Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til putteritual - 12 mdr.


24. april 2013

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Hjælp til putteritual - 12 mdr.

Kære Helen

Det er efterhånden længe siden jeg har haft brug for din hjælp. Min lille dreng er nu 1 år og en uge, og tingene kører bare: Han er glad og sund, bevæger sig godt, er lige begyndt at rejse sig og kravler lystigt, han spiser som han skal, har det super i dagplejen, og han har også i lang tid sovet rigtig fint og været let at putte.

Men da han fyldte 1 år, stoppede vi med aftenflasken, og det har været ret problematisk. Jeg har prøvet at læse dine råd til andre om putteritualer i denne periode, og vi har også din bog om børn og søvn, men jeg føler vi har brug for mere hjælp.

Det skal siges at han i de sidste par måneder havde været lidt sværere at putte end tidligere, selv med flasken. Da han aldrig har brugt sut, brugte han vist flasken som dette, lå og hyggede med den og kunne blive dødulykkelig når vi tog den fra ham - også selvom han ikke rigtig drak noget. Dette kunne først lade sig gøre når han var rigtig døsig efter 30 minutter.

Men nu hvor flasken er helt væk, kan vi slet ikke få ham til at falde til ro, og putningen tager mindst 45 minutter, og det er altså for meget af det gode. Vi står op kl. 6 om morgenen, og da han ikke er en dreng der sover rigtig meget om dagen (sjældent mere end 2 timer sammenlagt, fordelt på 2 lure), bliver han puttet kl. 19. Jeg har tænkt om dette er for tidligt, men synes det egentlig ikke, når man tager hans stå-op-tid i betragtning. Vi har ...


Annonce

... også prøvet at putte senere (dog kun en eller to gange), men det hjalp altså ikke noget.

Vi putter ved at gå rundt og sige godnat til ting. Inde på hans værelse slukkes det store lys, læselampen tændes, vi læser i to bøger, mens han knokler lidt rundt, og han vil også gerne pille ved bøgerne, bladre osv. Men når vi efter ca. 15 minutter lægger ham ned for at sove, begynder han at hyle og skrige. Nogle gange fordi han tydeligt ikke er klar til at stoppe legen, andre gange bare fordi han ikke vil sove. Vi prøver her at synge ham til ro, men han græder og vil op at sidde eller stå (og bestemt ikke lægges ned igen). Efter ca. 45 minutter kollapser han dog af træthed. Vi har prøvet at gå ud af rummet og lade ham ’tumle af’, men det går ikke. Han græder med det samme vi gør mine til at gå (også selvom han er glad mens han tumler).

Jeg ved altså slet slet ikke hvordan vi skal få skruet det her putteritual sammen, så vi kan komme ned på fx 15 minutters putning. Jeg har egentlig altid tænkt at jeg gerne ville lære mit barn at falde i søvn selv, men kan slet ikke gennemskue hvordan det overhovedet skal kunne lade sig gøre. Og det er selvfølgelig heller ikke min topprioritet i første omgang. Jeg vil bare gerne have et putteritual der fungerer på en rimelig anstændig tid og med en søn der ikke græder sig i søvn hver aften. Det er jo en frygtelig, ny situation for os.

På forhånd mange tak for dit råd!
E.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce