Annonce

Annonce

Brev:

Hvor er jeg trist i dag...


31. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Hvor er jeg trist i dag...

Hej Helen

Jeg er i dårligt humør. Træt og ugidelig – ingen energi eller lyst på livet. Føler mig fanget i et sort hul, uden noget at glæde mig til. Kan ikke overskue dagligdagen og har bare lyst til at slukke på én eller anden knap og gå i sort.

Førhen var jeg glad om morgenen med lyst til en ny dag og et smil på læben. I dag bliver jeg bare i mere dårligt humør, hvis jeg tænker lidt frem... hverken tiden om to timer eller om 7 timer virker særligt tiltrækkende. Endeløse nætter – som starter ved 21 tiden og først slutter knap 12 timer senere giver måske 6 timers søvn afbrudt 5-6 gange. Dagene ligner hinanden, en kamp for at holde min 3 mdrs baby vågen og spise sig mæt i forhåbning om, at denne nat kunne blive bedre.

Skuffelse og nederlag og frustration, når det ikke lykkedes. Den evige kamp om at sove, klemme øjnene hårdt i, når han er lagt i barnevognen, prøve alle mulige og umulige anordninger for at sove, kun observere vejrtrækningen, drømme mig hen til dejlige steder, forestille mig endeløse sorte huller hvor øjnene ikke kan se – for at give op efter 1½ time, eller netop falde hen og blive vækket af babyalarmen efter 10 minutter.

Endeløse timer bøjet ind over tremmesengen – så tag dog den sut – for så at give op, tage barnet op og vugge lidt, give mere mad, bøvse af uden held, ...


Annonce

... lægge ham igen, prøve med sutten, tage ham op og så videre... jeg orker simpelthen ikke mere.

Eftermiddagene, hektiske, når storebror kommer hjem og har savnet sin mor og finder hende uden overskud og med irritaion i stemmen, når han spørger om vi skal læse en bog eller om jeg vil hjælpe ham med noget: ikke lige nu, Jonas skal spise eller skiftes eller, eller,,, vi må vente til han sover. Derefter aftensmaden og multitaske for at få madpakkerne færdige samtidig og skolde flasker og finde tøj frem til næste dag, alt sammen inden aftensmaden bliver indtaget - så jeg kan komme i seng når Jonas bliver lagt.

Tristheden, der overvælder mig, når min store dreng så endelig falder i søvn til albertes sange og ikke til sin mors godnatsang og kærlige stryg over ryggen og formaninger til mig selv om, at i morgen må du gøre det bedre.

I skrivende stund græder jeg ... tårerne bare triller ned og svier i øjenkrogen og gør tasterne utydelige... jeg har utrolig ondt af mig selv og af min store dreng og kan ikke se lys nogen steder. Ofte tænker jeg alligevel, at det ikke er så slemt, at tiden arbejder for os, at det bliver forår og sommer og at den mindste så for pokker må sove noget bedre. At der igen bliver tid til mig og den store... men ikke i dag. I dag er jeg bare så forbandet ked af det og trist.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvnproblemer - 2 måneder

Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)

Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Sikring af familieliv med ked baby

Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce