Annonce

Annonce

Brev:

Kolik, amning


22. november 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Kolik, amning

Hej Helen!

Mange tak for dit svar. Vi har nu forsøgt at give vores søn modermælkserstatning efter 20-30 min. amning, som du anbefalede. Han vil dog ikke tage flasken, selvom vi har prøvet forskellige sutter. Vi har prøvet at give ham lidt modermælkserstatning i snapseglas for at se, om han kunne lide smagen, og det kunne han. Efter måltidet skreg han meget og virkede til at have meget ondt i maven. Vi tænker, at han enten slugte for meget luft ved forsøg på sutteflaske, ved at spise af snapseglas, eller at erstatningen var for hård for ham. Vi vil dog blive ved med at prøve engang imellem, om han vil tage flasken. Det kunne også aflaste mig, hvis jeg får brug for det. Kan alle børn lære at tage flaske?

Når nu det ikke virker med flasken, vil du så anbefale, at jeg lader ham spise så længe han vil? Han spiser som nævnt i ca. 50 min., hvorefter jeg tager ham fra. På det tidspunkt begynder han ofte at blive døsig og sutter knapt så effektivt, men han kunne nemt fortsætte med at spise og bliver af og til også ked af at blive taget fra efter 50 min. Han bliver enormt ked af det og virker fortsat sulten, hvis jeg tager ham fra før de 50 min. Når man har et barn, der græder meget i forvejen, vil man helst ikke få det til at græde over at blive taget fra brystet også. Det skal siges, at han trives fint, gennemsnitlig ugentlig vægtøgning på godt 200 g.

Heldigvis går det generelt lidt bedre med ham. Han har stadig ondt i maven og skriger efter hvert måltid, indtil han falder i søvn. Men nu har han har flere gode stunder og nyder nu tit at blive skiftet. Han er også begyndt at smile lidt, hvilket vi nyder. Han er dog fortsat generelt meget urolig og slapper sjældent helt af. Gråden er aldrig langt væk, og han er ikke et barn, der slapper af og nyder det, hvis man bare sidder eller går med ham i favnen.

Vi forsøger tit at putte ham, men det lykkes bare ikke, da han skal igennem sine mavesmerter hver eneste gang. Han spænder i hele kroppen, fægter med arme, trækker benene op under sig, græder og siger ”anstrengelseslyde” – spyttet står nogle gange ud af munden på ham. Vi har også ladet andre prøve at putte ham, for at se, om vi var kørt fast i den dum rutine – det lykkedes dog heller ikke. Når vi ikke går tur med barnevogn, hopper/gynger vi ham i søvn svøbt i en dyne. Så sover vi med ham i favnen, og en gang imellem lykkes det at få ham til at sove 15 min-1 time i liften derefter.

Vi ved, at det er en dårlig vane, ...


Annonce

... men vi synes ikke, at vi har haft noget valg, hvis han skulle have bare lidt søvn. Når vi forsøger at putte ham græder han mere og mere og skriger til sidst utrøsteligt - har tydeligvis ondt i maven. Så det går ud over hans søvn, så mit spørgsmål er, om det vigtigste er, at han får søvn, eller om det er vigtigere at fortsætte med at øve at putte ham?

Når han endeligt sover, sover han enormt let og uroligt. Fægter meget med armene og siger mange lyde. Vågner tit op og skal hjælpes til at sove videre. Nogle gange vækkes han også af sine mavesmerter og begynder igen at skrige. Det skal lige siges, at det ifølge egen sundhedsplejerske er tydeligt, at han har ondt. Vi håber selvfølgelig, at det en dag går over, så vi lettere vil kunne øve at putte der.

Derudover er jeg i tvivl, om jeg skal hjælpe ham med at tanke op om aftenen. Der er ingen forskel på døgnet. Vi forsøger at lave det ved at lade ham ligge lidt på legetæppe efter amning og skiftning om dagen. Om natten har vi dæmpet belysning, ikke så meget snak, og vi forsøger at få ham til at sove lige efter amning og skiftning. Det er lidt som vinden blæser, hvor tit han spiser, og hvor længe han sover ad gangen. Der går som regel 3-5 timer mellem hvert måltid - oftest ca. 4 timer. Der er dog ikke noget mønster.

Derudover kan han være lidt utydelig i sine signaler. Som før skrevet, vil han altid gerne spise og stopper aldrig selv. Når han græder og har ondt i maven (starter lidt tid efter hvert måltid og varer indtil han falder i søvn), virker han søgende på trods af lige at have spist, men jeg har ladet mig fortælle, at spædbørn også kan gøre det pga. ondt i maven. Han spiser som tidligere nævnt længe ad gangen, og der går altid lang tid, inden han falder i søvn. Så jeg tænker, om det er en god idé at give ham noget igen f.eks. 1-1,5 time efter sidste måltid? Jeg er dog usikker på, om jeg da har nok mælk allerede igen. Derudover har jeg hørt, at det er godt for børn med kolik, hvis der går lidt mere tid mellem måltiderne?

Begynder kolik typisk at gå over ved 3 måneders alderen, eller har du erfaring med, at der er nogle børn, der bliver ved med at have det meget længe? Kan man fortsat have det, når man er begyndt at gå over til f.eks. vælling, mos osv.? Har du erfaring med, at der er sammenhæng mellem sværhedsgraden og varigheden af kolikken?

Tak for en god hjemmeside. - Det blev igen en lang smøre.

Med venlig hilsen
en mor, der gerne vil hjælpe sin søn.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce