Annonce

Annonce

Brev:

Dreng på 14 mdr vågner konstant om natten


27. marts 2020

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Dreng på 14 mdr vågner konstant om natten

Kære Helen,

Vores dreng på 14 mdr. vågner 6-15 gange hver nat. De fleste nætter omkring 10 gange. Det vil vi rigtig gerne have lidt hjælp til.

Hans dag:
Han vågner mellem kl. 6-7 og får morgenmad kl 7:30. Hans barnepige kommer kl 08:15 (dog ikke i øjeblikket grundet Corona). De tager ofte på stranden, i haven eller i legestue. Han får mellemmåltid kl 09.30 (nogen gange på farten, hvis de er ude) og frokost kl. 11. kl. 11:30-12 bliver han lagt til lur. De fleste dage sover han 2,5-3,5 timer til lur (altid udenfor), og skal som regel ikke rokkes med mindre der er larm i haven. Når han kommer op, får han en eftermiddagssnack. Far eller mor kommer hjem kl. 15:30 og kl. 17:30 får han aftensmad. Efter maden leger ofte gemmeleg, leger med LEGO og læser altid bøger som noget af det sidste. 18:45 får han ofte noget godnatmad. kl 19-19.20 starter far putteritual med tandbørstning og nattøj. Han falder i søvn 19:45-20:30.

Han bliver glad, når vi siger han skal op at sove, og går frivilligt op af trappen til badeværelset og hans værelse. Jeg, mor, putter vores dreng. Han vil ikke puttes af far, selv om han er lige så meget sammen med far som mor, og far altid står for nattøj og tandbørstning. Vi har prøvet flere gange i en uge af gangen, men det ender med gråd, hvor vi stopper med at forsøge efter en times tid med gråd.

Jeg putter ham altid i hans egen seng med en godnatbog. Vi veksler mellem 2 bøger, som han er rigtig glad for. Han har en uro med bjørne, bjerge og træer, som han også altid siger godnat til. Derudover har han en puttebamse i sengen. Efter godnatbogen synger jeg eller spiller en rolig melodi, eller fortæller historier hvis ikke han vil høre sang. Han er rigtig glad indtil bogen er færdig, og han ved han skal til at falde i søvn. I perioder lykkes det mig at få ham til at falde i søvn i egen seng uden gråd eller brok. Ofte 10-14 dage af gangen, hvorefter han har 3-4 uger, hvor han slet ikke kan falde til ro i sengen. Hvis det lykkes at putte ham i sengen, tager det 20-60min før han ...


Annonce

... sover. Hvis ikke det lykkes må jeg vugge ham i søvn, og på det sidste har jeg måttet genindføre aftenamning.

Vores søn er blevet puttet i seng siden han var 2 mdr. med samme aftenritual med tandbørstning, nattøj og sang og samme tidspunkt ved 19-20 tiden. Han har altid haft lidt svært ved at overgive sig til søvnen - sværere jo ældre han er blevet.

Da han var 7 mdr kom han på eget værelse, og gik fra at vågne en del gange hver nat til konsekvent at sove igennem (9-11 timer) i 3 mdr. Jeg stoppede således automatisk med at amme om natten da han fyldte 7mdr. Så kom vi hjem fra ferie (her var han 10mdr), hvorefter han begyndte at vågne et par gange om natten, hvor min mand tog nætterne, og blot gik ind og agede ham eller gav sut, hvorefter han hurtigt faldt i søvn igen.

Da han var 11 mdr fik han 4 tænder på 2 uger, som gjorde rigtig ondt på ham. Derefter fik han Roskildesyge og derefter flere forkølelser, som endte med mellemørebetændelse og dræn 1,5 måned efter. I 1,5 måned var han konstant syg med høj og lav feber, og i denne periode begyndte han at sove rigtig dårligt. Nogle gange begyndte jeg at amme ham om natten for overhovedet at få væske og mad i ham. Jeg havde jo ellers ikke ammet om natten i ca. 5 mdr. Han måtte også ofte vugges for at falde i søvn. Nogen gange endte han med at komme ind i vores seng. Sådan har det så været lige siden, og vi har rigtig svært ved at komme tilbage i den gamle rytme.

Han græder således rigtig rigtig længe, hvis ikke han vugges eller ammes. Nogen gange kan jeg få ham til at sove ved at nusse ham på ryggen, men han bliver sur, hvis jeg prøver at nusse ham på brystkassen eller på hovedet. Jeg er helt klar over, at de fleste vil sige, at man så skal lade vær med at tage ham op af sengen, amme og vugge. Det har vi prøvet konsekvent i længere tid af gangen. Men hvad gør man, når han græder i timer, hvis ikke det sker? Og han vågner 10 gange HVER nat med klyngen eller gråd? Og far ikke dur lige nu?

Håber du har gode råd og kan hjælpe.

Bedste hilsner
Trine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce