Brev:

Endnu ikke renlig

Kære Helen

Min datter på 4 år og 4 måneder er på trods af alverdens tænkelige initiativer endnu ikke renlig, og jeg er usikker på hvad der er den bedste måde at håndtere det på. Hendes forhold til det at gå på toilettet er ved at være en lang historie, og den får du her:

Allerede da hun var under et år, mente min franske svigermor at det måtte være tid til pottetræning, og vi satte hende på uden nogen som helst interesse eller resultater. Efter at have læst dine råd i den retning, lod vi det i stedet gå sin naturlige gang. I vuggestuen sad hun på toilettet, og tissede vist engang imellem. Derhjemme viste hun ingen interesse, og også stor modstand mod at sidde på toilettet, hvilket resulterede i at vi aldrig fik etableret nogle helt faste rutiner. Et par gange da hun sad på toilettet hjemme, lavede hun faktisk, men blev meget skræmt over det- en reaktion som jeg tolkede i lyset af det du siger om at nogle børn føler at det mister noget af sig selv. Derfor har vi også været bange for at presse for meget på. Men da det nærmede sig børnehavetid, var der en pædagog i en børnehave som vi blev vist rundt i, som sagde at de gerne så at børnene var renlige når de startede i børnehave.

Det gjorde at jeg blev ret stresset omkring det - hvilket min datter muligvis har mærket. Heldigvis kom hun i stedet i en børnehave, hvor de var meget fleksible og afslappede omkring det, og gerne tog sig tid til at skifte bleer. I børnehaven har hun altså brugt ble i over et år, samtidig med at hun troligt er blevet sat på toilettet sammen med de andre - uden nogen sinde at lave noget der. Hun er tilsyneladende ikke synderligt påvirket af at de andre ikke længere bruger ble, ligesom hun sagtens kan gå rundt med våde bukser, og aldrig siger til når hun skal tisse derhenne.

I børnehaven prøvede vi i en periode at hun ikke fik ble på om morgenen, men kun om eftermiddagen, hvilket blot resulterede i at hun holdte sig indtil hun fik bleen på. Derhjemme har vi prøvet at lade hende gå rundt uden ble, hvilket bare resulterede i våde og beskidte bukser. Der skete det i sommers at hendes far og jeg gik fra hinanden, hvilket jeg tænker kan have påvirket vores datter til at fastholde kontrollen og trygheden yderligere. Det lykkedes hendes far at få hende til at lave på toilettet en enkelt gang. En mor fra børnehaven forslog at vi gik tilbage til at prøve med potte, og det satte mere gang i ...

... processen. Jeg satte hende på regelmæssigt, men det var sjældent at hun tissede på de faste tider. Jeg havde bedre resultater med at holde øje med når hun viste tegn til at skulle, og så sætte hende på.

For overhovedet at komme i gang, lovede jeg hende en gave første gang hun gjorde det, og har generelt vist stor begejstring omkring det. På et tidspunkt var potten for lille, og hun registrerede selv at der sprøjtede tis ved siden af. Jeg benyttede lejligheden til at skifte potten ud med toilettet. Nu er vi altså nået dertil hvor at hun kan sidde på toilettet, men ikke selv siger til, og stadig er rigtig glad for sin ble.

Der er i mellemtiden sket det at hendes far er flyttet tilbage til Frankrig, hvor han kommer fra, og jeg og min datter er flyttet sammen med min nye partner i Holland. Hun har taget skiftet rigtig flot, og er glad for sin ”ekstra far”. Hun er lige nu i Frankrig hos sin far, som havde besluttet at nu skulle det være slut med bleerne. Efter et par dage med våde bukser, og stor frustration, aftalte de i stedet at hun fik lov at beholde sin ble, hvis hun lovede at sidde på toilettet, og forsøgte selv at sige til. Det lader altså ikke til at vi kan forcere det igennem.

Nu står vi så overfor at hun snart skal starte i skole (hvad der svarer til en mellemting mellem børnehave og børnehaveklasse) her i Holland. Jeg har ikke sagt til dem at det er et blebarn der kommer, og jeg vil ikke forvente at de skal skifte hende i skolen. Jeg vil selvfølgelig allerhelst at hun kan lære at sige til derhenne, på hollandsk vel at mærke. Indtil vi når så langt forestiller jeg mig at fortsætte som hun har gjort med sin far. Heldigvis er der en middagspause klokken 12, hvor børnene går hjem fra skole, så der får hun også mulighed for at gå på toilettet hjemme. Hendes far og andre familiemedlemmer mener at det er så fastlåst for hende, at hun bør se en eller anden form for terapeut også – men det kan altså på grund af sproget, først være når vi kommer til Danmark til sommer.

Nu er det så at jeg meget gerne vil høre dit råd til hvordan vi kommer videre herfra på den bedst mulige måde? Skal jeg fx lade hende beholde bleen herhjemme og i skolen, eller lade hende holde sig med enkelte uheld? Og hvad vil du råde mig til omkring min egen attitude omkring det - at være meget begejsret og forklarende eller lade være med at give det for megen opmærksomhed?

Med venlig hilsen
AM

Læs Helens svar »

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: