Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med puttetid samt vågner om natten


15. april 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Problemer med puttetid samt vågner om natten

Kære Helen

Jeg har igennem de sidste par år fulgt med i din brevkasse og har flere gange haft stor glæde af dine råd samt tips og tricks, tak for det. :-)

Jeg har en livsglad dreng på 2 1/2 år som allerede fra da han var få måneder sov mere eller mindre igennem hver nat. Vi har igennem de sidste par uger dog oplevet en ændring i hans mønster som gør at vi søger lidt råd til hvordan vi bedst muligt kan imødekomme vores søn i forhold til putning samt opvågning om natten.

Det skal først og fremmest nævnes at vores søn i dagstimerne er meget glad for sin dagpleje og bruger meget af tiden på at udforske sine motoriske evner samt elsker at bruge tid på logik opgaver - samle klodser, bygge tårne osv. Da han var mindre døjede han med kronisk væske i ørerne, fik dræn i, og til hans sidste kontrol i marts var drænene faldet ud, og ørelægerne mente ikke der var behov for nye da han hører fint igen. I forlængelse af det, er han dog sprogligt en del bagud og kan udtale få ord, men han kommer ligeså stille efter det. Han har for nogle uger siden skiftet seng fra tremmeseng til juniorseng, da han efterhånden er blevet for lang til den.

Han er ganske almindelig eftermiddagstræt/aftentræt og i en lang periode har rutinen været at han efter aftensmaden fik sig et bad, ser lidt tegnefilm med sin far, får børstet tænder hvorefter jeg cirka kl. 19.30 begynder at putte ham ned i hans seng, og går ud fra hans værelse omkring 19.45-.19.50.

Når vi kommer ned til hans værelse finder vi hans sutter samt bamse frem til sengen og af eget initiativ kravler han selv op i hans juniorseng. Herefter læser jeg enten en historie, synger en sang eller snakker lidt med ham, hvorefter jeg som regel har kunne ønske ham en god nat og vi ses i morgen, hvor jeg bare har kunne gå ud af værelset uden han blev ked af det.

Men de sidste 14 dage har det dog ændret sig ...


Annonce

... lidt. Han vil helst ikke have jeg forlader værelset efter sang/historielæsning, og selvom jeg giver ham en lille bog han kan ligge og kigge i, rejser han sig fra sengen og stikker hovedet ud fra værelset. Jeg eller min mand er ofte i nærheden af værelset, og vi kan egentlig godt bare sige til han med en normal stemmeleje "Hej, er du der? Det er din sengetid - nu følger jeg dig i seng", og så løber vores dreng selv hen til sin seng igen. Det skal vi måske gøre alt fra 1 - 4 gange før han ligesom bliver liggende i sin seng.

Vi har snakket om, om jeg måske skal blive på værelset til han sover, men vi synes måske også det er lidt hårdt i længden, for jeg er gravid med nr. 2, og de fleste aftner putter jeg min søn alene da min mand arbejder på nathold. Jeg tror det vil blive lidt kaotisk at sidde i min søns seng mens jeg har en lille spændbarn på armen, hvis vi kommer til at vænne ham til at jeg skal være hos ham til han sover. Så jeg vil høre om vi "bare" skal forsætte vores fremgangsmåde ift. udstigning af sengen, eller om der er andre muligheder vi måske kan prøve for at få ham til at blive i sengen?

Jeg har desuden et tillægsspørgsmål. Min søn er nogle nætter meget rolig og ulykkelig, hvor vi mistænker det muligvis er mareridt han har haft. Forleden nat var han gået ud i gangen herhjemme og græd efter en af os, hvorefter min mand sov på hans værelse for at få ham til at blive tryg igen.

Vi er ikke meget for, at vores søn kommer ind i soveværelset, da vi tidligere har erfaring med, at så lukker ingen af os et øje. Vi er dog lidt ideløse til hvordan vi ellers kan trøste ham om natten uden han ligesom vågner for meget, og om det med at sove nede ved ham ind i mellem er den "eneste" løsning vi egentlig kan prøve?

Jeg håber mine tanker/undren giver mening, og håber du har nogle råd vi måske kan benytte os af.

Venlig hilsen
Malthes mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce