Brev:
Store søvn problemer

Hej.
Jeg har gennem de sidste 6 mdr. læst mange af dine besvarelser til andre og har også haft gavn af dem, men nu er det vidst på tide at jeg selv skriver.
Min datter er 6 ½ mdr. hun er født ved PKS, røg 1 nat i kuvøse da hun var en knirker, dette gjorde at vi fik en meget svær start på amningen og var indlagt 7 dage, inden min mælk løb til.
Hun har store problemer med maven og vi går derfor endelig efter 5 mdr. til speciallæge og hun tror at min datter har snæver endetarmsåbning og skal til videre undersøgelser, dette samtidig med at hun har meget luft i maven.
Vi er rigtig godt i gang med grød og mos, og dette får hun fast 3 gange om dagen + ca. 2 gange frugtmos. hun spiser mellem ½ - 1½ dl mos. Jeg har din bog om børn og mad og prøver at følge skemaet for et barn på 6 mdr.
Jeg har fra starten af ikke kunnet få hendes søvn om dagen til at virke, og hver gang jeg tror at nu er den der, så varer det kun 1 uge, så fungerer det ikke igen.
Hun har altid kun powernappet og det sker en sjælden gang imellem at hun sover 1½ time.
Hun bliver pylret når hun har været vågen i ca. 1½ time og der begynder jeg at amme hende og derefter putter jeg hende.
Det har i en periode fungeret lidt bedre at hun sover i sin tremmeseng og jeg ligger ved siden af til hun sover, men dette er dog stadig ikke uden problemer.
Når jeg ligger hende begynder hun ofte med det samme at græde, for det meste kan jeg her give hende sutten, men der går ikke længe før hun ligger og ...
... begynder at græde, og dette ender ofte i at jeg bliver nødt til at tage hende op. Når hun så er stoppet med at græde ligger jeg hende igen. Det er forskelligt for mange gange der skal til før hun så kan blive liggende. Når hun ligger bliver hun meget pylret og ligger og smågræder og brummer.
Jeg har prøvet: at svøbe hende - dette fungerede kun da hun var helt lille
at trille hende i søvn i barnevognen - det resulterer 9 ud af 10 gange i voldsom gråd
at gå til og fra metoden - det ender med at hun græder og jeg så alligevel må være inde ved hende.
Det skal lige siges at putningen om aftenen for det meste går godt. ca. 19.00-19.30. Dette foregår således, jeg ammer hende i sengen og derefter ligger jeg hende over i tremmesengen, hvor hun snakker og hygger i ca. 5 min. Derefter kysser far hende godnat og går ud. Så kysser jeg hende godnat dæmper lyset og så går der ca. 10 min og så sover hun og derefter kan jeg gå ud. Denne metode er jeg helt tilfreds med, dog er det svært for far at putte hende. Jeg har prøvet at overføre denne metode til om dagen, men det virker ikke.
Jeg ville rigtig gerne kunne ligge hende i barnevognen, da hun skal begynde i dagpleje til januar.
Det er godt nok svært at forklare det hele i et brev og prøve at svare på forhånd på de spørgsmål du måtte have.
Da søvnen er et stort problem, har det været rigtig svært at have et liv uden for hjemmet i længere tid af gangen.
Håber du kan hitte ud at mit lange brev.
Hilsen den opgivende
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







