Brev:
Lidt af hvert...

Hej Helen... Hvor er det skønt at kunne forhøre mig hos dig, og rent faktisk få nogle svar jeg kan bruge til noget.
Her hos os går det fremad. Hun tager ca. 50g på om ugen, ved godt at det ikke er det helt vilde, men hun taber sig i det mindste ikke. Vi skal til undersøgelse på Skejby igen d. 28-29 maj, her skal der testes for Cystisk Fibrose (svedtest) og medfødte hjertefejl (ekkokardiogram). Hun har stadig en forstørret milt, og hendes blodpladetal svinger op og ned - men de ved stadig ikke hvad hun fejler. Jeg synes, at det er hård ikke at vide noget. Jeg ville meget hellere at de kunne fortælle os, hvad hun fejler. Hun er fra d. 25 januar, vejede 3950g ved fødslen og vejer nu 5100g.
Nååå, men jeg har fået et problem med hende ang. søvn. Jeg har i en periode ikke haft problemer med at lægge hende til at sove selv i hendes vugge. Men nu er hun utrolig svær at få til at falde til ro. Hun er mega træt og gaber, men sove! Ikke om hun vil. Jeg svøber hende (sørger for at det ikke er for varmt) og det har fungeret for mig før, og giver hende sutten. Men nu falder hun også hen ganske kort, men så begynder hun at skrige med sutten i munden. Det er helt hjerteskærende, nogle gange er virker det som om hun er bange. Det hjælper hvis jeg holder om hendes hænder gennem svøbet, men lige så snart jeg slipper (også selvom det er langsomt over lidt tid), så begynder hun at græde/skrige. Nogle gange hjælper det at tage hende op, og holde hende tæt.
Hun er træt når jeg tager hende op om morgenen (gaber og er let irritabel) og hun er træt når jeg lægger hende til at sove.
Nu har hun også fået den idé, at det er ...
... sjovt at være vågen mellem 02.00 og 03.30, op til en times tid. Det er i forbindelse med hendes natteflaske, hvor hun selv siger til.
Har du et forslag eller flere til, hvad jeg kan gøre ved det?
Hvornår må jeg begynde at introducere vælling? Jeg havde termin 11. feb., men Sif er født 25. jan. Hvilken af disse to datoer skal jeg gå ud fra i forhold til de fire måneder, hvor jeg må begynde med vælling?
Hvor meget skal de sove i en alder af næsten 4 mdr.? Sif sover mellem 18 og 20 timer i døgnet. Jeg har prøvet at holde hende længer om aftenen, eller i løbet af dagen, men hun bliver helt umulig. Nu fejler hun også et eller andet, men hun vil jo gerne lege og hygge, men der skal ikke meget til, før det bliver alt for meget. Så begynder hun at skrige, og jeg er nødt til at holde hende tæt med sut i munden. Nogle gange skal jeg også lægge en hånd på hendes hoved for at få hende til at falde til ro.
Det er ikke sådan at hun langsomt gør opmærksom på, at hun er ved at blive ked af det. Nej, det er fra det ene øjeblik til det andet. Hun kan ligge og smile over hele femøren og være rigtig glad, og så i næste sekund skriger hun.
Jeg synes godt nok det er svært.
En ting er dog blevet bedre... Jeg har købt et af de der nye Lamaze tæpper med en drejelig indsats på midten, som hun kan ligge på maven på. Den er hun faktisk blevet glad for, så nu ligger hun også på maven der, og ikke kun på vores underarm. Men andre steder duer ikke. Hun skriger helt forfærdeligt lige så snart hun bliver lagt på maven andre steder.
Nåå det blev vist en hel del. Håber du har nogle gode forslag.
Hilsen Tina, Sif og farmand.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder







