Annonce

Annonce

Brev:

5 måneder og problemer med nattesøvnen


10. januar 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

5 måneder og problemer med nattesøvnen

Kære Helen

Jeg har en sød og meget nysgerrig og opmærksom datter på 5 måneder, hun er fra d. 27., dog født 3 uger før termin.

Lidt kort om Ingrid: 3 uger før termin kom hun til verden ved en meget hurtig fødsel - jeg var på fødegangen i 40 minutter. Hun lagde livet ud med gulsot, og var et døgn i lysbehandling. Vi havde fra start problemer med amning, og jeg blev introduceret for ammebrik, som vi bøvlede med at komme af med i måneder. Allerede her startede vores søvnproblemer, da jeg sad oppe i timevis om natten (og dagen) og ammede, fordi hun faldt i søvn undervejs og ikke nåede at blive mæt inden.

I denne første tid begyndte vi på en natflaske MME for at forsøge at aflaste mig, men det resulterede i forstoppelse, som hun ikke kom rigtig af med før efter 3 måneders tid. Det havde helt sikkert negativ effekt på hendes søvn. Omkring 3 måneder fandt vi ud af at hun også havde haft hold i nakken siden hun blev født, og har faktisk gået til kiropraktor siden. Nakken låser sig stadig selvom den er blevet løsnet, så det kæmper hun naturligvis med og ifølge kiropraktoren kan det også godt påvirke hendes søvn. I starten sov hun fantastisk om natten, 12 timer afbrudt af 2-3 amninger. Om dagen sov hun næsten ikke.

Idag har Ingrid dog et velfungerende tarmsystem virker det til, 1-2 afføringer dagligt oftest. Det er tydeligt at kiropraktorbehandlingerne virker godt på hende, hun kan bevæge sig rundt mere, og hun er alt i alt et gladt barn om dagen. Hun sover 2-3 lurer dagligt, men på det sidste har vi sprunget 3. lur over, da 2. lur lå så sent. Det ved jeg ikke om er okay i den alder? 3. lur har næsten altid været svær at tvinge igennem synes jeg.

For 1,5 måneds tid siden begyndte hun om natten at vågne og ville op kl. 5. Efterhånden begyndte det at udvikle sig til at hun oveni havde flere vågenperioder på 1-3 timer midt om natten. Disse perioder kan både være med rigtig meget gråd, men kan også være stille og pludrende. Hun kan vågne op i skrig og græde uafbrudt 1/2-1 time og ikke ville spise eller noget. Jeg ammer pludselig vildt meget - i hvert fald hver 2. time næsten døgnet igennem og også om natten, hvis ikke mere. Vågner hun om natten og er vågen fordi hun er sulten?

Vi begyndte for 1 uge siden med grøntsagsmos, og hun er så småt begyndt at kunne lide det og spiser den 1/2 dl. jeg tilbyder. Hvornår skal vi begynde på 2. måltid om dagen? Min sundhedsplejerske foreslog det kunne ligge ved aftensmadstid pga. hendes dårlige søvn, hvad synes du?

Et andet stort problem omkring hendes søvn, er når hun skal lægges for natten. I løbet af dagen lægger jeg hende uden problemer - hun forstår at efter amning, når hun bliver pakket i tøjet og i barnevognen, så skal hun sove, og falder oftest i søvn i liften på vej ud til vognen. Om aftenen er det for det første meget svært at amme hende. Det virker som om hun ikke vil tanke op til natten, sådan som hun egentlig gjorde før i tiden, og ammede ofte ...


Annonce

... i aften/eftermiddagstimerne. Hvis jeg prøver at lægge hende til før hun er træt nok til at skulle sove, så græder hun helt hysterisk. Hvis jeg så rammer det magiske tidspunkt, hvor hun er træt nok, så virker det som om mælken ikke løber hurtigt nok til hende. Hun skriger og skriger i 45 min. - 1 time hver aften mens jeg sidder med hende og forsøger at amme. Ikke før jeg har formået at få hende beroliget nok kan hun sutte længe nok til at mælken faktisk løber og hun kan falde til ro. Ofte derefter falder hun så næsten i søvn ved mig, og jeg ligger hende i hendes seng (som står i vores soveværelse stadig) og hun falder i søvn med klud og sut. Herefter er hun så begyndt at vågne allerede efter 1,5-2 timer og være sulten igen og herfra fortsætter det resten af natten. Ofte vil hun amme, men nogle gange skal jeg også bare trøste, og det er ikke nok nede i sengen - hun SKAL op ellers skriger hun...

Det blev et meget langt brev, men essensen er at vores problemer starter om aftenen og varer hele natten. Du kan lige få et overblik over vores dag, som dog varierer meget fordi hun ikke vågner på samme tidspunkt hver dag:

5-6: vågner, ammer (nogle gange vil hun ikke)

Vi ligger i sengen en times tid og leger en times tid indtil lur.

7.30-8.30: ammes, lægges til formiddagslur (har prøvet at strække den, men hun kan simpelthen ikke holde sig vågen længere end et par timer)

10-11.30: vågner og får mos efterfulgt af amning (hun sover længste lur her, 2-3 timer).

Vi leger en masse. Jeg forsøger at aktivere hende en masse både fysisk og mentalt.

12-13.30: ammes, lægges middagslur

13.30-15.30: vågner, ammes (lur er som regel 1,5-2 timer)

Igen leg og aktivitet. Afhængigt af om hun vågner 13.30 eller 15.30 forsøger jeg mig med en 3. lur. Den varer 1/2-1 time, hvis det er.

17.30: vi forsøger at "skrue ned for dagen", intet tv og for meget aktivitet fra vores side af.

17.45-18.15: Ingrid får et bad efterfulgt af massage, så trækker vi gardinerne for og dæmper belysningen sammen med hende og ofte er hun så træt efter badet at jeg med det samme forsøger at amme, og lægge hende. Ellers ligger hun og leger lidt til hun viser træthedstegn (seriøs øjengnideri). Vi har forsøgt at lade der gå længere tid efter badet (ifølge din bog 1 time helst), men hun bliver altid så træt efter bad at det virker helt umuligt.

18.30-19.15: her er hun som regel lagt efter en laaang og udmattende amning med gråd.

20.30-21.30: vågner og græder, jeg forsøger med sut og klud, men det hjælper kun med amning

23-24: ammer

01-02: ammer

03-04: ammer

05: ammer. Ofte sidst på natten intensiveres amningerne og opvågningerne. Det virker som om hun sover lettere og lettere.

Jeg håber meget at du kan hjælpe med nogle gode råd. Jeg synes vi prøver at have gode små og faste rutiner, men kan vi gøre det bedre? Sover hun for meget om dagen har jeg også tænkt? Hjælp hjælp hjælp!

De bedste hilsner
Ingrids mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce