Annonce

Annonce

Brev:

Sover ikke så godt om natten


12. november 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Sover ikke så godt om natten

Kære Helen,

Jeg har længe læst med på sidelinjen og synes at dine svar er rigtig gode. Så nu håber jeg at du også kan hjælpe os.

Vores dreng på 4 ½ måned (født 30. juni 2008) er begyndt at sove dårligt om natten. Han vågner efter 2-3 timers søvn. Først ligger han bare og ’snakker’ og vi prøver at vente med at tage ham op til han bliver utilfreds. Han får ikke lov at ligge og græde. Hvis vi prøver at vugge ham i søvn bliver han meget ked af det og derfor ender det altid med at jeg ammer ham til han igen sover.

Han har ellers sovet igennem fra han var tre uger og har kunne tage 6 – 8 timer pr. nat. Men natteroderiet begyndte for ca. 5 uger siden. Min egen SP mente at det var et appetitspring og at jeg bare skulle amme ham ekstra meget. Det hjalp også lidt, men nu er det igen det samme med hyppige opvågninger og natamning. Jeg har prøvet at give udmalket modermælk inden han skulle sove, men det gjorde ingen forskel på hvor længe han sov om natten.

Jeg ammer fuldt ud og det skal siges at vi havde en lidt svær ammestart efter kejsersnit. Da det endeligt kom godt i gang fik jeg mange smerter ved amningen og var ved at opgive til sidst. Men det lykkes at få det til at køre med suttebrikker fra Christian var 2½ uge gammel. Dem er vi så stoppet helt med, da han ikke længere vil spise med dem. Det går også fint uden.

Jeg er ikke interesseret i at give vælling, da jeg ikke ønsker at give flaske fast. Jeg er bange for at det kan gå ud over amningen, som jeg meget gerne vil fortsætte med. Jeg synes også at det er lidt tidligt til skemad og ved heller ikke om det vil gøre den store forskel i starten, hvor det jo mest er smagsprøver. Jeg kunne forestille mig at starte så småt op på skemaden omkring de 5 måneder.

Da han sov godt om natten havde jeg svært ved at få ham til at sove godt om dagen. Det er nu vendt og han har de sidste dage taget to lure på hver 2-2½ time. Jeg ammer hver gang han vågner fra en lur og igen inden han skal sove den næste. Et eksempel på et døgn kan se sådan ud – dog uden at der er en egentlig rytme endnu:

07:45 Vågnede
Ammede

09:45 Ammede
10:20 Lur

12:15 Vågnede
Ammede

14:00 Ammede
14:30 Lur


16:30 Vågnede
17:00 Ammede

18:45 Ammede

20:00 Bad (ikke hver dag)
20:30 Ammede

21:15 Puttes til natten
22:15 Vågnede
22:30 Ammede
22:45 Sov igen

00:30 Vågnede
Ammede
01:25 Sov

04:30 Vågnede
Ammede

05:10 Sov

07:30 Vågnede ...


Annonce

...

Dette var et eksempel på en ’god’ dag – hvor han sov to lure. Det kan variere meget, dog er formiddagsluren næsten sikker hver dag efterhånden. Men resten af dagen kan det være meget forskelligt hvordan han sover. Som du kan se ammer jeg med ca. 1½ - 2 timers mellemrum med mindre han sover mere end 2 timer. Jeg tilbyde altid begge bryster og han spiser fra dem begge hver gang.

Jeg har nogle gange vækket Christian inden vi gik i seng for at give ham lidt mad, på den måde kunne vi måske få en lidt længere sammenhængende søvn. Men andre gange synes jeg at han har sovet så tungt og godt, når vi er gået i seng, at jeg ikke har kunne nænne at vække ham.

Jeg har ingen forventning om at han kan klare sig igennem natten fra han kommer i seng (mellem kl. 20:30 og 21:30) til næste morgen. Men jeg kunne godt tænke mig at han sov nogle lidt længere stræk på måske 4 timer ad gangen. Hvordan kan jeg få ham til det?

Han ammes ofte i søvn, men jeg begynder at opleve at det er svært en gang i mellem og få gange har vi haft held med at vugge ham til han var rigtig træt og derefter putte ham og sige schh, schh, schh til han faldt i søvn. Men det kan tage meget lang tid. Men han skal stort set altid hjælpes ind i søvnen på den ene eller anden måde.

Jeg oplever også at han hurtigt bliver meget ukoncentreret når han spiser om dagen, og kun sutter koncentreret de første 5-7 minutter. En amning hvor han får fra begge bryster varer alt fra 10 minutter til 40 minutter (når han falder i søvn og ligger og hyggespiser). Amningen betyder rigtig meget for mig og jeg har det svært med tanken om at skulle stoppe, så jeg håber ikke det bliver nødvendigt. Men jeg bliver bekymret for om jeg har mælk nok og om han får det han skal, når nu han ikke længere sover så godt.

Om natten sover Christian i sin tremmeseng i vores soveværelse og om dagen sover han i Voksipose i barnevognen eller på sofaen (hvis det er sidst på eftermiddagen og mørkt ude). Han bruger sut, men er ikke specielt glad for den desværre. Nogle gange er det som om han bliver mere frustreret eller ked af det når vi giver ham den.

Har du nogle forslag til hvordan vi alle får noget mere søvn og hvad årsagen til at han pludseligt vågner så mange gange hver nat.

Vægt/længde v. fødsel: 3120g og 51 cm
Vægt/længde v. 4 måneder: 5850g og 60cm

Håber ikke det var for langt... men synes jeg ville give dig så mange detaljer som muligt.

Med venlig hilsen
Anja

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce