Annonce

Annonce

Brev:

Mavekneb med grådanfald - 2 mdr.


1. september 2014

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Mavekneb med grådanfald - 2 mdr.

Hej Helen,

Bliver mere og mere frustreret og har brug for nogle råd. Det håber jeg du kan hjælpe mig med :-)

Jeg er mor til Marius på 2 måneder. Han vejede ved fødslen 3.395g og vejede 5,2kg, da han var knap 2 måneder. Han blev født 4 dage efter termin og blev taget med hård sugekop.

Lige siden han var helt lille, har han haft problemer med maven. Fra kl.4 om morgenen kunne han ligge og vride sig, trække benene op over maven og sige lyde som om noget var ubehageligt. Vi har ligget mange nætter og lavet cirkelbevægelser i urets retning på hans mave samt lavet cykelbevægelser med benene. På trods af ubehag har han dog altid pruttet lystigt og haft afføring min. 1 gang om dagen.

Han har hele sit liv stort set altid haft svært ved at sove om eftermiddagen. Efter at vi indså at han behøvede lidt hjælp til at falde i søvn er vi kommet ind i et ok mønster med, at han sover en morgenlur på en lille time og en middagslur på ca.2-3 timer. Det er ikke hver dag sådan, men heldigvis de fleste dage efterhånden. Men ud på eftermiddagen kan jeg bare ikke få ham til at sove, hvilket medfører, at han ender med at være kamptræt og får grådanfald. I sidste uge begyndte jeg at tro, at han måske ikke fik mad nok og derfor tilbød jeg ham begge bryster i stedet for kun det ene, som hidtil har været nok. Han kastede sig lystigt over andet ...


Annonce

... bryst også.

Jeg ved ikke om det er den øgede madmængde, der nu har gjort hans mavekneb værre, men de sidste dage har han ved nogle måltider skreget og vredet sig, så vi har måtte afbryde måltidet. Han har desuden ikke haft afføring i 4 dage.

I dag tog jeg ham med til zoneterapeut, som godt kunne mærke hans tarme var spændte. Marius græd og græd, mens han blev behandlet, så nu håber jeg bare det hjælper snart.

Mit spørgsmål er egentlig:

Hvorfor har jeg en ulykkelig dreng de fleste eftermiddage?
Er det pga. maven tror du eller tror du det er fordi, han bliver for overstimuleret pga. manglende eftermiddagssøvn? Jeg er ved at gå ud af mit gode skind over det. Jeg prøver alt hvad jeg kan og mens andre spædbørn tilsyneladende bare ligger og sover det meste af tiden, så vil Marius gerne være vågen. Han er utrolig opmærksom af sin alder, hvilket mange påpeger, når de ser ham. Han holder øjenkontakt i lang tid og vil gerne sludre lystigt, når han ellers er glad.

Jeg ved godt mit brev nok virker lidt rodet, men det hele roder også rundt i mit hoved. Er det sult, mavekneb, søvn, overstimulering eller hvad er det, der er galt, når vi kommer forbi kl.14-15 stykker på dagen?

Sig endelig til hvis du har brug for yderligere oplysninger. Er lidt bange for at bombardere dig med info.

Med venlig hilsen
den frustrerede mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce