Annonce

Annonce

Brev:

Skal jeg føje min High Need Baby eller er der en grænse?


10. december 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Skal jeg føje min High Need Baby eller er der en grænse?

Kære Helen.

Jeg er mor til Frederik på 5,5 måneder, der mildest talt er lidt af en mundfuld.

Jeg havde en ok graviditet og fødsel og ingen større komplikationer under eller efter.
Da Frederik blev født gik der 3 dage, så havde han bragende kolik. Min kæreste og jeg var ved at rive hovederne af os selv. Min mælkeproduktion stoppede pga stress, og han blev flaskebarn. Vi var til kiropraktor med ham nogle gange, og der var spændinger i skuldrene, men det blev fikset. Ifølge lægen og mormor som er læge, er der intet fysisk i vejen med ham, og hans vækst er perfekt. Det går fint med grød og mos.

Da han blev 3 måneder og 4 dage stoppede kolikken, men han er stadig et meget besværligt barn. Han sover 30 minutter ad gangen og kan KUN falde i søvn vha et særligt putteritual, hvor han ligger under min hage med white noise kørende og en arm over brystet. Dette betyder at han ikke kan puttes af andre end mig (heller ikke far, selvom vi tit prøver). Hvis jeg rejser mig, vågner han, så jeg ligger med ham i sengen under ALLE lure. På denne måde kan han sommetider godt sove 1,5 time, men dette er nyt. Jeg prioriterer dette højere end frie arme, da han har brug for søvnen.

Til gengæld er det virkelig blevet et problem om aftenen, når han skal sove, da jeg er tvunget til at ligge med ham hele aftenen, hvilket gør at min tid med min kæreste er meget begrænset. (Ved godt man ikke kan regne med voksentid, men dette er ekstremt).

Frederik kan heller ikke puttes i barnevognen. Vi har forsøgt alt: at gå med ham når han er mæt, træt, frisk, flaske i vognen, flaske før vognen osv. Han kan godt ligge og kigge en lille smule op i barnevognen eller sidde og kigge rundt, men ligeså snart han bliver træt SKRIGER han. Vi har en enkelt gang forsøgt at gå med ham grædende indtil han sov, men vi måtte stoppe eksperimentet efter 2 timer. Han stopper simpelthen ikke. Når ...


Annonce

... han så bliver taget op, og vi kommer ind i sengen med det rette putteritual sover han på 30 sekunder, så han er altså virkelig træt. Vi har købt en ekstra barnevogn til træning indenfor, men det går ikke.

Autostolen er også et helvede, og han bliver VED med at græde indtil vi er fremme. Det handler kun om tryghed og ikke noget fysisk. Det har kostet os 3 autostole at finde ud af.

Hvad pokker gør vi? Jeg har brug for en smule frihed efter 5,5 måned med ham klamrende til mig. 90 % af hans vågne tid sidder han på min arm, og resten bruger vi på gulvet, hvor han er meget fremmelig mht at sidde selv, vende sig osv, men han bliver meget hurtigt sur, skriger og vil tilbage på armen. Vi bruger bæresele og vikle, men også den kan han hade, så jeg kan nærmest ikke komme ud af lejligheden.

Han er ekstremt social, og folk siger altid: “Wow hvor han smiler meget” og han har intet imod at sidde hos andre med mindre han bliver træt. Pludselig kan han skifte over, og så siger de “jeg har aldrig hørt en baby skrige så højt”.

Skal jeg opfylde alle hans behov for tryghed konstant eller kan jeg forsøge at træne det med ham? Vi har forsøgt både i seng og barnevogn at lade ham ligge og tage ham op og trøste hvis han græder, og så lægge ham tilbage, men vi må altid stoppe efter 3-4 timer. Det går simpelthen ikke at blive ved.

Vi ved at han skal have en lillebror/søster en dag, men vi er dybt skræmte ved tanken om at få samme type barn næste gang.

Frederik er ekstremt charmerende og fremmelig med stor ros fra egen SP, men jeg må indrømme, at jeg er ulykkelig over hvor besværlig han er. Min barsel er blevet et fængsel, og jeg kan hulke over at se mine veninder søde, nemme børn tage lange lure i barnevognen, mens deres mødre drikker kaffe og spiser croissanter. Jeg kan knap nok tage et bad uden store skrig og skrål, fordi han ikke kan ligge alene.

Hjælp!!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce