Brev:
Ondt i maven og søvn

Kære Helen,
Jeg har fået en dejlig lille søn, som nu er 2 måneder.
For at gøre en lang historie kort, så bor jeg i udlandet, hvor den lille også er født. Han er taget ved kejsersnit 9 dage før termin, da han lå til at blive en sædefødsel og vendingsforsøget mislykkedes.
I forbindelse med kejsersnittet var hospitalet ikke specielt opmærksomme på at få amningen til at fungere, så da jeg kom hjem fra hospitalet var det med et flaske-barn (dog med modermælk i flasken...) og som allerede på det tidspunkt havde mave-problemer.
I løbet af 4 dage efter hjemkomsten fik jeg ham dog til at tage brystet, og amningen har fungeret fint siden og han får stadig kun modermælk.
Desværre er maveproblemerne fortsat. Han har i lange perioder meget ondt i maven. Det virker om om han har meget luft og han græder meget, når prutterne arbejder sig igennem tarmsystemet. Han har afføring ca. 4-6 gange i døgnet. Han tager fint på og fra at veje 3500 g ved fødslen, vejer han nu ca 5700 g.
Når han ikke har ondt i maven, er han en glad lille dreng, som pludrer og griner. Men en hel del døgn består af næsten ikke andet end gråd og ondt i maven.
F.eks i går. En meget urolig nat, hvor han var vågen flere timer og ellers var urolig det meste af natten på grund af prutterne. Han ligger og presser og presser halvvejs i søvne, hvis ikke det gør så ondt, at han vågner. Fra 9.45 til kl 20 sover han samlet set halvanden time (to gang 45 min) og begge gange vækkes han af prutterne. Han græder det meste af dagen og fra 16.30 til 20 decideret skriger han hele tiden kun afbrudt af amning.
Mine spørgsmål til dig er ...
... derfor:
Skal jeg være bekymret for om han får søvn nok, når han sover så lidt i løbet af dagen?
Med al den megen gråd og skrigen på forskellige tidspunkter af døgnet, har vi endnu ikke rigtigt kunnet etablere nogen form for dagsrytme. Vores bedste rytme er hans spiserytme, som har ca 3-4 timer imellem (døgnet rundt). Hvis han er udmattet efter lange skrigeture kan han dog gå op til 6 timer, hvis han falder i søvn. Alt andet er meget tilfældigt. Der er derfor ikke nogen fast soverytme eller fast putte-ritual, da det er meget svært at vide, hvornår han kan falde i søvn i al græderiet.
Er det et problem, at vi ikke har ret meget rytme endnu? og hvornår bør vi i givet fald forsøge at etablere en sådan?
Mit sidste spørgsmål er, at vi har forsøgt en hel del forskelligt til maven: kamilleté, fennikelté (sværger de til hernede...), massage af maven (dog ikke hos zone-terapeut, da jeg ikke har kunnet finde en hernede), flatulex (svarer til mylicon-dråber derhjemme), indført en sut og senest prøver vi nu med et svensk produkt "magdroppar" som indeholder Lactobacillus reuteri. Tilbage på hylden med uprøvede ting, står det engelske gripe water.
Det eneste, der har haft nogen effekt, har været sutten, som synes at tage toppen af smerterne, når prutterne skal igennem og de svenske magdroppar. Dog uden at kurere ham.
Inden jeg prøver gripe water vil jeg dog gerne spørge om du kender noget til produktet? Jeg har nemlig ikke kunnet finde noget på dansk om produktet og er derfor lidt tøvende overfor det... og har du evt. andre forslag til hvordan, vi kan få prutterne til at gøre mindre ondt?
Venlig hilsen
Karen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







