Annonce

Annonce

Brev:

Søvn! - 9 mdr.


22. april 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Søvn! - 9 mdr.

Kære Helen

Jeg har flere gange læst dine indlæg og jeg har læst din bog om børn og søvn og fået gode svar og inspiration, men jeg ser mig nu nødsaget til at skrive til dig.

Vi har en dejlig søn på 9 måneder, som efterhånden har en del problemer med at sove. Om dagen er han en rolig, tålmodig og social dreng, der elsker at prøve nye ting og undersøger alt forfra og bagfra. Han snurrer og møver sig rundt på gulvet, men kravler ikke endnu. Har om dagen ingen problemer med seperationsangst og virker meget selvstændig.

Det store problem er at han vågner mange gange. Om aftenen efter han er puttet vågner han typisk hver halve til hele time og græder. Jeg forsøger at trøste ham i sengen, med rolig tale og hænder på maven eller hovedet, men han tager dem oftest væk og vil op. Så snart jeg tager ham op, lægger han sig til at sove med hovedet på min skulder. Så sidder jeg med ham i favnen i 3-5 min og lægger ham igen. Hvis jeg lægger ham for tidligt, begynder han at græde og vi starter forfra, uanset hvad jeg prøver. Nogle gange tager det 3-5 forsøg før han sover igen.

Enkelte gange er han også vågnet i mine arme og grædt før jeg lægger ham. Hvis jeg ikke tager ham op eskalerer gråden og han ender med at græde helt utrøsteligt. Det fortsætter typisk til omkring kl. 22-23, nogle aftener er værre end andre. Så sover han typisk godt 2-3 timer hvorefter han begynder at vågne igen ca. 1 gang i timen. Samme mønster med at han vil op og så lægger sig til at sove. 1-2 gange hver nat græder han dog mere og jeg må bruge op til 1 time på at få ham til at falde til ro og sove.

Vi kan ikke lide når han græder og har ikke været så vant til dette. Og vi kan ikke lide godnat-og-sov-godt- metoder.

Han bliver puttet ved ca. 20-tiden, som han er træt til, og med samme putteritual hver aften. Han bliver døsig når han bliver ammet til nat (han vil meget gerne falde i søvn ved brystet, og har tidligere fået lov til dette) hvorefter jeg bøvser ham og lægger ham i sengen. Her vågner han typisk mere op og ligger lidt i sengen mens jeg synger godnatsang, nogle gange hygger han sig, men de fleste gange brokker han sig mere eller græder. Når han begynder at græde tager jeg ham op, og han falder i søvn i min favn i løbet af 5-10 min. Det hele tager 30-45 min hvilket jeg synes er rigtig fint.

Vi har prøvet at lade være at tage ham op, så han kan falde i søvn selv, men det giver kæmpe gråd-scenarier. Jeg har prøvet at lægge ham lidt senere, så åbner han øjnene, kigger rundt og lægger sig så til at sove, nøjagtig som du anbefaler. Så fint, MEN de aftener vågner han typisk endnu mere.

Efter råd fra vores egen sundhedsplejerske trappede vi for 1,5 måned siden ud af natamningerne (3 gange pr. nat) men dette har ikke hjulpet på søvnen, hverken aften eller nat. Han er også (efter hendes råd) flyttet på eget værelse for 1 måned siden, hvilket kun har ...


Annonce

... gjort det hele værre. Han har altid sovet i sin egen seng, der var åben over mod min, men senest dog lukket. Vi har prøvet med puttebamse, men den er han ligeglad med, det samme med stofble og t-shirt med min lugt. Han bruger ikke sut, trods intense forsøg. Vi har prøvet at putte ham i sengen i voksiposen og i barnevognen om natten, uden effekt. Vi har prøvet at far går ind til ham, men det er også endt med at han bliver helt utrøstelig. Nogle nætter har jeg kapituleret og taget ham med ind i vores seng. Her sover han typisk lidt længere stræk, men vågner fortsat indimellem. Jeg sover til gengæld elendigt, så det er ikke en holdbar løsning i længden.

Vi har været til læge og ørelæge, men der er ikke noget fysisk i vejen. Han har tendens til forstoppelse, hvorfor han får 1 brev movicol dagligt, og er velbehandlet på dette.

Om dagen sover han fint i voksiposen i barnevognen, falder enten i søvn hos mig efter amning eller ved at jeg står og rokker og synger 2 godnatsange eller går evt. en lille tur. Tidligere vågnede han mange gange fra lur, men det har vi vænnet ham af med, så nu kan han sove 1,5-2 timer uden at vågne.

Vores dag ser typisk sådan ud: alt er ca. Tidspunkter, da det er meget forskelligt hvornår han vågner

7-8: vågner, vi hygger i min seng, står op og får tøj på.
8.30: morgenmad, grød evt med frugtmos og vand af kop
10.30: ammes og puttes til lur, sover 1-2 timer
12.00: Leger først lidt, så frokost: bondebrød eller grød/mos
14.30: mellemmåltid og ammes, puttes til lur, sover 1-2 timer
16.00: Leger lidt. Får movicol og ammes. Leger.
18-19: aftensmad: mos, sidder og leger ved bordet mens vi spiser
19-20: Hygger med far og mor, leger
20: Puttes, og så starter showet…

Vi har brug for en løsning snart, vi er ved at være desperate. Udover at jeg trænger til søvn (herregud det kan jeg leve med) er det også begyndt at påvirke ham. Han er ofte træt og pylret, hvilket bestemt ikke ligner ham, og han har generelt mindre overskud. Desuden er det blevet helt utåleligt den sidste uge, hvor han vågner oftere og græder mere og vi kan ikke fortsætte sådan her.

Jeg har 1,5 måneder tilbage af min barsel og skal herefter starte på arbejde, hvor der også er aften/nattevagter, så der skal det være bedre.

Beklager at brevet blev langt, men det er svært at begrænse sig.

Vi håber virkelig du kan hjælpe os, det føles som om hans seng er forhekset.

Venlig Hilsen

K og F

Bonusinfo:
Fra han var spæd, har han været meget i vores arme og på bryst og nydt det. Han er blevet ammet fuldt, kun afløst af skemad. Han sov som en engel til han var 4-5 mdr. og vågnede kun 2 gange pr. nat for at spise. Han begyndte at vågne om aftenen efter han var blevet puttet og siden også om natten. Til at starte med ammede jeg ham når han vågnede, men jeg fandt efterhånden ud af at det ikke var derfor, og stoppede så med amningerne.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce