Annonce

Annonce

Brev:

Barn vil ikke blive i seng


17. august 2019

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Barn vil ikke blive i seng

Kære Helen,

Mange tak for dine råd i forhold til vores problemer med at putte vores dreng.

Vi overholder faktisk ret præcist den tidsplan fra dit sidste brev, i forhold til tidspunkt af måltider, hans to lure, daglig bad og putning. Vi har nu tilføjet aftengrød, hvor han spiser meget. Vi giver ham ikke flaske mere, heller ikke med vand og det ligner ikke, at han savner det.

Vi prøver at overholde denne plan, også i weekenden, og ofte betyder det nu at vi skal vække ham om morgenen. Vi tror ikke, at han har ondt i ørene for tiden, men har alligvel puttet en pude under den ende af madrassen, hvor hans hoved er.

Vi har prøvet med en juniordyne, men er gået tilbage til sovepose, fordi dynen bare bliver sparket og kastet væk og sjældent ligger på ham om natten, når vi tjekker.
Men vi har stadig store problemer med putningen og jeg vil gerne høre, om du måske kan uddybe lidt nogle enkelte punkter fra dit sidste brev. :)

Efter bad, grød og tandbørstning starter det altid hyggeligt nu med en lang fase med boglæsning, hvor han sidder på vores skød eller ved siden af os. Vi sidder på en madras på gulvet, som vi også har lagt der, for at han ikke kan slå sig, når han kravler ud af sengen. Vi har også sat en sengehest på hans seng. Og så prøver vi efter et stykke tid at få ham til at være over i sin seng. Men det er især her, at der ligger problemet.

Du skriver “og så kravler han selv i sengen.” Men det gør han desværre ikke. Og hvis han gør det, så kommer han ud igen med det samme. Jeg forstår godt, at det er målet, at han selv gør det, men der er vi slet ikke endnu. Han kravler bare ud af sengen igen og igen, løber rundt i værelset eller kravler rundt på os. Jeg ved jo, at man helst ikke skal tage ham op igen efter han er blevet puttet, men vi bliver jo nødt til at putte ham i sengen, hvis han ikke gør det selv? Og når vi så bliver ved med at gøre det, bliver han mere og mere sur, indtil han til sidst er helt hysterisk... hvad skal vi gøre i denne situation?

Han løber også tit hen til ...


Annonce

... vinduet og trækker gardinet væk (det er et stort vindue, som går helt ned til gulvet) og så står han der og kigger ud. Det er jo desværre stadig helt lyst om aftenen, så det er meget spændende for ham at kigge ud... vi tager ham så væk og putter ham i sengen og det hele gentager sig mange gange, hvor han som sagt bliver helt hysterisk. Burde vi lade ham være ved vinduet? Skal han have lov til at gå rundt i værelset i stedet for at blive i sengen?

Det føles ikke godt med denne fysiske magtkamp, som opstår ved at lægge ham tilbage igen og igen, men hvis det er det, der skal til for at lære ham det, må vi selvfølgelig fortsætte med det. Det ville være dejligt at høre dine tanker omkring det. :)

Generelt vil han aldrig sidde eller ligge stille, heller ikke om dagen. Der skal altid ske noget. Det er ofte en kamp at skifte ble, fordi han absolut ikke vil ligge og prøver at rulle eller sætte sig op. Han elsker at være i bad, men han kan ikke lide at blive tørret med håndklædet, og det fungerer desværre heller ikke med babymassage, netop fordi han ikke vil ligge stille.

Som jeg skrev bruger han ikke sut mere, og vi har desværre ikke fundet en god erstatning i form for bamse eller nusseklude endnu, som han altid vil have med og som beroliger ham meget. Det ville være en stor hjælp at han havde så noget. Vi har købt lidt forskelligt til ham og prøver at have en stor bamse og en nusseklude i hans seng, som han er ret glad for, men det er som sagt slet ikke sådan, at de beroliger ham nok og han vil heller ikke have dem med i løbet af dagen.

Jeg er faktisk blevet i tvivl, om jeg skal fjerne dem igen fra sengen, da det ligner, at de distraherer ham. Hvis han ikke ignorerer dem, så tager han dem nemlig op og giver dem til mig eller kaster dem bare ud af sengen, så det ligner mere leg. Jeg reagerer så ikke på det for at vise ham, at det ikke er legetid, men så kravler han bare ud af sengen for at hente dem igen. Hvad tænker du, er det så bedre at tage dem væk igen?

På forhånd tak,

Venlig hilsen,
Laura

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Hvor meget skal min datter sove?

Hej Helen Jeg har en datter, som er 10 måneder gammel. Hvor meget skal hun...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce