Brev:
Diverse spørgsmål

Hej Helen
Der er de sidste par måneder hobet sig et par spørgsmål op hos mig, og da der er 3 måneder imellem sundhedsplejerskens besøg i min kommune, håber jeg, at du kan hjælpe.
Min søn, Viktor, på 7,5 måned har indtil nu trivedes fint - han græder næsten aldrig, spiser godt af alt, hvad han bliver tilbudt, og er generelt en meget glad og tryg dreng. I øjeblikket er han ved at øve sig i at kravle og er god til at komme op på alle fire og ligger der og rokker lidt frem og tilbage - men decideret kravler gør han ikke endnu. Og det er også helt fint.
Mine spørgsmål kommer herunder - jeg har forsøgt at dele dem lidt op, så du bedre kan overskue det :o) Men først vil jeg lige give dig et overblik over vores dag.
05: vågner, bliver ammet og lægges ind for at falde i søvn igen
07: vågner, vaskes og får øllebrød samt vand af kop
09: ammes inden formiddagsluren
11: vågner og leger
12: frokost bestående af 1/2 rugbrød med leverpostej (har kun fået det i 1 uge, da han ikke har været glad for klumpet mad, der skulle bearbejdes i munden) og en masse vand af kop
13.30-14: ammes inden eftermiddagsluren
15.30-16: vågner og leger
16-16.30: eftermiddagsmad bestående af eks. A38 med pæremos og vand af kop
17.30-18: aftensmad bestående af kartofler, gulerødder, blomkål og en slags kød (nogle gange most, andre gange i stykker) samt vand af kop
19: ammes og puttes lige herefter
Viktor bliver ikke længere ammet i løbet af natten (er lige stoppet med det i sommerferien, og det er en sand fornøjelse!!), men vågner altså så kl. 5 for at spise.
Og her kommer så spørgsmålene...
Amning: Viktor har allerede nu fået 2 tænder i undermunden (da han var 4 mdr) samt 4 i overmunden (er alle 4 kommer inden for de sidste 3 uger), og selvom han ikke decideret bider, når jeg ammer ham, kan jeg tydeligt mærke, at det ikke er gummer, men tænder der holder fast på mit bryst. Jeg overvejer, om jeg skal stoppe, men han nyder det stadig, og jeg vil helst gerne blive ved lidt endnu. Hvornår er det "ok" at stoppe, og hvad skal han i så fald have i stedet for - og hvor længe?
Mad: Jeg er i tvivl om, om han får for meget ...
... rugbrød, når han både får øllebrød til morgen og rugbrød til frokost. Han er ikke så vildt med havregrød, så jeg er lidt på bar bund med idéer til morgenmad, hvis det skal ændres. Derudover har han de sidste par dage ikke rigtigt villet spise sin øllebrød om morgenen - kan det være tænderne, der gør det? Og så er jeg i tvivl om, om han får nok til frokost - er 1/2 rugbrød nok til at mætte ham? Han virker ikke sulten bagefter, men jeg synes, at det virker lidt i forhold til den portion grøntsagsmos, han plejer at få.
Generelt synes jeg ikke, at han spiser så meget, som han plejer. Han vejer dog 9 kg, så der er en masse at tære på, men jeg har fundet ud af, at det er meget vigtigt for MIG, at det med maden går godt, og det synes jeg ikke, at det gør lige i øjeblikket. Jeg er meget usikker på, om han rent ernæringsmæssigt får nok.
Tænder: jeg synes for det første, at det er helt vildt, at han allerede har fået 6 tænder - og det er sjovt at se ham finde ud af, hvad han skal bruge dem til. Han har ikke været sådan særlig præget af at have fået dem - dog var han mere ked af det i 2 dage, hvor de 4 i overmunden kom... de kom nemlig alle indenfor 3 uger. Den sidste kom igennem i fredags, og han havde 39 i feber i søndags og har siden været lidt pylret. Kan det være efterveer fra tænderne?
Når vi beskæftiger os med ham, er han ikke ked af det, men når han ligger selv (hvilket han har været meget god til fra starten) bliver han hurtigt ked af det og vil tages op. Eller kan det være noget andet? Han virker lidt mere mat og slap, men bevæger sig ellers helt som han plejer, når han ligger og leger. Og han har ikke feber mere.
Søvn: jeg tror egentlig godt, at jeg ved, at Viktor har en fin soverytme, men jeg er nødt til at spørge dig, om det er "ok", at han allerede vågner kl. 5 for at blive ammet? Skal vi prøve at strække det?
Viktor skal i vuggestue om 1½ måned, og jeg skal starte på arbejde om 1 måned (dog arbejder jeg hjemmefra den første måned), så jeg vil gerne lige have styr på tingene, inden vores hverdag skal til at ændres igen.
Glæder mig til at høre fra dig...
De venligste hilsner fra Kirstine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







