Brev:
Inddragelse i børnhaven

Hej Helen,
Jeg har brug for dine tanker omkring min 4 årige dreng og hans relationer i børnehaven.
Han er en glad og kvik dreng og hjemme er der ingen problemer. Han elsker sin familie, sin lillesøster på 3 mdr. og vi forsøger at give ham lige så meget opmærksomhed som hans søster. I familien siger alle at han er en harmonisk lille dreng, så det er jo dejligt.
Men hans institutionsliv er svært. Han startede i en børnehave, som ikke var god socialt. Han blev drillet. Det var der dog også andre der blev, men de var speciel ude efter ham, da han stak næsen frem og ikke var bange for at sige til/fra og at involvere sig. Jeg synes det er en positiv egenskab, men det er det åbenbart ikke altid. Sådan er han som væsen, glad og fuld af selvtillid. I dagplejen var han også altid glad og legede godt og disse gode egenskaber har han ført med sig i børnehaven. Det kan han dog ikke blive ved med at tære på, det skal vedligeholdes og det synes jeg ikke det bliver.
Nu er han så i en rigtig god børnehave, hvor de voksne er meget kompetente, men hårde, forstået på den måde, at de ikke griber ind i børnenes interne ”hakkeorden”. Det må børnene selv løse, er pædagogernes ...
... opfattelse.
Hans problem er, at han er 3´er. I og med at han startede et nyt sted (det skal siges, at vi for ½ år siden af andre årsager flyttede til en anden by og at han er startet et nyt sted) har han svært ved at finde ind i gode relationer. Det er en lille børnehave med en gruppe på syv, 4 årige drenge. De er tæt knyttet 2 og 2 fra tiden i dagplejer og naboskab privat, og dermed er vores søn det tredje hjul altid. Han siger ofte til os, at han fx gerne vil tidligt i børnehave, for så kan han nå at lege med en af dem inden deres bedste ven kommer.
De er også begyndt at sige ting som ”din bluse er grim” og sådan noget. Jeg tror det er fordi han kæmper for en plads og nogen føler sin position truet, så siger de sådan nogle ting.
Vi ønsker ikke at ødelægge de andres gode relationer, men bare at vores søn skal inddrages lidt mere.
Har du nogen forslag til hvad vi gør ved sådan en situation? Jeg synes det tærer på hans selvtillid og hans gode humør og han kæmper virkelig en kamp med sig selv, om at være god nok. Ingen kan jo holde til at være nr. 3 altid. De andre kan sådan set godt lide ham, men det er jo ikke nok. De skal også inddrage ham.
Kærlig hilsen
Katja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!







