Brev:
Mad og regler
Kære Helen
Som trofast læser (og bruger) af din brevkasse, ved jeg efterhånden godt at det med mad og søvn til de små poder er det der stresser os mest. Og som førstegangsforældre nok i særlig høj grad. Jeg synes efterhånden jeg har trawlet brevkassen her og andre sites igennem for at finde en løsning på vores problem, men jeg synes ikke jeg kan få tingene til at gå op alligevel.
Thilde er lige godt 19 mdr. nu, og på mange måder et glad og velfungerende barn. Hun går i dagpleje, hvor hun trives rigtig godt, spiser godt, sover og vågner på klokkeslæt, socialiserer godt med de andre børn, forsøger sig med at yde omsorg, og siger fra når hun møder modstand. Langt hen ad vejen er det også det billede vi ser herhjemme, men her ser vi selvstændigheden i noget højere grad - særligt rundt om spisebordet :-/ Dybest set handler det om, at vi har rigtig svært ved at få hende til at spise det vi serverer.
Vi har i nogle måneder nu "slåsset" med at måtte indføre forskellige regler; vi havde f.eks. en periode hvor vi fandt ud af at vi (ved nattegrøden) kunne sidde klar med en skefuld havregrød, og så kunne hun gå til og fra og tage mundfulde. På denne måde kunne vi sige til os selv, at så havde hun da fået et helt måltid den dag, og vi vidste hun var mæt når hun gik i seng. I min frustration over at hun ikke spiste noget til de andre måltider stødte jeg i brevkassen her, på den holdning at børn ikke skal gå rundt og spise, og pludselig kunne jeg godt se, at vi var på vej ud af et dumt spor.
Siden har vi forsøgt os med mange af de tiltag du anbefaler, hun hjælper med at dække bord, hun kravler selv op i sin stol, hun spiser af en ruminddelt tallerken, som altid indeholder en eller anden ting hun plejer at kunne lide, vi forsøger at acceptere at hun ikke rigtig spiser så meget, men i stedet undersøger maden. Men det har skabt nye problemer for os; efter at bøjlen på trip-trap-stolen er blevet fjernet, så hun selv kan kravle op, er hun begyndt også selv at kunne komme ned, så nu er vi endt i en ny "kompromis"-situation, hvor hun står op, på det nederste trin af stolen, og spiser, men stadig ved bordet. Det er dog noget problematisk, da hun står og "konkler" imens (sætter fødderne op på sædet bag sig, øver sig i at sætte sig op, sætter sig sidelæns med fødderne oppe - det bliver let lidt farligt). Hendes assistance mht. at dække bord er endt med frustration over ikke at kunne få lov at tømme hele skuffen med hendes ...
... service over hele køkkenet, hun bliver sur og gider hverken det ene eller det andet, bliver svær at aflede.
Mht. til hendes madindtag så består det oftest af pastaskruer, ærter eller agurkeskiver (minus skrællen), da hun aldrig rigtig fatter interesse for de øvrige ting der ligger på tallerkenen. Vi forsøger at spise børnevenligt, men kød, sprøde grøntsager og i det hele taget ting der kræver en lille smule af hendes tyggekundskaber leger hun kun med. Vi plejer at sige at når hun begynder at kaste med maden, eller bare smatte rundt med det, og slet ikke putter noget af det i munden, så skal hun ikke have mere. I lang tid har hun også accepteret dette, men det er der også begyndt at komme en del frustration ud af nu. Vi forsøger at opmuntre hende til at spise med gaffel eller ske, atter kun med lidet succes.
Alt dette har medført en masse regler, som vi kæmper meget med hende om:
- sidde/stå ved bordet når man spiser
- ingen mad på gulvet
- helst spise med gaffel
- spise lidt kød/grøntsager før mere pasta
- når hun bliver for livlig med koppen holder jeg fast i at ville hjælpe hende, da der ellers ender med at ligge tre kopper mælk på gulvet i løbet af et måltid, men normalt drikker hun selv
Efterhånden er jeg ved at have det indtryk at spisetid for Thilde mere er lig med regler, der skal udfordres, end det handler om at spise mad.
Jeg føler vi er meget large ift. at lade hende udforske og undersøge. Som regel må hun løftes ud af køkkenet for ikke vade rundt i madrester, og en tager hende i bad mens den anden gør køkken rent. Jeg synes egentlig også det er helt ok, jeg forventer ikke hun kan sidde ligesom os andre, men jeg synes det er rigtig hårdt at måltidet bliver så meget kamp og ikke ret meget madglæde. Vi prøver også begge rigtig meget ikke at lade det blive til "skæld ud", men vi fortæller hende i neutral tone, hvad vi vil have hende til. Vi forsøger at vise hende hvordan vi selv gør, at vi godt kan lide maden, tilbyder hende fra vores tallerken, alt sammen uden held. For mit eget vedkommende mister jeg indimellem tålmodigheden og kommer til at fokusere for meget på hvad hun ikke skal gøre, og det ved jeg er forkert, men det er svært, når jeg ikke føler jeg kommer nogle vegne med den anden tilgang.
Det der fylder mest i min beskrivelse her er aftensmåltidet, men det gør sig gældende ved alle måltider efterhånden.
Sikken en smøre - jeg håber du vil dele lidt tanker med mig.
Venligst Stinne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
3. januar 2024 | Kost og ernæring | 21 mdr.
Kære Helen Godt nytår. Åh, det der med mad. H er en skøn lille...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.