Annonce

Annonce

Brev:

Amning, søvn, dagpleje og daglige rytmer


17. maj 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Amning, søvn, dagpleje og daglige rytmer

Hej Helen,

Jeg er mor til en sund og glad dreng på 8 mdr.

Jeg har nogle spørgsmål til dig ang. amning, søvn, dagpleje og daglige rytmer.

Vi har haft en rigtig god rytme i meget lang tid, men nu synes jeg at han har taget et udviklingsskridt og trænger til lidt nye rutiner. Han skal starte i dagpleje om 14 dage og jeg synes at han skulle lidt mere ind i ”skema”, så hun har en chance for at passe ham.

Vi skiftede lidt ud i rutinerne for en uge siden og vil gerne beskrive det for dig.

06.00-06.30 - Han vågner – vi hygger lidt og står så op.
06.30 – 07.00 – morgenmad. Bestående af enten havregrød eller hirsegrød med sveske/pæremos. (Alt hjemmelavet, her bruger jeg 1 dl. Allomin - Han er meget glad for havregrøden og spiser denne med stor fornøjelse)
08.00-08.30 lægger ham ud til første lur. (Han er hurtig træt og er lidt pjevset, så jeg kan ikke holde ham meget længere) Han sover tit imellem 1,5-2,5 timer.

11.00-12.00 får han frokost – varieret mellem forskellige typer af grød. Nogen gange lavet selv og nogen gange pulver-købe-grød, med hjemmelavet frugt mos på (ofte pære). Jeg har forsøgt med øllebrød, det er han ikke så glad for og det bliver hurtig et måltid med tårer. Jeg giver ham helst ikke æble, fordi jeg synes at han får røde kinder og rød numse, måske lidt allergi for æble. Jeg holder mig også ofte fra banan, da han bøvler med lidt hård mave i forvejen. (Vi giver ham 5 ml Lactulose to gange dagligt) Til den hjemmelavede grød bruger jeg ca. 1 dl Allomin.

Så hygger vi, går tur, leger og ved ca. 13.00-14.00 tiden er han træt igen, alt efter hvordan formiddagsluren var. Jeg lægger ham ud igen og han tager her igen 1,5-2,5 timer.
Jeg forsøger at amme ham inden jeg lægger ham ud, men han er ikke altid interesseret.

15.00-16.00 - Jeg er begyndt på at give ham en eftermiddagssnack når han vågner. Det kan være frugtmos og en skorpe som han kan tygge lidt i eller A38 med frugtmos. Jeg ammer ham evt. igen, men heller ikke her er det altid en succes.

Han spiser aftensmad ved 17.30-18.00 tiden og det er fisk, svinekød eller kylling med forskellig grøntsagsmos til. Alt hjemmelavet. Jeg blander det med modermælkserstatning, ½-1 dl Allomin og fedtstof.

Han bliver puttet ca. 19.30 og jeg ammer ham ikke længere ved puttetid. Vi har lavet et andet putteritual, da han kun ”fjollede” når jeg ammede ham. ...


Annonce

... Han var simpelthen ikke sulten igen efter aftensmaden.

Han kan vågne lidt indtil vi går i seng, skal dog bare have sutten.
Alt imellem kl. 24 og 02 vågner han og vil gerne have en flaske. Jeg laver 200 ml HIPP MME, som han drikker alt af. Det er på det tidspunkt ikke nok for ham at få lidt vand, sutten eller blive puttet igen. Jeg kunne amme ham her, men så vågner han hurtig igen og er mere sulten, tror vi. Så vi valgte at give ham en flaske om natten, så kan far også hjælpe til.

Han vågner igen, alt efter tidspunkt med flasken, ved 4-5 tiden og får sutten. Hvis han er utrøstelig så ammer jeg ham her. Han falder i søvn hos mig og jeg kan rolig putte ham i sin seng igen. Så sover han ind til 06.00-06.30.
Han sover flot på sit eget værelse og det har givet en del mere nattero, da vi ellers vækkede hinanden.

Det var lidt om hvordan vores rytme ser ud. Så til mine spørgsmål:

Jeg ammer ham mindre og mindre – han ”gider” ikke helt vente på at det løber til, så han fjoller ofte. Jeg har ammet ham godt indtil for ca. en måned siden, og i og med at han får 3 gode måltider, så er amning mindre interessant for ham. Når jeg ammer ham så lidt om dagen skal han så have en flaske MME i stedet for eller får han nok da han også får MME i maden?

Jeg er i tvivl om jeg skal bruge Allomin1/HIPP MME1 eller Allomin2/HIPP MME2 – hvad anbefaler du?

Hvordan med jern når han får MME? Er det så også nødvendigt? Han har, som skrevet tidligere, lidt maveproblemer, men det går godt når vi giver ham Lactulose.

Hvordan synes du vores rytme ser ud? Jeg synes det er svært at få alt presset ind med lur, mad og mellemmåltider. Jeg vil gerne have at han kun skal sove to lure på en dag, så han kan komme ind i en rytme som er overskuelig for dagplejen.

Vi kunne godt tænke os at han snart sov igennem :-). Vi har helt siden han blev født, rodet med de nætter. Han har været meget vågen, spist, sovet, spist og vågnet. Noget rigtig roderi. Men det har lykkedes mig at amme ham og det er først nu i det sidste at han får flaske, fordi han virkede mere sulten end før. Hvornår kan man forvente at han sover igennem? Kan man snart tage kampen med ham, og stole på at han er mæt fra dagens måltider? Har du nogen gode råd?

Ja det blev til en lang forklaring, og jeg håber at du forstår mine spørgsmål.

Mange tak for hjælpen,

Med venlig hilsen
Pia

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce