Brev:
En selvstændig lillesøster
Hej Helen,
Jeg skriver til dig ang. vores yngste barn på 2 ½ år. Vi er i gennem en rigtig svær periode med hende og har været det lææææænge. Jeg bliver ved med at sige til mig selv: Det er en fase, det er en fase, det er en fase... Men det bliver bare ved! Vi er som forældre ved at være trætte og slidte og storebror lider under det. Nu må vi se på, hvad vi som forældre kan gøre for at vi får en mere tilfreds pige og en mere harmonisk familie igen.
Lillesøster er hurtig, voldsom, meget talende, larmende, dygtig motorisk, elsker at være ude og en rigtig krudtugle. Men hun har et voldsomt temperament og har svært ved at være inde og være sammen med andre børn. Vi har flere gange hørt folk kommentere på hende: "Hold da op, er hun altid sådan"? Hun er viljestærk og selvstændig, men i en grad som hæmmer hende og trætter os. Vi konflikter med hende konstant og hun kan skrige til hun kaster op. Hun er hurtig til at lange ud efter de andre børn, kradse og skubbe. Det er så svært, at have et barn, som andre opfatter som uopdragent. Vi føler at det er svært at tage hende med nogen steder, fordi hun er som hun er.
Vi er trætte og lidt forvirrede. Er vi i gang med at opdrage vores barn helt forkert eller er der noget galt med hende? Pga. hendes hyperaktivitet (Hun er i alt og over alt) har vi fjernet alt sukker fra hendes kost. Dvs. hun får ikke slik, sodavand, saftevand, figenstænger osv osv. Vi giver hende multitabs og eye que fiskeolie. Vi har regelmæssige rutiner, god tid til hverdag, korte dage i institution, faste sengetider osv. Hvorfor er det så, at vores lille pige er ved at køre os så træt?
Når hun bliver rigtig gal og ked af det. Vil hun ikke trøstes. Hun skriger af os og vrider sig ud af vores arme. Vi sætter os ved siden af hende og fortæller hende at ...
... hun er rigtig gal, men vi vil gerne trøste hende. Det kan stå på i en time, inden hun er klar til at falde til ro i vores arme. Nogen gange er hun så gal at hun ruller rundt på gulvet og banker hovedet i gulvet. For at passe på hende ligger vi hende op i hendes seng, hvor hun ikke kan slå sig. Men vi sidder altid lige ved siden af og taler beroligende til hende eller går lidt frem og tilbage mellem værelset og køkkenet og lader hende vide, at hun er gal og vi gerne vil hjælpe.
Hun har ligesom ikke nogen "stopklods". Hun kan blive ved med at baske ud efter hendes storebror eller gøre ting vi ikke vil have og hun fortsætter selvom vi prøver at sige stop, aflede hende og flytte fokus på noget andet. Men det hjælper ikke. Først når vi hæver stemmen, er det som om vi trænger i gennem til hende. Jeg er meget i mod at råbe af børn og jeg føler at jeg slår knude på alle mine pædagogiske principper i forhold til mit eget barn. Vi har aldrig tidligere brugt "skæld ud", men pludselig oplever jeg mig selv blive rigtig vred. Jeg har dårlig samvittighed, for min lille pige er jo kun 2 år. Men hun er på mange måder så anderledes end os tre andre i familien og det er drænende at have så mange lange og voldsomme episoder hver dag.
Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal håndtere dette. Jeg synes, at det er en stor falliterklæring at jeg som mor er kommet der til at jeg ikke længere ved hvad jeg skal gøre. Jeg synes, at hun får alt for meget negativ opmærksomhed selvom jeg prøver virkelig at rose og fortælle hende hver eneste gang hun gør noget godt. Jeg fortæller hende hver eneste dag at hun er en dejlig pige og vi har en stille stund inden sengetid hvor vi nusser og synger, men alligevel kan jeg godt mærke at fordelingen er skæv.
Hvad skal vi gøre?
Venlig hilsen
Mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire