Annonce

Annonce

Brev:

Frustreret og ked af det


9. februar 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Frustreret og ked af det

Hej Helen.

Jeg skriver til dig, da du tidligere har hjulpet mig med min nu store dreng på 3 år.

Han er det kærligste barn, som hellere end gerne giver kys og kram og store kærlighedserklæringer på alle tidspunkter og mange gange i løbet af dagen :)

Han har aldrig været glad for at skulle i vuggestue, derfor søgte jeg om overflytning og denne mulighed kom først i forbindelse med, at han alligevel skulle i børnehave. Nu går han i børnehave og er stadig ikke glad for at skulle afsted. Han vil have weekend hele tiden eller fri med sin mor. Han råber, skriger og er ikke til at komme i kontakt med – han er nu yderligere begyndt at slå, bide og rive. Han er rasende. Jeg prøver hele tiden at være på forkant, fortæller hvad planen er for dagen i børnehaven, lokker med muligheden for at se en bus, lastbilen der læsser af ved købmanden etc etc. Intet virker længere – ej heller at distrahere ham.

Det hele eskalerede da han bed mig i armen – der var hul og blod. Jeg var målløs, for derefter at snakke med meget store ord. Det lod ikke til at virke – han var stadig frustreret og ked af, at skulle afsted. Det skal siges, at han aldrig er længere i institution end højst 6 timer og har 3-4 fridage om måneden. Han er meget vellidt i børnehaven, har ikke én bedste ven, men leger med alle og leger også gerne alene. Jeg ringer ofte til børnehaven efter en dårlig aflevering og hører som oftest, ...


Annonce

... at alt er glemt og at han leger godt. Når jeg henter ham om eftermiddagen er han glad og altid klar til at komme med hjem.

Noah blev storebror for fem måneder siden og han elsker sin lillebror meget højt og er en stor del af sin lillebrors dagligdag. Han henter legetøj til ham, en ble når han skal skiftes og elsker sin nye rolle. Han har på intet tidspunkt virket jaloux. Min store søn og jeg har altid været meget tætte og dette er vi stadig – vi er så heldige, at lillebror sover meget og sjældent er ked af det. Jeg henter Noah i forbindelse med at lillebror sover og derved er der masser af tid sammen, vi går en tur eller læser en bog, leger og hygger. Vi har meget tid sammen, til trods for at vi er blevet en mere. Selvfølgelig er der ikke ligeså meget tid som før, men det ville også være underligt.

Han snakkede sent – mente de i vuggestuen – og da han gjorde var det hele sætninger. Sommetider kan han være svær at forstå for andre og dette kom der også obs på i børnehaven og jeg mener måske, at nogle af frustrationerne kan ligge der. I børnehaven begyndte snakken om hans sprog allerede i september, men dette er ikke just noget de kan prale med går stærkt på trods af mange rykkere fra de utålmodige forældre. Proceduren er diverse møder, indstillinger, skrivelser mm., som flere gange er aflyst mv.

Håber du kan finde hoved og hale på det – mange tanker:)

Mange hilsner
Kamilla

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce