Brev:
Tvillinger vågner for tidligt om morgenen

Kære Helen,
Jeg skriver til dig ang. mine tvillingers søvn – eller mangel på samme! De er lige knapt et år, men for tidligt født (umiddelbart uden fysiske/psykiske følger), så korrigeret er de ca. 10 ½ måned. De er begyndt i vuggestue for ca. 3 uger siden. Vores søn har taget bedst imod det. Han virker umiddelbart glad for at være der, udforsker stedet og leger løs med det nye legetøj etc. Vores datter er også efterhånden ved at vænne sig til det og til de voksne, men er mere afhængig af, at have en voksen i nærheden og vil gerne sidde på arm. Begge kan græde, når vi afleverer dem, men vi får at vide, at begge også er glade, når de er der.
Før børnene begyndte i vuggestue, havde vi en fast struktur for dagen, hvor vi har haft utrolig stor glæde af dine bøger som rettesnor. Det har været en rigtig stor hjælp at have et udgangspunkt for en struktur, når to børn skal synkroniseres! Dagsrytmen har hidtil set (og ser i weekenden) ud som følger:
05.30/6.00 vågner (oftest pigen, som så vækker drengen. Men kan også være omvendt)
6.30/7.00 Havregrød + sødmælk
9.00 Frugt, youghurt el.lign. + sødmælk
9.30-11.00 Formiddagslur i barnevogn
11.30/12.00 Frokost (mos, rugbrød, fisk, etc. + sødmælk/vand)
13.00/13.30 Banan el.lign. + sødmælk
14.00-15.00/15.30 Eftermiddagslur i barnevogn
16.00 Bolle m. smør, yoghurt, banan, frugtmos el.lign. + sødmælk
17.30/18.00 Aftensmad (alm. mad) + sødmælk/vand
19.15 Godnatflaske (ca. 200 ml)
19.30/19.45 Puttes på eget værelse (de deler værelse, men i hver sin seng, som står op ad hinanden), sover senest ved. 20-tiden
De har også før kunnet have opvågninger i løbet af natten, hvor de skulle have sut, men har også begge kunnet sove igennem hele natten – dog aldrig synkront, så vi har altid været oppe min. én gang.
Efter de er begyndt i vuggestue er der (naturligt nok) gået lidt kludder i dagsrytmen. I vuggestuen er der desværre ikke mulighed for, at børnene kan sove ude. Så de sover inde i et lille rum med mange tremme-køjesenge. Børnene har faste senge, og vores børn har senge ved siden af hinanden (som hjemme). Det virker ikke som om, der er særlig meget struktur over, hvornår børnene bliver puttet til lure. Nogle gange er de blevet ...
... puttet, lige når de er blevet afleveret, andre gange først op ad formiddagen. Børnene skal selvfølgelig have tid til at væne sig til det nye sted og til at sove i soverummet, men det betyder, at de generelt sover meget mindre i løbet af en dag end hidtil. Nogle dage har de kun kunnet sovet 45 min.! Men oftest en times tid. Kun enkelte gange har de kunnet sove to lure. Det er eftermiddagsluren, de har sværest ved at tage dernede. De sover også helt forskudt dernede, da de kommer op, hvis ikke de vil sove. Den manglende dagssøvn har dog ikke afspejlet sig i mere nattesøvn…
Vores søn har haft flere nætter med voldsomme skrigeture, der har kunnet vare op til ½ time. Det virker som om han sover, da han ikke synes kontaktbar, har lukkede øjne og græder med en anden gråd end ellers. Det er meget svært at få ham beroliget, selvom man tager ham op og går rundt med ham. Til sidst falder han dog til ro igen og sover videre. Jeg tænker på, om det kan være stressbetinget pga. vuggestueopstarten?
Vores hovedpine lige nu er dog vores meget store ønske om at få børnene til at sove længere om morgenen, da det er rigtig hårdt for familien, når den ene vækker alle andre meget tidligt. Det er som sagt oftest vores datter, der vågner først. Somme tider fordi hun har haft afføring, og så bliver vi jo nødt til at tage hende op og skifte hende, hvilket hun vågner rigtig op af – og det vækker broren pga. postyret. Oftest er begge børn meget pylrede, når de vågner/bliver vækket for tidligt. Dette påvirker hele familien, så morgener ofte bliver med meget gråd. Det er rigtig hårdt både at være i, men også for ens samvittighed, når man har afleveret dem grædende i vuggestuen…
Tænker du, at vi aktivt kan påvirke dem til at sove længere om morgenen, så de kan vågne udhvilede på et tidspunkt, der passer os alle bedre? Eller er det noget, som vil ændre sig af sig selv, og som vi så bare må glæde os til? Vi er også lidt i tvivl i forhold til vuggestuen og lure. Hvis vi skal forsøge at ændre på deres sovevaner, hvor meget kan vi så tillade os at ”diktere”, hvornår og hvor meget børnene skal sove, når de er i institution?
Håber meget du kan hjælpe, da vi er ved at være ret udkørte…
Med venlig hilsen
Julie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







