Brev:
Forberedelse af to-årig til storesøster-rollen

Kære Helen
Inden for den næste måneds tid udvider vi familien med et nyt medlem (termin 28. juni). Vi har i forvejen en datter på 25 måneder, som altså står over for en helt ny tilværelse, hvor mors og fars tid og opmærksomhed pludselig skal deles med en lille ny.
Som familieforøgelsen rykker tættere og tættere på, fylder vores datter og den forandring, hun står over for mere og mere i min bevidsthed. Hvordan forbereder vi hende bedst på den nye konstellation? Hvor meget – og hvordan – kan man forberede en to-årig på så stor en omvæltning? Og hvordan får vi hverdagen kørt i stilling, så det kan fungere for os alle – mor, far, storesøster og baby?
Vores datter trives rigtig godt både hjemme og i dagplejen, så der er ikke på den måde særlige hensyn, der skal tages. Men der er to områder, hvor vi kæmper lidt: 1) Hun er MEGET glad for mor (kunne hun bestemme, skulle mor gøre ALT) og 2) hun sover stadig ikke igennem om natten.
Hverdagen og nætterne fungerer for så vidt fint nok nu, hvor vi kun har hende, men jeg kan frygte, at der vil blive problemer, når den lille kommer. Så hvis vi kunne få ændret lidt på vanerne inden da, tror jeg, vi vil være godt hjulpet.
Som nævnt ovenfor sover vores datter stadig ikke igennem om natten. Hun falder i søvn i sin egen seng (far putter, læser, sidder hos hende lidt, og går lidt frem og tilbage, når hun kalder, indtil hun overgiver sig), men hun vågner ud på natten og vil ind i mors seng. Hun kalder, sætter sig op, samler dyne og pude og gør sig klar til at blive flyttet ind til os. Hvis vi siger nej, bliver hun meget ulykkelig og vil ikke lægge sig til at sove igen. Når hun kommer ind til os, så putter hun sig til gengæld bare og sover videre med det samme uden ballade og sover igennem derfra til næste morgen. Det har kørt på den måde længe (siden jeg startede på arbejde efter barsel, tror jeg. Da var hun ca. 10 måneder gammel.): Hun falder i søvn i egen seng og kommer ind til os, når hun vågner i løbet af ...
... natten.
Et eller andet sted har det fungeret fint på den måde – og gør det for så vidt stadig – men jeg kan se, at det vil være bedre, hvis hun kunne sove hele natten i egen seng, når jeg skal til at amme om natten. Når hun kommer ind til os om natten, er hun meget fysisk med mig. Vil ligge helt tæt, helst i min armhule og kramme med mig, og så har hun en sjette sans, der vækker hende, når jeg stiger ud af sengen. Hvis jeg f.eks. skal i bad om morgenen og sniger mig af sted, så vågner hun to minutter efter og græder og kalder, selvom hun tilsyneladende sover dybt, når jeg rejser mig. Jeg kan derfor se natteamningen give problemer. Vil jo helst ikke, at hendes søvn bliver lige så afbrudt som min vil blive. Jeg vil heller ikke kunne amme i sengen, hvis storesøster ligger dér. Hun er MEGET glad for mor og mors bryster (ikke at hun bliver ammet. Det stoppede, da hun var ca. 9 måneder), men hun finder stor tryghed ved mine bryster (putte, røre).
Jeg er i tvivl om, hun har alderen til, at vi gør os hårde og insisterer på, at hun bliver i sin egen seng hele natten. Vil naturligvis ikke, at hun skal føle sig afvist eller tilsidesat. Hvad vil du anbefale, vi gør? Og hvis du synes, hun skal lære at sove videre i egen seng, hvordan griber vi det så an helt konkret? Det er far, der putter, da jeg har svært ved at få hende til at sove. Hun bliver pylret, når jeg gør det. Græder og vil ind i mors seng. Med far går det meget bedre. Hun accepterer, at det er sengetid, ligger og snakker og synger lidt, og overgiver sig til søvnen uden gråd efter lidt tid. Når hun vågner om natten, henter far hende, og når han prøver at overtale hende til at sove videre på sit eget værelse, græder hun og kalder på mor.
Jeg glæder mig til at høre, hvordan du mener, vi bedst muligt forbereder vores datter på den forestående familieforøgelse og i øvrigt indretter os for at give hele familien den bedst mulige start.
På forhånd mange tak.
De bedste hilsner
Kommende mor til to
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







