Annonce

Annonce

Brev:

1 år og stadig urolig søvn


5. december 2012

Kategori:
Alder:
12 mdr.

1 år og stadig urolig søvn

hej Helen!

Har skrevet til dig mange gange ang. den forbistret søvn:-)

Min søn er nu 1 år og 1 uge.

Jeg har jo været i panik de sidste par måneder, da jeg synes jeg snart skulle på arbejde og fordi hans søvn er så urolig og vi er vågen rigtig meget. Nu er der kun 6 dage til min første arbejds dag. Han er absolut ikke blevet bedre om natten. Den sidste uge har vi faktisk ligget vågen omkring 3 timer hver nat:-( (skal dog siges at han er lidt snottet)

Han har altid vågnet meget og ligget uroligt hele hans første år, har heller aldrig sovet de lange lurer i barnevogn.

Nu er han begyndt i dagpleje, har været der i 3 uger og det havde vi egentlig håbet på ville gøre ham mere træt. Det har det nok også, for nu kan han sove 2-3 timer om eftermiddagen hvor førhen var det mellem 45 min og 1½ time.

Han får en flaske til aften ca 19.45 hvor han spiser ca. mellem 120 og 160 ml.
Han har langærmet uld body på og nattøj. nogle gange har han uldgamacher på i stedet for natbukser. effekten er det samme.

Han bliver puttet ca. kl. 20 og sover mellem 20.10 og 20.30
så vågner han typisk engang mellem 22-23. Altid lige efter vi er gået i seng. Der giver jeg ham sutten og lægger ham ned og han er væk med det samme.
Vågner så igen efter, det kan svinge fra 10 min til 2 timer.
De første 3 gange går jeg ind og lægger ham ned, men når jeg har rendt derinde antal gange og kl. er mellem 24-02 så tager jeg ham med ind i soveværelset, der kan han så fortsætte med at rode rundt, sætte sig op halv sovende, dunke hovedet ind i væggen ovs. har ...


Annonce

... skrevet før om alt hans roderi og headbanging :-) Det kan stå på fra 2-5. Puha, så er man smadret.

Vi står jo allerede nu op kl. 6.15 så det kan blive rytmen inden jeg starter om en uge. Dog skal vi op ca. 5.55 der. Han skal afleveres kl. 7.10.

Jeg forstår bare ikke hvordan han kan blive ved og ikke bare sove en god nats søvn og ja han må gerne vågne et par gange for at få sut eller vand, hvis han da så bare ville sove videre :-)

Kan godt se at det ikke ændre sig inden jeg starter, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Han har faktisk én gang faldet ud af vores seng fordi han møvre rundt, så nu er der stakket op med puder og dyner så han ikke slår sig:-)
Og ja, Far er udvist fra soveværelset ind til storebror, da jeg ikke skal ligge vågen til snorken også ;-)

Han spiser ikke meget aftensmad, nipper kun lidt til det, så engang i mellem laver jeg lige lidt hurtigt købe grød eller han får en banan inden flaske. så jeg er sikker på at han er mæt og det ikke er det der holder ham vågen. Men der er heller ingen forskel på de dage han får grød og ikke får.

Der er vel ikke mere man kan gøre/prøve. Han er jo som han er.

Ét enkelt side spørgsmål.
Mens jeg sidder og skriver her kl. er 8.45 og jeg ved at min lille dreng nu står og sover formiddagssøvn i dagplejen. :-) Må de egentlig godt stå ude når der er minus 11 grader??? Men hun kan jo ikke have 5 børn inde, eller er det kun helt små babyer der ikke kan tåle at indånde kulden?

Den lidt trætte mor :-)

Ps. Glædelig jul hvis jeg ikke har et spørsgmål mere inden :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce