Brev:
Tør hud og gåtræning

Hej Helen
Tusind tak for dine tidligere svar - jeg hører min børnelæge om det med flour'en og skal nok give besked, hvis der er nogen grund til, at de giver det hernede. I dag til noget helt andet:
Min søn (lige knap 3 mdr.) har tendens til tør og nopret hud i ansigtet, og jeg er lidt i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre ved det. Jeg plejer at vaske ham i ansigt og hagefolder med varmt vand hver morgen og så give ham lidt økologisk mandelolie de steder, hvor han ellers får tør hud (panden og mellem ører og øjne ca.).
Jeg bliver dog i tvivl om, hvorvidt jeg rent faktisk gør ondt værre ved at smøre ham - ville det være bedre at lade være og give hans hud tid til selv at skabe den rigtige fugtbalance? Hvor lang tid vil det i så fald tage, tror du?
Et andet problem er hagefolderne, hvor han absolut ikke har tør hud! Vi tørrer selvfølgelig grundigt efter han er blevet vasket derinde, men kan vi gre mere for at undgå, at det bliver så fugtigt et miljø derinde...? Babypudder (som jeg ellers betragter lidt som et levn fra fortiden)?
Derudover er jeg så heldig at være udstyret med en mand, som elsker at lege med sin lille søn. Jeg er dog noget bekymret over, at han meget tit holder ham i oprejst stilling (gerne i et naivt forsøg på tidlig gåtræning, suk!) eller siddende op af sig - og prøver jeg at overtale ham til at få ham mere ned at ligge på både mave og ryg, får jeg tit beskeden ...
... "jamen det gider han ikke lige nu, og han kan altså godt lide det her"!
Javel ja, men mor her er jo lidt bekymret for, om ryggen har godt af det (rygsøjlen er vel ikke moden nok til at holde det relativt store hoved), og også for, om det er godt for hans fødder at blive "pacet" henover f.eks. et bord... Derfor vil jeg høre dig om din mening.
Nu jeg er igang, har jeg forresten lige en ting mere... Min søn får kun bryst, og sådan skulle det jo gerne være et godt stykke tid endnu. Jeg er dog begyndt at malke lidt ud, da jeg gerne vil kunne tage væk fra min søn et par timer uden frygt for akut udrykning, hvis han vågner og er sulten.
Jeg er dog overrasket over, hvor lidt, det er lykkedes mig at malke ud, de få gange, jeg har forsøgt. Min søn vokser ellers fint - og der kommer rigeligt ud af den anden ende, så tager jeg den rationelle kasket på, er jeg egentlig ikke bekymret for, om jeg har nok mælk. Men 100 ml. malket ud på et bryst, er det nok? Han spiser som regel kun på et ad gangen, men siden jeg begyndte med pumpen gør jeg mere for at få ham til at tage begge. Tit griner han dog bare af mig, den lille flab ;-) Jeg forsøger at malke om morgenen/formiddagen, hvor han snupper en god lur, så jeg ikke risikerer at "tage" noget fra ham. Skal jeg bare blive ved med at prøve, skal jeg evt. malke ud på begge bryster, eller hvad?
På forhånd tak :-)
Med venlig hilsen
Tina & Thor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







