Brev:
Voldsomt temperament

Kære Helen
Så har jeg lige brug for lidt råd og vejledning igen.
Vores dejlige dreng Bertram har udviklet sig til en rigtig glad dreng der kan rigtig mange ting, er en rigtig vildbasse, og meget udadvendt og social. Han elsker når vi har gæster så han kan charmere dem med blinkende øjne og smil og når vi møder folk på gaden der ikke vinker eller smiler tilbage til ham, råber han højt hej til dem indtil de reagerer.
Han har gået siden han var et år, er generelt meget fysisk stærk og har en god fin-motorik. Han leger forestillingslege om at han laver mad i sit legekøkken og giver os andre, han sparker til og kaster med bolde, han øver sig enormt i sprogets lyde og er begyndt at kunne sige to- og tre stavelses lyde, fx. mormemad og darady (morgenmad og paraply;o)) Han har samtidig et voldsomt temperament og jeg er fuldt ud klar over at det er helt normalt for et barn i den aldersgruppe, at have voldsomme vredesudbrud over selv små ting.
I øjeblikket er det dog ekstra voldsomt, hvor han ved et nej, hvis han skal have skiftet ble eller have flyverdragt på eller hvis vi ikke lige kan forstå hvad han gerne vil, kan flippe helt skråt, smide sig på gulvet, kaste med legetøjet, skrige i vilden sky, dirre af raseri osv. Jeg skal sige at jeg ikke synes at vi siger meget nej til ham. Det er ting som at han ikke skal smide med maden, ikke skal se fjernsyn eller spise rosiner hele dagen. Samtidig holder vi også fast i nej’et, selvom han smider sig på gulvet over det.
Vi prøver så som forældre at være der for ham, tage ham ind til os hvis han har brug for det, sørge så godt som muligt for at han ikke kommer til skade når han laver flitsbuer, stryge ham over ryggen når han ligger og sparker i gulvet, snakke beroligende med ham og fortælle at vi godt kan se at han bliver vred over et nej og at vi godt kan forstå at det er ærgerligt osv.
Og selvom at det ofte er meget svært for mig at forstå det da jeg ikke selv har det voldsomme temperament, kan jeg godt rumme det og bliver ikke ked af det eller sur. Engang imellem kan det endda være lidt svært at ...
... holde masken for det er da imponerende som sådan et lille menneske kan føle! ;o), men vi gør altid hvad vi kan for ikke at komme til at grine.
Dog kan han for tiden også være meget voldsom overfor specielt mig, men også engang imellem overfor far og bedsteforældre. Han kan finde på at kaste sig lige i hovedet på mig, rive mig i ansigtet, slå og sparke hvis jeg har givet ham et nej. Når han gør det, siger jeg altid fra, og sætter ham fra mig. Dog er det svært når det drejer sig om når han ligger på puslebordet og han sparker mig, da jeg jo ikke kan gå fra ham der. Han kan blive ved og ved og sparker virkelig hårdt.
Jeg har prøvet både at snakke blidt, men bestemt, blive vred, ignorere osv. Men lige meget hjælpe det. Dog er min største bekymring at han samtidig er begyndt at slå og rive sig selv i ansigtet, når han bliver rigtig vred. Det er som om han ikke kan rumme vreden og derfor begynder at slå og rive sig selv. Når han gør det, prøver vi altid at få ham til at holde op ved at holde hans hænder lidt væk og sige til ham at han ikke skal slå sig selv, men det hjælper sjældent.
Samtidig har vi de sidste to nætter oplevet at han vågner tidligt på morgenen og skriger, samtidig med at han kaster sig rundt i sengen, sparker og igen slår sig selv i ansigtet. Jeg prøvede at berolige ham i sengen hvilket kun udløste endnu mere skrig og frustration, og det var nærmest umuligt at få ham op af sengen, hvilket jeg fandt nødvendigt da han i sit raseri hele tiden stødte hovedet mod tremmerne i sengen. I mine arme var han også helt ustyrlig. Jeg prøvede at berolige ham, sige hans navn og sige at ”mor er hos dig”. Først efter 10 minutter var det som om han vågnede op og fandt ud af at jeg var hos ham og han kunne falde til ro.
Igen ved jeg godt at det sikkert har været mareridt og at hans temperament er helt normalt. Men jeg bliver nervøs når jeg ser ham gøre en slags skade på sig selv ved at rive og slå sig selv i ansigtet og vil derfor spørge dig om det også er helt normalt eller om vi bør reagere på det.
God weekend
De bedste hilsener fra
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







