Brev:
Mad igen - 6 mdr.

Kære Helen,
Tak for dit seneste svar omkring min yngste søns dagslure. Det virker til, at hans rytme er bedre til en kort formiddagslur og en længere middagslur. Hen over påsken har vi ladet ham sove flere lure på altanen, og det går væsentlig bedre med at sove selv. Rekorden er 1 time og 45 min :)
Skemaden går lidt op og ned, om lidt er han 7 mdr. og jeg skal derfor til at skære ned på amningen. Jeg prøver lige at skitsere hans madplan for dagen:
Kl. 5-6: ammes fra det ene bryst
Kl. 7.30-8: øllebrød med pæremos + vand i glas
Kl. 8.45: ammes fra hvert bryst og puttes til lur, når vi går med storebror
Kl. 11: hirsegrød med frugtmos + vand i glas
Kl. 12-13: ammes fra hvert bryst
Kl. 13-13.30: puttes til lur
Kl. 15: lille portion sveskemos med jern og laktulose + ammes
Kl. 17: grøntsagsmos + vand i glas
Kl. 18-19: ammes fra hvert bryst
Kl. 19: puttes til natten
Kl. 2-3: ammes fra det ene bryst
Tiderne for maden kan ikke rigtigt rykkes, da det skal passe med bringning og afhentning af storebror, som jeg altid gør.
Når jeg skriver "ammes fra hvert bryst" er den ene amning ca. 20 min. efter måltidet og den anden er umiddelbart inden han puttes til lur/til natten.
Når han spiser, virker han meget lidt interesseret i maden. Han flagrer rundt, og det er svært at ramme munden, når den endelig er et par centimeter åben. Det er vældig frustrerende. Han får altid en skive agurk, rugbrødsbjælke, gulerod eller en ske at sidde med selv.
Jeg ved ikke, om han ikke er sulten ...
... nok eller hvad det er, men jeg får en fornemmelse af, at han spiser for vores skyld mere end for sin egen. Som om "jeg kan da godt åbne munden lidt, når du alligevel sidder der med skeen".
Jeg er meget i tvivl om, hvor stor en indsats jeg skal gøre for at han spiser.
Bør jeg fortsætte som nu på hans præmisser, hvor jeg pænt venter til han allernådigst åbner munden (ja, sådan føles det lidt), eller skal jeg stoppe med at made ham, hvis han ikke virker interesseret og så er der ingen mad før næste måltid, selvom han kun har spist et par skefulde eller ingenting? Lige nu ammer jeg ham jo kort tid efter måltidet, men snart skal jeg jo stoppe med det. Jeg vil jo gerne sikre, at han får nok at spise, og samtidig skal spisesituationen helst være hyggelig, uden at jeg bliver frustreret over den lille nærmest hermetisk lukkede mund.
Jeg er meget alene med de to drenge, da min mand arbejder meget, så jeg kan desværre ikke overlade så mange af måltiderne til ham (selvom jeg dog gør det hver gang han er hjemme).
Jeg vil i øvrigt gerne lære den lille at drikke af en sutteflaske eller tudekop, så jeg nemt kan give ham lidt at drikke, når vi er ude at huset. Det er som om han slet ikke forstår, hvad det er til, når jeg forsøger med en af delene. Han ser vældig glad ud, når jeg giver ham flaske eller tudekop, krammer og bider i den, men sutter ikke som sådan på den. Hvordan griber jeg det an?
Tusind tak for en rigtig god brevkasse! Jeg er virkelig glad for dine råd!
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







