ham, at han er vågen så længe på een gang. Og dels fordi aftenen bliver ret hård at komme igennem for familien som helhed.

Det er som om han ikke spiser ordentligt igennem. Han starter fint på en amning, men går så næsten i stå og ligger bare og "hygger" i nogen tid - uden at suge ordentligt. Hvis det blot var fordi han gerne vil hygge ved brystet, ville det være fint med mig. Men efterfølgende begynder han som regel at blive utilfreds - småhulker, river mit bryst med hænderne og ender med at græde - som om han ikke får den mælk, som han gerne vil have. Det mystiske er, at hvis ...


Annonce

... jeg håndmalker brystet, står mælken fint ud i en stråle, så jeg vil jo mene, at der er mælk nok.

Lægens bud på problemet er, at han er doven og ikke rigtig gider bruge de kræfter der skal til for at få suget den fede mælk ud. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Da dette startede for et par uger siden, troede jeg, at det var mig, der ikke havde mælk nok og forsøgter derfor at give ham en flaske mme. Han har siden i ny og næ fået lidt mme - ikke hver dag, men engang imellem, når han har været svær at få til at sove om aftenen og en enkelt gang, hvor faderen passede ham mens jeg var ude i et ærinde et par timer. Jeg tænker, at dette måske har medført, at han "forventer" at mælken skal komme lige så let som den gør på flaske og derfor ikke gider arbejde for føden...? Dette er også lægens bud. Hans opfordring er derfor, at vi dropper flasken og nøjes med brystet - også fordi han tager så fint på.

Men hvordan gør vi så lige det? For i går oplevede jeg igen en aften, hvor han var små utilfreds det meste af tiden, men ikke ville sove. Efter at have forsøgt med brystet en del gange - og han spiste lidt hver gang - ja så valgte jeg den nemme løsning og gav 90 ml på flaske - dem slugte han uden videre og faldt derefter i søvn med det samme. Det er jo derfor meget fristende at give ham den flaske om aftenen for at få ham til at sove, men både læge og sundhedsplejerske fraråder det.

Hvad mener du? Vil det påvirke min mælkemængde meget, hvis jeg altid sørger for at tilbyde ham brystet først og kun tyer til mme, såfremt han ikke kan finde ro?

Resten af dagen og natten har jeg ingen problemer med amningen - da spiser han fint og er også nemmere at få til at sove.

Det skal desuden nævnes, at han ikke vil tage sutten, så den har ingen indflydelse på ovenstående.

Ser frem til at høre dit bud på, hvad du tror der er galt og hvad vi kan stille op om aftenen, så vi får en tilfreds dreng, der får både den mad og søvn han har brug for.

Bedste hilsner
Randi

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce