Brev:
Frustreret 20 mdr.
Kære Helen,
Jeg skriver til dig for første gang, fordi vi (min mand og jeg) nu er nået til et punkt hvor vi er så kede af det og ikke ved hvordan vi skal håndtere vores lille dreng.
Louis er 20 mdr gammel. Han er en meget glad og smilende dreng og har indtil nu, aldrig "lidt" af alle de ting, som andre forældre beskriver; dvs. han sover som en sten fra kl. 20-08. Han spiser som han skal og hans samvær med andre børn, os og andre mennesker har været helt vildt fantastisk.
Han er kendt i vuggestuen som drengen der altid smiler, og har meget få udsving af gråd. Når han endelig græder er han hurtigt glad igen, og har ikke behov for langt tid på skødet eller beroligende timer efter store raseriudfald. Han har altså indtil nu, været en dreng i balance.
MEN, i de sidste 3 uger er alting ændret.
Vi har en rigtig ulykkelig dreng. Han har let til tårer, pyller og frustrationsudbrud. Han er begyndt at slå andre børn når de græder, eller når de ikke vil som han vil. Han slår også ud efter os når vi siger "nej" til ham og sidste nye er at han er begyndt at slå sig selv i hovedet når vi skælder ham ud. Han giver sig selv et ordentlig dask med højre hånd og så giver han sig til at græde.
Om aftenen når vi lægger ham, er han ulykkelig og vil kun sove hvis vi sidder hos ham og aer ham på hånden eller holder ham i hånden. Han har fra helt lille, selv været i stand til at falde i søvn. Vi har aldrig brugt tid inde hos ham. Han har en uro, som han fik da han blev født, den spiller den samme melodi hver aften og så får han sin bamse og alle sine sutter til natten. Det har altid været rutine og han har været helt tilfreds og er blevet kysset, lagt og er efter 10-30 min faldet i søvn af sig selv, uden brok og gråd.
Nu er han så helt ude af den og vi har aldrig ladet ham græde sig selv i søvn, da vi fordi han altid er ved så godt mod, oftest kun græder hvis der "virkelig" er noget galt og ikke "bare" for at få opmærksomhed - selvom jeg godt ved, at det også er et behov hos ham og børn generelt. Han har sovet inde hos sig selv siden han var 5 mdr gammel og sover altid i sin egen seng og ikke inde hos os.
Som sagt er vi gået fra at have en meget let og glad dreng, til at have en dreng der ikke trodser, men er ked af det.
Han er i vuggestue hver dag fra 8.30 - 15.30/1600. Vi forsøger at hente ham så tidligt som muligt, og en gang om ugen hentes han af ...
... en veninde kl 15. og fredag har han oftest fri med sin far på en ugentlig fridag.
Han er meget fysisk aktiv og er gladest når vi er ude og lege på legeplads eller køre på scooter eller lign.
Dvs. at når vi er hjemme med ham bliver han hurtigt ked af det, han pylrer hvis der er noget han ikke selv kan (uden at give det et forsøg).
Jeg er bange for om vi tackler hans "alders-periode" forkert. Jeg vil gerne bare se lidt af min glade dejlige dreng i hverdagen, og føler at vi skal kigge længe efter ham.
Samtidig er han enormt kærlig og vil gerne kramme og kysse meget. Han er god til selv at komme og give mig et kys på kinden og lege videre, og så roser jeg ham og kysser ham igen.
Han er begyndt at tale - men kun 1 ord af gangen. Han har ca. 40 ord han kan sige nu. (vi tæller;) )
Han er vaks og i vuggestuen beskriver de ham som en dreng med musik inde i hovedet, fordi han altid danser afsted, i stedet for at gå. Han er motorisk meget dygtig og det er også en af grundene til at vi er meget ude med ham, da han elsker at bruge sin krop.
Når han leger med andre børn i gården er der intet galt, det er først når han eksempelvis leger med et par jævnaldrene tvillinger, som han har leget med siden fødslen, at det går galt.
Han slår dem og skubber osv. og det ligner ham slet ikke.
Vi har spurgt os ad i vuggestuen, og der ser de ikke en ulykkelig dreng, som vi gør hjemme. De siger at alle børnene pt er en smule "hidsige" og udnytter hver anledning til at lange ud efter hinanden - måske det smitter hjem til?
Hvordan tackler vi en frustreret 20 mdr gammel dreng, som endnu ikke kan udtrykke sine behov 100%?
Vi føler vi gør så meget for at han kan være der hvor han er gladest. Vi går ture sammen alle 3 sen eftermiddag og vi leger med tog, dyr og biler og læser bøger derhjemme.
Er det bare fordi vi har været vant til en glad dreng, at det pludselig føles så overvældende at han ikke er det lige nu?
Under alle omstændigheder vil vi så gerne hjælpe ham til en lettere hverdag og undgå alle de dumme situationer, hvor vi bliver nødt til at skælde ham ud (når han f.eks. slår en af de jævnaldrene piger i opgangen). Han får det jo fra vuggestuen, hvor de alle slår pt. og jeg forsøger at lege alene med ham hjemme men det er også hyggeligt at han ser andre børn tænker jeg.
På forhånd tak og beklager det lidt rodede brev.
Men håber du kan se den røde tråd.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.